Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Spis insekter – det hjælper klimaet
Fårekyllinger, græshopper og kakerlakker. Det bør vi spise som proteinkilde i stedet for okse- og svinekød. For dermed gør vi klimaet en tjeneste, dokumenterer en ny, videnskabelig undersøgelse fra Wageningen Universitet i Holland.
Sammenlignet med kvæg udleder insekter 80 gange mindre af den stærke drivhusgas metan, og fårekyllinger producerer 8-12 gange mindre ammoniak end grise.
At spise insekter er allerede ganske almindeligt, blot ikke i den udviklede del af verden, hvor langt den største del af drivhusgasudledningen sker. Men faktisk spiser 80 procent af Jordens befolkning insekter. Især er det almindelig kost i ulandene.
”Det er en normal menu der. Hvis du ser på mopanelarve-industrien i Afrika, så er det en million-dollar-forretning,” siger Dennis Oonincx fra forskergruppen til Scidev.net.
En anden deltager i undersøgelsen er professor Arnold van Huis, som hjælper FN-organisationen FAO med at definere sine anbefalinger om spiselige insekter. Han mener, at vi vil blive tvunget til at spise insekter.
”Jeg tror ikke, vi kan blive ved med at spise kød, som vi tidligere har gjort, og FAO har allerede forudsagt, at kød vil blive så dyrt, at ingen vil kunne betale det,” vurderer Arnold van Huis.
Kilde: Publikum Kommunikation
20. januar 2011, 09:26 0 Kommentarer · 2613 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Spis insekter – det hjælper klimaet:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.