Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Vesten skyld i Kinas voldsomme CO2-vækst
Halvdelen af den voldsomme vækst i Kinas CO2-udledning de senere år skyldes voksende produktion af varer, som forbruges i de rige, vestlige lande, viser en ny undersøgelse.
Sidste år overhalede Kina USA som det land i verden, der udleder mest CO2. Men den nye undersøgelse, som offentliggøres i publikationen Geophysical Research Letters, viser, at omkring en tredjedel af Kinas samlede kultveilte-udledning stammer fra produktionen af varer til eksport, skriver den britiske avis The Guardian.
Undersøgelsen kan være en støtte til en række udviklingslande i deres argumentation for ikke at skulle leve op til strenge krav om CO2-reduktion i produktionsleddet. Kina er blandt de lande, som vægrer sig imod at indgå en aftale på FN’s klimatopmøde i København til december, blandt andet fordi landet ikke vil påtage sig ansvaret for CO2-udledninger, der udspringer af vareproduktion til fremmede markeder.
Både udviklingslande og forskere argumenterer for, at man i stedet for at måle et lands CO2-udledning på produktionsniveauet, skal se på, hvor stor udledningen er i forbindelse med forbruget af de producerede varer, skriver Guardian.com.
Kilde: The Guardian
Kilde: Publikum Kommunikation
24. februar 2009, 11:59 0 Kommentarer · 2285 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Vesten skyld i Kinas voldsomme CO2-vækst:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.