Husk mig
▼ Indhold

Vigtige klimaaftaler på plads

Fredag faldt EU's klimaaftale på plads. Samtidig lukkede FN's klimakonference i Polen med en aftale, som ifølge ulandene ikke er god nok, men som klima- og energiminister Connie Hedegaard mener, giver et godt afsæt til næste års konference i København.

Hun betegner ifølge Berlingske Tidende resultatet i Polen som "bedre, end de fleste turde drømme om".

Der blev blandt andet enighed om en fond, der skal hjælpe ulandene med at tilpasse sig konsekvenserne af den globale opvarmning, og ifølge chefen for FN's klimasekretariat, Yvo de Boer viste konferencen, at landene er klar til seriøse forhandlinger og en aftale i København næste år.

Ulandene havde ønsket sig yderligere midler til at modstå klimaforandringerne med ved at udvide afgifterne på CO2-kvoter og kreditter. Men det kom de ikke igennem med.

Den anden aftale, som kom i stand, EU's nye klimaaftale, indebærer, at unionen samlet skal reducere CO2-udledningerne med 20 procent inden 2020, og at andelen af vedvarende energi skal op på 20 procent i 2020. Samtidig skal CO2-kvoter til el-produktion og industri i højere grad auktioneres fra 2013, hvor de i dag bliver givet gratis af de enkelte lande.

Der rettes dog kritik imod, at en stor del af reduktionen kan ske gennem køb af CO2-kvoter i ulandene. Det dæmper dog ikke klima- og energiminister Connie Hedegaards begejstring for aftalen.

"Når 27 lande med meget forskellige økonomiske forudsætninger kan vedtage en så gennemgribende lovgivning – i en tid hvor alle taler om finanskrise – er det et klart tegn på, at Europa tager sit internationale lederskab på klimasagen alvorligt. Det er en succes, at det er lykkedes at fastholde målsætningerne og at bevare den grundlæggende arkitektur i det meget ambitiøse forslag Kommission oprindeligt lagde på bordet. Da kommissionen præsenterede den meget ambitiøse plan i januar i år var det ingen given sag, at EU kunne enes om både mål og arkitektur," udtaler hun.

Kilde: Berlingske Tidende, Klima- og Energiministeriet m.fl.


Kilde: Publikum Kommunikation




15. december 2008, 05:16 0 Kommentarer · 1918 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Vigtige klimaaftaler på plads:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Klimaaftaler og ulighed - SRP307-12-2016 18:36
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik