Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Støvstorm sendte CO2 til havets bund
Den helt usædvanlige, orange støvstorm, som ramte Sydney i Australien i sidste måned, skabte en masse problemer i storbyen, men havde en overraskende og lærerig bi-effekt. Den trak nemlig millioner af ton CO2 ned i havet.
”Vores beregninger antyder, at det Tasmanske Hav opsugede omkring otte millioner ton kultveilte som følge af denne støvstorm,” siger Ian Jones, som er professor ved Sydney Universitet. Det svarer til et års udledning af CO2 fra et kulfyret kraftværk, skriver Thenational.ae.
De store mængder jord og sedimenter i støvstormen var meget næringsrige, og da de forsvandt ned i havet, blev næringsstofferne ædt af plankton-organismer. Algernes antal eksploderede, og i den proces optog algerne millioner af tons kultveilte. Når algerne med tiden dør, synker de til bunds i havet og lagrer det meste af kultveilten på havets bund.
Netop grønalgers evne til at omdanne luftens indhold af CO2 til biomasse er en af de løsninger på både den globale opvarmning og verdens fødevareproblem, som der forskes meget i i disse år. Professor Ian Jones, der opdagede støvstormens effekt i det Tasmanske Hav, eksperimenterer med kvælstofpulver udstrøet på havets overflade for at undersøge effekten på mængden af planktonorganismer. Hensigten er her at give fisk i havet et større fødegrundlag og på den måde forbedre fiskeriudbyttet.
Kilde: Thenational.ae
Kilde: Publikum Kommunikation
3. november 2009, 09:52 0 Kommentarer · 2302 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Støvstorm sendte CO2 til havets bund:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.