Strid om klimapenge til ulandene forud for COP15

Hvor de storpolitiske klimadiskussioner hidtil har været meget overordnede og ukonkrete, så er forhandlingerne op til COP15 nu mere og mere ved at nærme sig den hårde kerne, som det hele uundgåeligt kommer til at handle om, når parterne skal forsøge at blive enige i København: økonomien.
Hvem der skal betale hvad til hvem, er det helt store spørgsmål, som de store forhandlingsblokke i disse dage forsøger at sætte tal på.
Over 4000 forhandlere mødes således i Barcelona til den sidste store forhandlingsrunde før topmødet i København - en forhandlingsrunde, som gerne skulle munde ud i et sæt papirer med konkrete tal, der kan bruges til december.
Forud for Barcelona-mødet har også EU-landenes regeringschefer mødtes. Det lykkedes imidlertid ikke de europæiske lande at blive enige om at forpligte sig til et årligt beløb, der skal overføres til ulandene, hvilket er en af de helt store knaster i de internationale klimaforhandlinger.
Den samlede pengeoverførsel fra i- til ulande frem til 2020 i forbindelse med omstilling fra fossil energiproduktion bør ifølge EU ligge på omkring 100 milliarder euro. Striden mellem EU-lederne drejer sig dels om, hvor stor en del af denne byrde EU bør løfte,
dels hvordan den internt skal fordeles mellem EU-landene.
Især Danmark, med Lars Løkke Rasmussen i spidsen, forsøgte at få konkrete tal ud af mødet, der i stedet endte med en vag formulering om, at EU skal tage en "fair" andel.
Med hensyn til den interne fordeling i EU, har østlandene stillet sig på bagbenene, idet de mener, at pengene bør betales i forhold til landenes BNP, og at de rige, vestlige lande derfor bør betale det meste. Denne model ville dog være i modstrid med EU's holdning til den globale byrdefordeling, som normalt er, at man skal se på CO2-udledning, ikke på BNP.
Men på trods af de vage formuleringer, er det ikke til at komme udenom, at der nu for alvor er taget hul på de økonomiske diskussioner. Landene har af taktiske grunde længe ventet på hinandens udspil i det diplomatiske spil, men meget tyder på, at vi i de kommende uger vil se en række tal komme på bordet fra de centrale aktører.
Også ulandene selv er blevet mere og mere konkrete. Allerede for et par måneder siden kom de med et forslag til et overførselsbeløb, der forventeligt er en del højere end det, der tales om i Europa. I det forslag, der er fremsat af G77-gruppen af ulande samt Kina, lyder det således, at ilandene bør overføre op mod 400 milliarder dollars årligt, eller udregnet i BNP: op mod 1% af deres årlige økonomi. Dette er omkring fire gange den samlede nuværende ulandsbistand, der i givet fald ikke måtte berøres af de ekstra bevillinger.

Hele denne diskussion omkring de massive pengeoverførsler foregår blot en måned før klimakonferencen i København. Det er således ganske sent i forhandlingsprocessen, at de konkrete beløb begynder at komme på bordet. Om det er for sent, og hvornår USA vil komme med deres syn på sagen, vil de næste 30-40 dage vise.


Jeppe Branner, Klimadebat.dk