Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Sverige vil lægge ekstra skat på CO2-tunge biler
Den svenske miljøminister Andreas Carlgren, Centerpartiet, bebuder forhøjede skatter på biler, som udleder store mængder kultveilte. Til gengæld skal miljøklassificerede biler helt slippe for bilskat i tre til fem år.
Carlgren angiver, at biler, som udleder mindre end 120 gram CO2 pr. kørt kilometer, vil få en miljøklassificering, skriver Svenska Dagbladet, og for disse biler kan der ligge en skattebesparelse på op imod 10.000 svenske kroner. Den ændrede beskatningslovgivning fremlægges omkring årsskiftet, bebuder han, og den tænkes indført gradvist.
Samtidig bebuder den svenske vicestatsminister Maud Olofsson fra det klimaaktive Centerpartiet, at der fra 2025 ikke skal være nogen benzindrevne biler i Sverige. Biler drevet af fossilt brændstof skal i stedet erstattes af blandt andet elbiler.
Kilde: Svenske Dagbladet
Kilde: Publikum Kommunikation
17. november 2008, 06:48 0 Kommentarer · 2398 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Sverige vil lægge ekstra skat på CO2-tunge biler:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.