Tanker før topmødet

Af Benjamin Bro-Jørgensen, Generation K



2009 bliver året, hvor vi vælger mellem undergang og overgang. Malet på genbrugslagen af Benjamin Bro-Jørgensen (skal med til topmødet).


Nu er der kun fire dage, til det går løs. Lidt svært at fatte, at det tidspunkt, man har sat som deadline for at handle på klimaudfordringen, næsten er nået. Føler en blanding af nervøsitet og spænding, for jeg tror, vi kan gøre en stor forskel de næste to uger. Nervøs er jeg for at forspilde chancer, og spændt er jeg, fordi vi er generationerne, der har chancen for at rette op.

Den megen snak, om der kommer en aftale eller ej, synes jeg faktisk ikke det er det mest relevante. For en aftale, hvor vi fortsætter med samme system, kunne være en umotiverende falliterklæring. For mig er det vigtigste, at det bliver gjort klart for enhver, at vedvarende energi bliver fremtiden. Og at dem, der laver en investering i det, kan være sikre på, at det vil give fortjeneste.
Selv ser jeg, at kerneårsagen til, at det er en udfordring, er, at økonomien, som den fungerer nu, fremmer dårlig adfærd. Fossilt brændsel sælges ikke til dets reelle pris, man betaler hverken for de klimaskadelige drivhusgasser eller de sundhedsskadelige frie radikaler, der dannes ved afbrænding, selv om det påfører vores samfund store omkostninger i den anden ende. Jeg tror, udviklingen kan gå meget stærkt, hvis man kunne få en afgift/skat, som svarede til den omkostning, det har. Så ville vindenergi hurtig blive rentabelt.
Dog kræver en omstilling til vedvarende energi nogle langtidsinvesteringer. Det er lidt et problem, da det ikke lige er alle, der har overskud til det. Derfor bør man samle penge fra afgiften til at lave rentefri lån til transitionsinitiativer (fx køb og opsætning af husmandsmølle), der kunne gøre det nemt for alle at bidrage til løsningen. Hvis man nu tager en af de møller, der laver 6 kilowatt, så har den ca. tjent sig hjem på 10 år, og den holder i 25 år... altså kunne man fx betale lånet af med de penge, man tjener på strømmen, og når der så er gået 10 år, så er det færdigbetalt, og man tjener så penge på den. Det ville de fleste sikkert gerne gøre, da det ville være omkostningsfrit! Derfor tror jeg i høj grad, økonomisk regulering vil kunne sætte skub i den transitionsbevægelse, der er så meget brug for.
En vis del af afgiften skulle også gå til klimatilpasning i Danmark og ikke mindst i de fattige lande, som vi i vesten har en klimagæld, der skal afdrages på!
Regner ikke med, at man på klimatopmødet i København kommer frem til en sådan løsning, men kunne man komme derhenad, ville det være et skridt fremad. Jeg opfatter, at kampen om at bare få en aftale, der bare peger i den rigtige retning, synes svær nok. For mig at se har Kyoto protokollen bare været en sovepude. Ikke særlig mange regeringer har taget det seriøst og foretaget de nedskrevne reduktioner. Desuden fik man lavet handel med CO2-kvoter, som i min optik kun har gjort det mere kringlet og usikkert at lave reelle reduktioner.
MEN MEN det er godt, vi har et klimatopmøde, for hele ideen bag at vi som samlet civilisation skal mødes omkring denne globale udfordring er rigtig god. Der er bare en kamp at kæmpe, for den største del af verdens magt ligger i virksomheder, hvis grundlag er afbrænding fossilt brændsel. De har derfor ikke en kortsigtet interesse i at det skal ændres.
Heldigvis er der flere begivenheder i historien, der peger på, det er realistisk, at vi får det ordnet. Og med den udvikling, der er sket, siden jeg i 2004 fik at vide, at "det der klima er en gang dommedagssnak" – til nu, hvor klima er kommet ind næsten overalt, så mener jeg bestemt, der er håb.

Nu er første håb, at klimademonstrationen i min hjemby Århus på lørdag 5. dec. bliver effektfuld. Efter det skal jeg mod København og deltage i topmødet som "lobbyist for fremtidige generationer" med den danske ungdomsdelegation Generation K. Jeg håber, vi er mange, der rykker helt vildt i de kommende to uger, især til den største klimademonstration 12. dec., så mange verden over gennem medier vil høre: nu er det afgjort, vi skal den her retning – kullet og olien skal blive i jorden.