Skyer og drivhuseffekten

Skyernes og skydannelsens indvirkning på klimaet har længe været et af de emner, der har voldt klimatologerne størst vanskeligheder. Ny forskning udført af amerikanske og israelske forskere viser nu, at de fleste skyer er omgivet af en såkaldt halo, der er langt større, end man hidtil har troet.
Denne halo, der består af vandbærende aerosoler (partikler der er nødvendige for at danne en sky), besidder nogle af de samme egenskaber som den egentlige sky, men den kan ikke ses af det blotte øje. Forskerne udleder derfor af resultaterne, at skyerne ikke har spillet en tilstrækkelig stor rolle i de eksisterende klimamodeller.
Skyer har både en opvarmende og en nedkølende effekt på klimaet. Dels holder de, ligesom drivhusgasserne, på den varme, der forsøger at slippe bort fra Jorden, og dels bortreflekterer de solens stråler. De fleste er i dag enige om, at den nedkølende effekt er den største, hvilket betyder, at klimamodeller, der forudser større skydækkke også bør lade temperaturen blive påvirket i højere grad, end det i dag er tilfældet. Forskerne antyder således, at aerosolernes samlede nedkølingseffekt hidtil har været undervurderet.

Kilder:
Nature.com
Geophysical Research Letters