Husk mig
▼ Indhold

Testcentret for vindmøller bliver i Thy

Diskussionen har bølget, om Østerild i Thy er det rigtige sted for test af op til 250 meter høje vindmøller. Naturfredningsinteresser har været imod et testcenter på stedet, mens vindmølleindustrien har efterlyst en lokalitet, hvor man kan afprøve den nyeste vindmølleteknologi på dansk grund. Nu er det afgjort, at Thy bliver stedet.

Regeringen fremsætter nu et lovforslag om testcentret, oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen på sit ugentlige pressemøde tirsdag – ifølge Dr.dk.

”Det har ikke været nogen let beslutning, vil jeg gerne sige. Fordi her står vi jo i et dilemma,” sagde statsministeren.

I Thy skal der nemlig fældes 8 til 12 kvadratkilometer fredsskov for at gøre plads til testcentret. Men Løkke Rasmussen finder afklaringen nødvendig af hensyn til det lokale byråd, der bakker op om placeringen, og af hensyn til Danmarks interesse i at fastholde en verdenslederposition inden for vindmøller.

Kilde: Dr.dk


Kilde: Publikum Kommunikation




7. april 2010, 00:09 0 Kommentarer · 1788 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Testcentret for vindmøller bliver i Thy:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Vindenergi
Vindmøller
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik