Den globale opvarmning kan give voldsommere afsmeltning af sne i det vestlige
USA end tidligere antaget - med store følger for befolkningerne i området.
En ny undersøgelse foretaget af forskere på Purdue Universitet i Indiana viser, at atmosfærens temperatur påvirkes langt mere af manglende sne, end tidligere beregnet. Drivhusgasserne skaber den globale opvarmning, men den manglende sne skubber yderligere til temperaturstigningen.
Ikke blot vil opvarmningen spå accelerere, men undersøgelsens viser også, at der kan opstå alvorlig vandmangel. For vandforsyningen i store dele af USA er afhængig af smeltevandet fra sneen i bjergene.
Særlig svært bliver det at skaffe tilstrækkelig vand i de varme sommermåneder, hvor både byerne og landbruget har et særlig stort forbrug. Om sommeren fungerer sneen i bjergene som et reservoir, hvor man kan udnytte smeltevandet. Men hvis sneen helt forsvinder, er denne mulighed ikke længere til stede.
Mindre sne og højere temperaturer kan skade skovene og øge risikoen for skovbrande, ligesom det kan ændre økosystemerne voldsomt i den nordlige og centrale del af Rocky Mountains, hvilket vil skade levevilkårene for de vilde dyr og gå ud over turismen, skriver Rocky Mountain News.
Kilde: Rocky Mountain News