Husk mig
▼ Indhold

Videnskab eller religion?

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker ved Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA og Jens Hesselbjerg Christensen, forskningschef ved Danmarks Klimacenter og leder af Center for regionale klimaforandringer, Danmarks Meteorologiske Institut.

Offentliggjort 22.02.2010 i Jyllands-Posten: http://jp.dk/opinion/kronik/article1986786.ece

Solpletter er ikke skyld i de betydelige klimaforandringer, vi for tiden er vidne til. Selv om det i det offentlige rum godt kan tage sig sådan ud. Synspunktet har nærmest opnået en ikonisk status som en slags politisk ståsted og behøver tilsyneladende ikke den kritiske gennemgang, som ellers kendetegner naturvidenskaben.

Argumentationen for at ændringer på Solen med deraf følgende ændringer i kosmisk stråling (energirige ladede partikler fra fjerne stjerner og galakser, som til enhver tid bombarderer Jorden) som den afgørende faktor for klimaændringerne på Jorden er utilstrækkelig og rummer alvorlige videnskabelige mangler. I kontrast hertil står et anderledes stærkt og gennemtestet empirisk og teoretisk fundament: Det er atmosfærens stigende koncentration af drivhusgasser (især CO2), som med stor sandsynlighed er hovedårsagen til global opvarmning.

Vi argumenterer i denne kronik for, at det fagligt set er ubegrundet og spekulativt at gøre Solens aktivitet til hovedårsagen for den globale opvarmning.

Inden for de sidste fem årtier er den globale gennemsnitstemperatur steget 0,6 grader celsius. Året 2009 sluttede som et af de varmeste år i den hen ved 150-årige periode, hvor systematiske temperaturmålinger har fundet sted globalt. Ifølge amerikanske opgørelser kom 2009 ind som det næstvarmeste år nogensinde, og samtidig satte den sydlige halvkugle varmerekord (kilde: NASA/GISS). Klodens hidtil varmeste år, indtil nu, var formentlig 1998 eller 2005, afhængigt af hvordan man i detaljer opgør dette, og på nær ét indfinder alle årene mellem 2001 og 2009 sig blandt de ti varmeste. Den nøjagtige rækkefølge veksler i forskellige opgørelser, men det første årti i det 21. århundrede blev uden tvivl det varmeste, vi hidtil har målt. Temperaturforholdene for 2009 er ikke overraskende og ligger i tråd med klimatendensen gennem de sidste 50 år - en tendens mod et stadigt varmere klima.

Det er en forudsigelig effekt, at en stadig udledning af drivhusgasser fortsat vil øge temperaturstigningen. Inden for de sidste ti år er mængden af CO2 steget med 22 ppm (parts per million, én ppm betyder, at der er ét molekyle CO2 for hver million andre luftmolekyler), og som med de nuværende 388 ppm langt har overskredet det naturlige niveau for vor tid; omkring 280 ppm.

Den teoretisk velbegrundede sammenhæng mellem mængden af drivhusgasser og Jordens middeltemperatur har været genstand for lange og dybdeborende videnskabelige diskussioner og udredninger, som har sigtet på at udfordre og afprøve teorien. Argumenter, der tillægger menneskeskabt drivhuseffekt en lille eller endog ubetydelig rolle (herunder den kosmiske forbindelse) er uholdbare og i modstrid med hinanden. Så snart hele billedet skal forklares og ikke kun små hjørner, som eksempelvis den tilsyneladende mangel på konstant opvarmning i det sidste årti, hænger argumenterne ikke sammen. Senest er det blevet dokumenteret (af Susan Solomon og kolleger i det videnskabelige tidsskrift Science Express), at den lidt tøvende opvarmning gennem det sidste årti udmærket kan forliges med den generelle forståelse af drivhuseffekten.

At der er problemer i solforskernes kosmiske forbindelse som hovedårsag til den globale opvarmning, anskueliggør vi i det følgende:

Inden for de sidste 50 år er der observeret en næsten uforandret solaktivitet og -effekt, som kun varierer 0,12 watt pr. kvadratmeter. Det svarer til otte procent af den samlede klimapåvirkning fra den menneskeskabte drivhuseffekt, der nu udgør omkring 1,6 watt pr. kvadratmeter. Til sammenligning udgør den samlede konstante solindstråling ved ækvator ca. 1350 watt pr. kvadratmeter. Det giver ikke megen mening at forklare temperaturens stigning med en klimapåvirkning, der har været konstant.

I følge sol-hypotesen skulle den globale opvarmning allerede være standset, og en afkøling være påbegyndt, da Solen (ifølge avisartikler og foredrag bl.a. af Danmarks vel bedst kendte sol-klima-forsker, professor Henrik Svensmark ved DTU) skulle være på vej mod et såkaldt ”grand minimum”: en periode med lavere solaktivitet. De seneste solplettal peger imidlertid på, at dette minimum er udsat. Med de seneste temperaturobservationer fra 2009 er en afkøling heller ikke indtruffet, tværtimod! Hvis Solen i de allerseneste år pga. aftagende aktivitet har haft en afgørende afkølende effekt på klodens klima, betyder det, at drivhusgasserne således har en større indflydelse på klimaet end hidtil antaget.

Kæmpemæssige soludbrud får den kosmiske stråling omkring Jorden til at dykke pludseligt over nogle få dage. Ifølge et arbejde af Henrik Svensmark og kolleger udgivet i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters i 2009 falder skydækket i dagene efter et sådant udbrud med omkring 4 procent, og indholdet af flydende vand i skyerne (dråber) formindskes med næsten 7 procent. En effekt der skulle være så stor, at man populært kan sige, at skyerne har deres oprindelse i verdensrummet. Dette resultat er ganske overraskende, da de partikler, der virker som kondensationskerner i skyer, har en ”levetid” på få timer i skyen (vanddråber kommer ikke af ingenting: de vokser ud fra ganske små forureningspartikler, som findes opblandet i atmosfærisk luft). For det første er der ingen fysisk plausibel grund til, at et forøget antal kondensationskerner skulle have nogen betydning flere dage efter begivenheden. Dernæst er der i almindelighed usikkerhed på slutresultatet i al meteorologisk forskning. Derfor er det tankevækkende, at dette arbejde med ganske få procents nøjagtighed tilsyneladende kan påvise en effekt. Det virker sandsynligt, at usikkerheder ikke er taget i betragtning i tilstrækkelig grad. Hertil kommer, at dette arbejde slet ikke forholder sig til de meteorologiske forhold under de pågældende begivenheder. En dybere meteorologisk analyse af forholdene omkring enkeltbegivenheder er altid nødvendig for at forklare vejrfænomener. Konklusionerne virker på den baggrund forhastede.

Internationale anerkendte forskere som fx Terry Sloan, Mike Lockwood og Jon Egill Kristjansson, samt nobelprisvinderen i atmosfærekemi professor Paul Crutzen, har gransket sol-hypotesen om den kosmiske forbindelse. De kom frem til, at der kun er en meget svag og/eller ingen sammenhæng overhovedet mellem den kosmiske stråling, skydannelsen og skymængden i atmosfæren. Der findes desuden alternative teorier for, hvordan de rytmiske solvariationer giver anledning til de kendte, men ubetydelige, 11-årrige fluktuationer i Jordens temperatur. Det er op til solforskerne med videnskabelige argumenter at forklare hvorfor disse arbejder alle er forkerte.

På baggrund af den potentielle vigtighed forsøges hypotesen om den kosmiske forbindelse nu undersøgt nærmere på laboratoriebasis ifm. forskningsprojektet CLOUD (Cosmics Leaving OUtdoor Droplets) ved CERN (det europæisk center for forskning i partikelfysik). Som ved alle andre videnskabelige projekter publicerer forskerne her deres forskningsresultater i videnskabelige peer-reviewed artikler (artikler som har gennemgået en videnskabelig kritisk vurdering af andre kvalificerede forskere). Det er måden, vi forskere formidler vores viden til hinanden på. Offentligheden får ofte kendskab til forskerne og deres ideer på anden vis. F.eks. har Henrik Svensmark valgt at udgive populærvidenskabelige bøger om sine tanker og resultater, hvilket naturligvis står enhver frit. Vi mener - set i videnskabens lys - at dette er en problematisk måde at omgå den videnskabelige kritik og nedtone de mange ubegrundede og spekulative forhold i hypotesen om en kosmisk forbindelse og dermed holde liv i en offentlig debat uden om den videnskabelige.

Selv om der ikke hersker tvivl om, at Solens variation spiller en rolle med hensyn til at kontrollere Jordens klima, så har den kosmiske forbindelse fået for meget opmærksomhed i den offentlige debat i Danmark. I modsætning hertil har den fået en mere afbalanceret (og noget mere anonym) placering internationalt og i den videnskabelige verden. Hypotesen om, at intensiteten af den kosmiske stråling skulle styre Jordens klima og derved være hovedårsagen til den globale opvarmning, er derfor ude af proportioner. Effekten af variationer i solaktiviteten forklarer højt sat 10-20 procent af den samlede variation i de globale temperaturer - uanset en kosmisk forbindelse eller ej. Vi mener derfor ikke, at hypotesen om en kosmisk forbindelse giver grundlag for at holde fast i synspunktet om, at vi med en uændret vækst i udslip af drivhusgasser slipper for alvorlige klimaændringer i løbet af det 21. århundrede.





23. februar 2010, 00:14 10 kommentar(er) · 7890 fremvisninger

Kommentarer
Kosmos 23. februar 2010, 19:25
Da der er tale om genoptryk fra 'Jyllandspesten', vil jeg anbefale læsning af den længere stribe kommentarer, artiklen dér har afstedkommet!
mernild 23. februar 2010, 19:33
@ Kosmos.
Det er korrekt. Artiklen blev bragt i JP d. 22.02.10., hvilket ogsaa er derfor, at vi har sat reference paa arttiklen, inklusiv link, for god ordens skyld.

Det er ikke intressant, hvilke kommentarer der er vist paa JP-debat fra menig mand, men naermere, hvad Svensmark m.fl. kommer med af udspil paa baggrund af artiklen.
Kosmos 23. februar 2010, 23:34
Det er ikke intressant, hvilke kommentarer der er vist paa JP-debat fra menig mand, men naermere, hvad Svensmark m.fl. kommer med af udspil paa baggrund af artiklen

- det må afhænge af, hvad man 'intresserer' sig for!

Politikerne vil nok i høj grad interessere sig for, hvad deres (potentielle) vælgere mener, se fx. kommentarerne her og her!
Hvad Svensmark angår, kan du vist læse (essensen af) svaret her!?
mernild 24. februar 2010, 00:52
@Kosmos:
Nu er det jo ikke vaelgerne (kun en skare af videnskabsfolk, ud af de flere millioner vaelgere) der styre, former, og paavirker videnskaben videnskabeligt. Saa mon ikke at politikerne lytter mere til videnskaben, end vaelgerne paa det punkt. Det tror jeg uden tvivl. Ellers har vi et problem, hvid landets klimabeslutninger skal formes ved haandsopraekning blandt vaelgere uden videnskabelig tilgang. Videnskaben formes af forskerne, som derefter formidler viden til politikerne, som forhaabentlig traeffer de mest korretke beslutninger. Enig?
Kosmos 24. februar 2010, 10:36
Videnskaben formes af forskerne, som derefter formidler viden til politikerne, som forhaabentlig traeffer de mest korretke beslutninger. Enig?

- principielt ja; dog under den absolutte forudsætning, at 'videnskaben' ikke à priori er sovset godt og grundigt ind i nogle politiske præmisser, samt at det er 'hele videnskaben', der anvendes som beslutningsgrundlag, og ikke blot det politisk korrekte segment deraf!

Endelig skal man betænke, at hvis politikerne skal '(dybt) ned i borgernes lommer', er det en gevaldig god idé at have bred, folkelig opbakning! Dét kunne sikker opnås ved at satse mere på energipolitik, og tilsvarende mindre på s.k. klimapolitik.
Og sjovt nok ville 'resultatet'i store træk blive det samme: Mindre CO2-udledning, især hvis der blev satset på en hurtig opprioritering af kernekraft!
Christoffer Bugge Harder 26. februar 2010, 13:52
-principielt ja; dog under den absolutte forudsætning, at 'videnskaben' ikke à priori er sovset godt og grundigt ind i nogle politiske præmisser, samt at det er 'hele videnskaben', der anvendes som beslutningsgrundlag, og ikke blot det politisk korrekte segment deraf!


Du har en eller anden modvilje mod alt det forskning, du ikke kan lide, som "politisk korrekt". Er det ikke godt nok, at det, Mernild & Hesselbjerg skriver, er faktuelt korrekt?

Du ved jo - modsat 99.9% af JPs læsere - godt så meget om substansen, at det ovenstående er 100% korrekt og uangribeligt, og at Svensmark ikke kan svare andet end det, vi allerede godt ved (medmindre han da vil lyve, hvilket jeg tvivler på).

Det skyldes ikke (kun) politisk korrekthed, at Svensmarks teori ikke er mere anerkendt, men det ret så kedsommelige forhold, at store dele af dens mest centrale forudsætninger enten er rent spekulative eller empirisk tilbageviste - både ifht. om dannelsen af CCN overhovedet påvirkes i en grad, der betyder noget for skydannelsen, og i det hele taget med den nærmest helt manglende trend i solaktiviteten de sidste 50 år ifht. temperaturerne.
Kosmos 27. februar 2010, 22:28
store dele af dens mest centrale forudsætninger enten er rent spekulative eller empirisk tilbageviste - både ifht. om dannelsen af CCN overhovedet påvirkes i en grad, der betyder noget for skydannelsen, og i det hele taget med den nærmest helt manglende trend i solaktiviteten de sidste 50 år ifht. temperaturerne

- Amen!


Bemærk 'udgangsbønnen':

Og hvad Solens rolle for klimaet angår, så er vi sikre på, at Solen selv vil afgøre spørgsmålet ganske uafhængigt af, hvor mange afstemninger, der bliver holdt i FN's klimapanel
Christoffer Bugge Harder 3. april 2010, 13:52
Hans Henrik "Kosmos",

nu er du vist ved at være desperat? Du bragte først dette link:

http://jp.dk/morgenavisen/meninger/article1288198.ece

hvortil jeg svarede:

Du ved jo, [...] at Svensmark ikke kan svare andet end det, vi allerede godt ved.


Hertil svarer du

- Amen! http://jp.dk/morgenavisen/meninger/article1288198.ece


- Lad mig se, om jeg forstår: Jeg nævnte, at Svensmark kun kan sige det, vi allerede har hørt ham sige 100 gange - og dit bedste argument er at citere hans gamle (og af Møllesøe Vinther & Dah-Jensen forlængst tilbageviste) læserbrev, som du allerede har citeret én gang i denne debat......?


Jeg kunne næppe have ønsket mig nogen tydeligere understregning af min pointe.


Og hvad din udgangsbøn angår:

Og hvad Solens rolle for klimaet angår, så er vi sikre på, at Solen selv vil afgøre spørgsmålet ganske uafhængigt af, hvor mange afstemninger, der bliver holdt i FN's klimapanel.


- så kan vi jo allerede nu konstatere sammen med Mernild & Hesselbjerg, Lockwood & Fröhlich, Kristjansson & co., Møllesøe Vinther & Dahl-Jensen 2: og senest Caligovic et al.. at solen vitterligt lader til allerede at have afgjort spørgsmålet - helt selv.

Hvilket kosmisk fingeraftryk?

.....en sammenligning af overfladetemperaturmålingerne og troposfæretemperaturmålingerne (se figur 3), viser, at begge datasæt registrerer den samme temperaturstigning i perioden 1958-2007. Vi står derfor uforstående over for Henrik Svensmarks argument om, at det har afgørende betydning, om man bruger det ene eller det andet sæt temperaturobservationer til at sammenligne med den kosmiske stråling.

Resultatet af sammenligningerne er det samme: Den kosmiske
stråling har svinget omkring stort set samme niveau
i hele perioden, mens vi har set en temperaturstigning her
på jorden. Temperaturstigningen fra 1958-2007 kan derfor
hverken forklares helt eller delvist af ændringer i den kosmiske
stråling.


Bo Møllesøe Vinther og Dorthe Dahl-Jensen, Center for Is og Klima


Og Solen er naturligvis lige så uafhængig af menneskelige mindretal som af flertal. For eksempel interesserer den sig således næppe for, hvad et lille og stadigt mere isoleret mindretal af forskere (og deres højlydte kor af trofaste ekkoer) brændende ønsker at tro for ikke at skulle se i øjnene, at de måske har spildt mange år af deres forskningskarrierer (og 1000vis af apologetisk tanketomme blog-indlæg) på at forfølge et vildspor.........
helios 24. april 2010, 11:22
For det første er der ingen fysisk plausibel grund til, at et forøget antal kondensationskerner skulle have nogen betydning flere dage efter begivenheden. Dernæst er der i almindelighed usikkerhed på slutresultatet i al meteorologisk forskning. Derfor er det tankevækkende, at dette arbejde med ganske få procents nøjagtighed tilsyneladende kan påvise en effekt. Det virker sandsynligt, at usikkerheder ikke er taget i betragtning i tilstrækkelig grad. Hertil kommer, at dette arbejde slet ikke forholder sig til de meteorologiske forhold under de pågældende begivenheder.

At klimaforskere kan afvise at kosmisk stråling kan have en indirekte effekt på skydannelsen er lidt overraskende for mig, den effekt kan da ses i et Wilsons tågekammer.
Skydannelsen som følge af kosmisk stråling afhænger af forhold, som det undrer mig at klimaforskere som regel undgår at nævne, nemlig forekomsten af overmættet vanddamp i atmosfæren. Forbush-effekten virker spontant i disse områder, medens den i områder med mindre mængder vanddamp tager noget længere tid eller måske udebliver.
Det undrer mig også meget, at man søger med lup efter afvigelser på sammenhængen mellem soleffekter og temperaturer, medens den langt dårligere sammenhæng mellem CO2-indhold og temperatur ignoreres.
Paleoklimatologien har forlængst afklaret, at fortidens klima styrede CO2-indholdet i atmosfæren, ikke omvendt.
Solens rolle for vort klima er uomtvisteligt, men mekanismerne er ikke kendt i alle detaljer. Solforskere som Pål Brekke burde tilknyttes IPCC, hvor den gren er underbemandet, hvilket klart fremgår af ovenstående indlæg.
kulden-varmen 2. juni 2010, 21:02
Inden for de sidste ti år er mængden af CO2 steget med 22 ppm (parts per million, én ppm betyder, at der er ét molekyle CO2 for hver million andre luftmolekyler), og som med de nuværende 388 ppm langt har overskredet det naturlige niveau for vor tid; omkring 280 ppm.

disse 280 ppm er frit grebet ud af luften.
Deltag aktivt i debatten om artiklen Videnskab eller religion?:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Jakob Wolf: Mere religion i klimadebatten, tak!
Fra antividenskab til videnskab (Mernilds Klumme, november 2011)
NyhederDato
Ikke meget videnskab i klimaartikler19-11-2010 05:34
DebatterSvarSeneste indlæg
Klima og religion 2023423-11-2023 18:56
Videnskaben som religion?2707-01-2020 22:06
Er klimapolitik religion..?4505-12-2019 01:40
Jeg leder efter global opvarmning videnskab3718-04-2019 16:46
Rigtig Videnskab013-01-2016 00:13
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik