Stern-rapporten

Stern-rapporten udkom 30. oktober 2006. Den er skrevet af den engelske økonom Nicholas Stern for den engelske regering. Rapporten diskuterer, hvordan klimaændringer vil påvirke verdens økonomi. En af hoved-konklusionerne er, at det vil koste omkring 1% af verdens bruttonationalprodukt at investere i forbedringer af energi-teknologi der kan føre os uden om de store klima-katastrofer. Men hvis vi venter, vil det blive langt dyrere, fordi problemerne så har fået lov at vokse sig større. Og det vil gøre dem langt dyrere at løse på et senere tidspunkt.

Det koster kun småpenge at redde klimaet
Det kan lyde paradoksalt, men det er ikke helt gratis at spare energi. For hvis f.eks. fabrikker ikke må bruge så meget energi, så kan de måske heller ikke producere – og tjene – helt lige så meget som i dag. Men det interessante er, at det vil være endnu dyrere for verden og samfundet at køre løs, med det energiforbrug vi har i dag. Det vil nemlig betyde, at mange problemer vokser sig så store, at de bliver meget vanskeligere og dyrere at rette op på, på et senere tidspunkt. Og de fleste er enige om, at det går alvorligt galt med klimaet, hvis vi fortsætter den nuværende energikurs.

Udgift – eller bare lidt mindre indtægt?
Forskellige eksperter har regnet på, hvad det vil koste at lægge en ny og bæredygtig energikurs. Nogle af disse eksperter var med til at skrive den såkaldte Stern-rapport som udkom i efteråret 2006. I rapporten er der regnet på ”prisen for et bedre klima” frem til år 2050.

Og Stern-rapporten siger, at det vil koste én procent af hele verdens bruttonationalprodukt at lægge energikursen om. Denne ene procent svarer til 1.000 milliarder dollars i 2050. Det lyder jo af meget. Men til den tid skønnes det samtidig, at verden vil være 65.000 milliarder dollars rigere. Så i stedet for at se på det som en omkostning på 1.000 milliarder dollars kan man jo vælge at se på det som en indtægt, der ikke blev helt så stor som ellers – altså en beskeden nedgang i indtægt fra 65.000 til 64.000 milliarder dollars.

I øvrigt kan nogle af energiforbedringerne spare penge andre steder f.eks. i sundhedssektoren. Når man nedbringer drivhusgasserne, sker der ofte det, at man også nedbringer luftforureningen med andre stoffer. På den måde øger man sundheden, så færre mennesker bliver syge.

FN siger også ”pas på” og pas på nu!
FN er netop kommet med en klimarapport, hvor konklusionen også er tydelig. Vi skal gøre noget – og det skal være hurtigt. I rapportens konklusion er der regnet på, hvad det vil koste at stabilisere mængden af drivhusgasser på et tåleligt niveau. Rapporten siger, at det vil koste mindre end tre procent af hele verdens bruttonationalprodukt fra i dag og frem til år 2030. Det svarer til, at vi skal bremse den årlige økonomiske vækst med 0,12 procent for at sikre klimaet.

Spørgsmål
Hvor gode er vi overhovedet til at spå om fremtiden. Hvad sker der i virkeligheden, hvis vi ændrer energikurs nu? Kan man forestille sig, at opstår en helt ny og bæredygtig udvikling, fordi mange virksomheder begynder at opfinde og arbejde med andre energiformer, end dem vi kender i dag?

Kilde: SEAS-NVE