Husk mig
▼ Indhold

Ulande skyder på USA's klimaindsats

USA var i skudlinjen på et af gårsdagens pressemøder ved klimatopmødet i Cancun i Mexico. De toneangivende ulande, Basic-landene Brasilien, Sydafrika, Indien og Kina, er ifølge Berlingske.dk "meget skuffede" over, hvad de ser som USA's middelmådige indsats på klimaområdet.

Indiens miljøminister, Jairam Ramesh, pegede på, at præsident Barack Obamas regering op til sidste års klimatopmøde i København lovede, at USA i 2020 vil skære 17 procent af CO2-udslippet, målt i forhold til 2005. Men omregner man tallene til 1990, som alle lande i Kyoto-aftalen bruger som udgangspunkt, ligger USA's reduktioner på kun tre-fire procent.

Med udsigt til, at der ikke bliver nogen klimalovgivning i USA i de nærmeste år, anslås det, at USA kun vil reducere 14 procent i forhold til 2005. Oversat til 1990-tal svarer det til en reduktion på nul procent, slog han fast.

De fire Basic-lande insisterer på, at USA forpligter sig i en kommende klimaaftale, selv om det bliver uden for Kyoto-sporet. Amerikanerne tegner sig for 26 procent af menneskehedens historiske CO2-udledning, sagde Indiens miljøminister ifølge Berlingske.dk.

Et af USA’s krav til en aftale er, at de store ulande skal underkaste sig FN-kontrol, så der er sikkerhed for, at de rent faktiske sparer de mængde drivhusgasser, som de forpligter sig til. Netop den indiske miljøminister har forsøgt sig med et kompromis: At alle lande skal rapportere hvert tredje år. Det er et forslag, som Kina tilsyneladende vil acceptere, men næppe USA, der kræver en nøjere kontrol.


Kilde: Publikum Kommunikation




7. december 2010, 19:42 0 Kommentarer · 2822 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Ulande skyder på USA's klimaindsats:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Klimapenge til ulande flyder langsomt08-10-2010 23:05
Klimaforandringer dræber 150.000 om året i ulande06-04-2010 09:43
Artikler
Udviklingslande
Der er store penge at spare i en klimaindsats (Lidegaards Klumme, april 2010)
Hvordan bør byrden fordeles mellem i- og ulande?
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik