Husk mig
▼ Indhold

Tipping point - og hvad så?

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker (ph.d.), International Arctic Research Center, University of Alaska Fairbanks, USA.

Klodens temperaturer har gennem de sidste mange årtier i gennemsnit været støt stigende. For Arktis som helhed har stigningen været dobbelt så kraftig, og for blandt andet Alaska op til fire gange så kraftig som den globale middeltemperaturstigning. Det betyder, at temperaturen siden slutningen af 1950'erne er steget med to-fire grader celsius i det nordligste Alaska, mens stigningen for Arktis hovedsagelig ligger på én-to grader. De ændrede klimatiske forhold sætter sit spor i det arktiske naturlandskab, hvilket blandt andet har medført en intensivering af sne- og gletscherafsmeltningen. Gletschere beliggende i Nordamerika og Grønland, inklusive Indlandsisen, formindskes i udstrækning og volumen, hvorved øgede mængder af ferskvand strømmer til oceanet. Mængden af ferskvand bidrager således til den igangværende stigning i det globale havniveau, som for tiden ligger på omkring 3 millimeter om året, hvilket cirka er 80 procent mere end de 1,7 millimeter pr. år, som var den gennemsnitlige stigning i sidste århundrede. Afsmeltningen alene fra Indlandsisen er for tiden årsag til cirka 25 procent af den globale havniveaustigning, altså cirka 0.8 millimeter om året. Dette er betydeligt mere end tidligere forventet.

Tendensen synes at fortsætte i fremtiden. Modelberegnede temperaturstigninger på fem grader celsius ved udgangen af år 2100 er ikke urealistisk, hvilket vil betyde, at temperaturstigninger på steder som Østgrønland kan forventes at stige med op til over det dobbelte. En stigning, der vil forstærke den allerede igangværende afsmeltning af blandt andet den grønlandske Indlandsis. De seneste computermodeller til beregning af havniveaustigningerne indicerer, at havene vil stige med op mod 1,9 meter inden år 2100. Selv med lave menneskeskabte CO2-udledninger til atmosfæren kan der forventes havniveaustigninger på omkring 1 meter, hvilket er betydeligt mere end FN's klimapanels noget ældre bud på mellem 18 til 59 cm for selv samme periode. Den fremtidige udvikling synes et spejlbillede af de nutidige forhold. Skal fremtidens effekt af de stigende temperaturer i Arktis forstås, er det nødvendigt med en bredere og bedre forståelse af processerne på og i Indlandsisen. I særdeleshed af begrebet 'tipping point'.

Gennem det sidste års tid har diskussionen i de arktiske videnskabelige kredse her i USA i høj grad omhandlet Indlandsisens fremtidige tilstand. Dette fordi Indlandsisen i 2007 for første gang siden 1979, hvor satellitobservationer af området påbegyndtes, havde en negativ overflademassebalance. Det vil sige, at der i sommerperioden i 2007 bortsmeltede mere sne og is fra Indlandsisens overflade, end der blev akkumuleret sne gennem vinterperioden. Viden om, hvornår Indlandsisen rammer 'tipping point', er af stigende interesse, da Indlandsisen er den største potientielle bidragsyder på den nordlige halvkugle til det stigende havniveau. Tipping point er i videnskabelige kredse defineret ved, at Indlandsisens overflade – overflademassebalancen – på en hinanden følgende årrække er negativ, hvorved der bortsmelter mere masse fra isens overflade end der akkumuleres. Da Indlandsisen samtidig mister masse dels gennem dynamisk aktivitet, altså gennem produktionen af isbjerge, som tilfældet for eksempel er ved Jakobshavn udløbsgletscheren i Vestgrønland og Helheim i Østgrønland, dels ved bundsmeltning (geothermal smeltning) og dels ved grænsefladen mellem gletscheris og varmere havvand, har isen på ingen måde mulighed for at genopbygge sig selv, når overfladmassebalancen vedbliver at være negativ.

Computermodelberegninger af Indlandsisens fremtidige tilstand til 2080 baseret på FN's klimapanels klimafremskrivninger A1B viser, at Indlandsisen i slutningen af 2020'erne vil være tæt på at overskride tipping point. Fra begyndelsen af 2040'erne synes tendensen derimod entydig. Indlandsisens overflademassebalance vil derefter vedblive at være negativ, ret så negativ endda. Det er noget senere end først antaget. De generelle erfaringer vedrørende arbejdet med FN's fremtidige klimascenarie er dog den, at de observerede tendenser som følge af det ændrede klima udvikler sig hurtigere end modeludmeldingerne fra klimapanelet (se for eksempel klimaklummen fra april 2009: Worst-case-klimaforandringer er en realitet). Derfor er det realistisk at mene, at en overskridelse af tipping point i begyndelsen af 2040'erne, altså om 35 år, er det seneste tidspunkt for, hvornår Indlandsisen ikke længere er i stand til at genopbygge sig selv.

Klodens politikere arbejder intenst frem mod og under klimatopmødet i København (COP15) i december på at ratificere en klimaplan, der forsøger at holde den fremtidige globale temperaturstigning inden for to grader celsius. Dette ved at reducere den menneskeskabte CO2-udledning til atmosfæren. Men er begrænsningen på de to grader nok, såfremt man ønsker at undgå tipping point for Indlandsisen? FN's fremtidige klimascenarie viser, at tipping point i begyndelsen af 2040'erne vil indtrædde ved blot en temperaturstigning på 0,7–1,2 grader celsius for Grønland. Da tempearturstigningen for Aktis, inklusive Grønland, har været dobbelt så kraftig de seneste mange årtier (intet taler for, at denne udvikling ikke vil fortsætte for fremtiden), er der grund til at mene, at tipping point allerede vil indtrædde ved en global middeltemperaturstigning på cirka 0,4–0,6 grader celsius. Indtrædelsen af tipping point for Indlandsisen synes dermed uundgålig med den globale politiske handlingsplan, der forsøges forhandlet igennem ved COP15 i København, hvor kravet er en maksimal stigning på to grader celsius. Der er absolut grund til bekymring over den fremtidige udvikling og tilstand i Arktis, og i særdeleshed for Indlandsisen, men ikke mindst over, som det ser ud, den utilstrækkelige handlingsplan for CO2-reduktioner, som EU's og de global politiske klimaforhandlere arbejder henimod, nu som under COP15 (se for eksempel klimaklummen fra januar 2009: EU's klimapolitik – en succeshistorie?).





1. september 2009, 16:41 9 kommentar(er) · 8869 fremvisninger

Kommentarer
Kosmos 2. september 2009, 00:45
Modelberegnede temperaturstigninger på fem grader celsius ved udgangen af år 2100 er ikke urealistisk, hvilket vil betyde, at temperaturstigninger på steder som Østgrønland kan forventes at stige med op til over det dobbelte...

- som 'modgift' til ovenstående vil jeg anbefale denne artikel af Dr. Syun-Ichi Akasofu, som bla. skriver:

One problem in this particular discipline of science is that scientists who base their research on computer simulations have become too arrogant, saying that they can predict the temperature in 2100, although too much is still unknown about the earth system. Ignoring natural causes of climate change and even unknown aspects of cloud physics, they rely on computer work in predicting the temperature rise in 2100. However, a computer is like a robot. It can perform only what it is instructed to do by the programs produced by the human brain. If a computer program is incorrect or inaccurate, the output will also be incorrect or inaccurate. In science, incorrect programs or hypotheses (produced by one or a group of scientists) are criticized by other scientists and can thus be improved. That is the way science should progress. However, the IPCC regards those who criticize them as "skeptics", or "deniers", etc., and brought this newborn and immature science to the international stage.

Senere fortsætter han:

It is very unfortunate that science is being used for political purposes. Global warming is an imaginary product used for promoting the atomic power industry. When the truth will eventually become apparent, the credibility of science will be seriously damaged, since so many scientists (not only climatologists, but also many scientists in general) blindly trusted the IPCC and accused their opponents as "skeptics" and "deniers", etc.

- men læs endelig det hele selv!

BTW: Dr. Akasofu er 'Director, International Arctic Research Center, University of Alaska-Fairbanks'!
mernild 2. september 2009, 01:02
@ Kosmos,

Jeg bliver desvaerre noed til at rette dig: Director of IARC er Dr. Larry Hinzman, hvilket han har vaeret siden februar 2007 (http://www.iarc.uaf.edu/people/indiv/iarc_all_staff.php?photo=lhinzman).

Bedste hilsner fra IARC,
Sebastian H. Mernild
Kosmos 2. september 2009, 08:56
Jeg bliver desvaerre noed til at rette dig

- point taken; men da må det vel noteres, at 'Centeret' har uorden i papirerne!

Her står:
"Director, International Arctic Research Center, University of Alaska-Fairbanks, 1998-present", og det oplyses nederst, at siden senest er àjourført 'October 22, 2008. 15:06:55 pm'.

Har du evt. bemærkninger til substansen af artiklen?
mernild 2. september 2009, 22:22
@ Kosmos,

Bemaerkninger kommer senere. Er midt i et jobskifte, mod nye og intressante forskningsudfordringer her i US...

Bedste hilsner
Sebastian H. Mernild
knielsen73 26. september 2009, 17:21
Opdateringen hentyder generalt til hele IARC's website...ikke Akasofu's CV.

Mht. artiklen, er det desvaerre et godt eksempel paa en videnskabmands egen opfattelse uden nogen som helts form for videnskabelig dokumentaion i artiklen. Desvaerre er det artikler som disse, der bliver bragt frem i offentligheden. Man kan til en vis grad sige det samme om IPCC rapporten. Hvis man ville tage den tid det vil tage at saette sig ind de "rigtige" videnskablige artikler, vil man se, at forskerne er stort set enige mht. at global opvarming er aktuelt, men at aarsagen stadig ikke er klarlagt.

Mht. modellerne (noget som Akasofu paa ingen maade er ekspert i...han er eksperimental rum fysiker), saa boer man skelne mellem de globale klima modeller og andre modeller, som arbejder paa mindre skaler i baade tid og rum, idet fysikken er vaesentlig forskellig i de to modeller. Naar "de" siger, at de kan forudsige temperaturen med stor noejagtighed indtil 2100 betyder det ikke andet end at deres usikkerhed er under et acceptablet niveau. Det er et kudo til den specifikke model, men betyder ikke, at modellen kan forbedres med flere parameter og fysik. Det var saa vidt jeg ved, en pointe Akasofu ikke fik fremsagt.
mernild 1. oktober 2009, 23:55
@ Knielsen 73,
Lad nu vaere med at tro, at klummerne her paa klimadebat er videnskabelige artikler. Det er klummer, som bygger paa videnskabelige fakta. Hvis formaalet var videnskabelige artikler, saa var de bygget op paa anden vis...

Bedste hilsner
Sebastian H. Mernild
knielsen73 2. oktober 2009, 16:55
@Mernild,

Jeg skulle ha' udtrykket mig mere praecists. Jeg hentydede til Akasofu's artikel...ikke din. Akasofu har en hel del stoerre ansvar mht. at formidle videnskaben og boer vaere lidt mere forsigtig med hvad han siger.

Jeg er fuldtstaendig enig i, at klummerne her ikke er videnskableig artikler...men det betyder ikke, at man ikke kan gi' referencer til de udsagn man kommer med.
Henrikoelund 7. oktober 2009, 13:31
Hej Mernild

Kan du evt. sætte navn på de specifikke computermodeller, du refererer til og måske fortælle, hvilke af modellerne, du selv har størst tillid til og hvorfor?
Der er jo som bekendt ikke 2 modeller, der giver ens projektioner. Jeg ved godt, at det øger din arbejdsbyrde at skulle afklare folks mange spørgsmål, men jeg savner lidt mere præcise oplysninger.

I mellemtiden kan vi jo så lige tage en nyhed, der ikke får megen omtale:

"The ice melt across during the Antarctic summer (October-January) of 2008-2009 was the lowest ever recorded in the satellite history."

Such was the finding reported last week by Marco Tedesco and Andrew Monaghan in the journal Geophysical Research Letters:

"A 30-year minimum Antarctic snowmelt record occurred during austral summer 2008–2009 according to spaceborne microwave observations for 1980–2009. Strong positive phases of both the El-Niño Southern Oscillation (ENSO) and the Southern Hemisphere Annular Mode (SAM) were recorded during the months leading up to and including the 2008–2009 melt season."

Det er da utroligt så mængden af CO2, der distribueres jævnt i atmosfæren, har den omvendte effekt på Sydpolen end på Nordpolen?
Jeg kan sørme godt forstå at Global Warming er blevet skiftet ud med Climate Change!
Hvordan er det muligt at isrekorder i Arktis er en verdensnyhed, mens isrekorder i Antarktis bliver fuldstændig forbigået?
Hvad er dit eget "take" på forskelsbehandlingen?

PS:
Hvilket temperatursæt refererer du til, når du siger stigning 2-4 i nordl. Alaska og 1-2 i Arktis? (Ja, der var den igen)


Med venlig hilsen
Henrik Øelund
ole nielsen 4. april 2015, 22:45
Åbent brev til FN
Det bekræftes hermed at API American petrol institut overtager ejerskabet af solen og vinden. Det er jeres ejendom nu og hver gang vi benytter os af den til energi skal der betales en afgift til jeres medlemmer.
Afgiften til jer skal være 10 procent større end det I tjener på olie kul og gas i dag.
Resultat
I får større profit på sol og vind end kul og olie
Til gengæld får vores børn og børnebørn lov til at leve på jorden
Et rigtig god byttehandel
Hilsen Ole Nielsen
Nørre Alslev
Deltag aktivt i debatten om artiklen Tipping point - og hvad så?:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Kjeld Rasmussen: Hvad stiller vi op med usikkerheden om klimaets udvikling?
DebatterSvarSeneste indlæg
When "Tipping Point" became "Turning Point" :-)5810-02-2017 16:27
Har CO2 overskredet et "tipping Point"?229-05-2016 09:08
Har vi passeret 'The tipping point'?409-07-2013 18:01
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik