Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Slut med fossile brændstoffer i Sverige
Den svenske regering fremlægger en ny energistrategi, som skal reducere brugen af fossile brændstoffer voldsomt inden 2020. Den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt kalder aftalen historisk. Målet skal nås ved blandt andet at opføre nye kernekraftværker, og det har skabt en politisk storm i Sverige.
”Vi får de mest ambitiøse klimamål i Europa,” siger vicestatsminister Maud Olofsson ifølge Dagens Nyheter.
Regeringen vil som minimum følge de klimamål, EU har besluttet. Desuden skal olie og andre fossile brændstoffer, som anvendes til opvarmningsformål, helt forsvinde inden 2020. Bølgeenergi, vindkraft og solenergi skal have større vægt, men også kernekraft og vandkraft skal bidrage. Sverige har tidligere besluttet at afvikle de eksisterende atomkraftværker og ikke bygge nye, men den beslutning er nu omgjort. Billedet viser Ringhals-værket.
Inden 2020 skal 50 procent af det samlede energiforbrug være baseret på vedvarende energikilder. I transportsektoren skal 10 procent af energien stammer fra vedvarende kilder, og udslippet af klimagasser skal generelt ned med 40 procent. Det betyder, at udslippet vil blive reduceret med 20 millioner ton i forhold til 1990-niveauet. To tredjedele af reduktionen skal ske inden for Sveriges grænser. Resten skal komme fra investeringer i andre EU-lande.
Kilde: Svenska Dagbladet og Dagens Nyheter
Kilde: Publikum Kommunikation
5. februar 2009, 23:39 0 Kommentarer · 2948 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Slut med fossile brændstoffer i Sverige:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.