Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Tysk miljøminister foreslår klimamoms
Den tyske miljøminister varsler en "grøn" momssats på produkter, som er miljø- eller klimavenlige. For eksempel skal energisparepærer pålægges en moms på kun 7 procent mod den normale sats på 19 procent.
Formålet er ifølge dagbladet Børsen at fremme salget af miljø- og klimavenlige varer. Planen fremgår af et diskussionsoplæg, hvor der også lægges op til, at de tyske virksomheder skal kunne trække miljøvenlige investeringer fra i skat.
Miljøminister Gabriel er fra den socialdemokratiske regeringspartner, SPD, og forslaget er blevet mødt med nogen skepsis hos koalitionspartneren CDU. Men forbundskansler Angela Merkel har brug for initiativer, der kan nedbringe landets CO2-udslip. Inden 2020 skal udslippet reduceres med 36 procent i forhold til niveauet i 1990.
Kilde: Børsen
Kilde: Publikum Kommunikation
29. august 2008, 06:25 0 Kommentarer · 2197 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Tysk miljøminister foreslår klimamoms:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.