Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Vindmøller ændrer vejret omkring sig
Vindmøller påvirker indirekte klimaet på en positiv måde, fordi de producerer energi uden at tilføre atmosfæren drivhusgasser. Men ny, overraskende forskning viser, at en vindmøllepark direkte kan påvirke temperaturen i nærområdet.
To forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) beskriver i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Atmospheric Chemistry and Physics, hvordan vindmølleparker, som strækker sig over store land- og havområder, påvirker klimaet.
Ron Prinn og Chien Wang når frem til – ifølge Tu.no – at, hvis man bruger vindturbiner til at dække 10 procent af verdens energibehov inden 2100, kan dette føre til en temperaturforøgelse ved overfladeniveau på omtrent en grad ved landbaserede vindkraftanlæg. Over vand er effekten modsat. Der falder temperaturen i stedet for med en grad. Resultatet er fremkommet ved at simulere de aerodynamiske effekter af storskala-vindmølleparker på land og til havs.
Temperaturforøgelsen over land skyldes, at vindmøllerne hindrer de vindprocesser, som fragter varme opad og bort fra jordoverfladen. På den måde kan vindmøller påvirke både skydannelser og nedbør. Men Roy Prinn ønsker ikke, at forskningsresultaterne skal anvendes som argument mod vindmøller, og han mener, at der skal forskes mere i området, før man kan afgøre, hvor stor vindmøllernes direkte effekt på vejret i praksis er.
Kilde: Tu.no
Kilde: Publikum Kommunikation
15. april 2010, 06:36 0 Kommentarer · 3810 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Vindmøller ændrer vejret omkring sig:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.