Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Storbritannien vil sænke CO2-udslip med 80 procent
Inden 2050 skal Storbritanniens CO2-udslip være reduceret med 80 procent, siger den nye energi- og klimaminister Ed Miliband. Tidligere havde landet et mål om at reducere med 60 procent.
I en tale til parlamentet sagde Miliband før weekenden, at de økonomiske forhold ikke er nogen undskyldning for at sænke forpligtelserne over for den globale opvarmning, og han lovede oveni at gennemføre en lovgivning, som gør det muligt for boligejere med små vindmøller eller med solpaneler at sælge elektricitet til det offentlige elnet og få en garanteret pris, skriver Guardian.co.uk.
Doug Parr, chefanalytiker hos Greenpeace, var begejstret for udspillet fra den nyudnævnte minister, ikke mindst for løftet om øget CO2-reduktion.
"Dette er et kolossalt opløftende, første skridt fra den nye klimaminister. I et årti ved magten har Labour aldrig accepteret et mål, der er så ambitiøst, langtrækkende og internationalt betydningsfuldt," siger han.
Kilde: Guardian.co.uk
Kilde: Publikum Kommunikation
20. oktober 2008, 06:00 0 Kommentarer · 2639 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Storbritannien vil sænke CO2-udslip med 80 procent:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.