Af Martin Lidegaard, Formand, CONCITO - Danmarks grønne tænketankSjældent har der været så stille i
dansk klimapolitik. Mens den ene organisation efter den anden, fra CONCITO over de grønne NGO'er til Dansk Energi, vælter anbefalinger i hovedet på politikerne, er de samme politikere tavse. Helt tavse. Hverken regering eller opposition skal nyde noget, før klimakommissionen barsler den 28. september i år. Alle beslutninger, alle konkrete udspil, alle virkemidler er foreløbigt parkeret, og enhver henvendelse fra journalisterne besvares med "Det kigger klimakommissionen på ..."
Efter den 28. september vil vi få at se, om dette blot har været en bekvem undskyldning, fordi ingen partier har lyst til for alvor at give deres bud på løsninger på denne side af et valg. Eller vi rent faktisk vil se et historisk klimaudspil fra regeringen - eller oppositionen - inden jul, som blandt andet klimaministeren har bedyret. Det mest realistiske er desværre nok, at vi får et lunkent udspil i foråret. Hverken det magtfulde Finansministerium eller Skatteministeriet har travlt med klimaindsatsen, som begge ministerier dybest set opfatter som mere besværlig end nødvendig. I den sammenhæng er klimaministeriets gode intentioner ikke meget værd, og Lykke Friis vil opleve sig selv i sit livs vigtigste politiske kamp de næste måneder, hvis der overhovedet skal komme et fornuftigt udspil på bordet fra regeringens side.
Man må krydse fingre for, at hun vil tage den kamp. Det går ad helvede til med klimaet, som vi ser i Pakistan, Rusland og Billund. Det er NU, der skal handles, hvis vi skal nå at holde klimaforandringerne på et tåleligt niveau. Der er brug for visionære og modige politikere, der kan vende vor tids største udfordring til det største potentiale. Der er brug for alt andet end strudsestrategier.