Husk mig
▼ Indhold

To gymnasieklasser kåret som Danmarks bedste "klimalærere"

En klasse på Tønder Gymnasium og en klasse på Sankt Annæ Gymnasium i København har hver vundet førsteprisen på 25.000 kroner i en gymnasiekonkurrence udskrevet af Klima- og Energiministeriets ”1 ton mindre”-kampagne.

Opgaven var at udvikle Danmarks bedste og sjoveste undervisningsforløb om CO2 og den globale opvarmning.

Udfordringen i Climates-konkurrencen var ifølge klimakampagnen "1 ton mindres" hjemmeside at udvikle det mest spændende og kreative bud på et komplet undervisningsforløb til andre gymnasieelever om klimaforandringerne og hvordan vi kan nedsætte CO2-udslippet. De blev stillet helt frit: Klassen skulle selv undersøge det faglige indhold, selv udvikle undervisningsmaterialerne og selv vælge, hvor lang tid forløbet skulle vare, hvordan undervisningen skulle foregå og hvilke fag der skulle inddrages.

Alle i klassen skulle starte med at udregne deres egen CO2-udledning og se personlige sparemuligheder i CO2-beregneren på ”1 ton mindre” kampagnens webside. Beregneren skulle også indgå i deres undervisningsforløb. Og det gav ekstra points, hvis de også testede deres forslag af i praksis på en fremmed klasse.

45 gymnasieklasser fra hele landet har deltaget, og vinderne er udvalgt af en jury med embedsmænd fra Klima- og Energiministeriet og undervisningsfolk fra Dansk Naturvidenskabsformidling, som har udviklet konkurrencen.


Kilde: Publikum Kommunikation




8. april 2008, 15:24 0 Kommentarer · 1976 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden To gymnasieklasser kåret som Danmarks bedste "klimalærere":

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik