Vulkaner og vulkanudbrud

Vulkaner har stor indflydelse på naturen. Nogle af de klareste eksempler på dette er Krakatau i Indonesien, der udslettede en ø, da den gik i udbrud og vulkanen Vesuv, der lagde Pompeii og Herculanum øde. Endvidere har vulkansk aktivitet også en indirekte effekt, da de ved udbrud sender enorme mængder gas og støv ud i atmosfæren. Krakataus udbrud kan i dag spores i isprøver fra både Sydpolen og Grønland.

Vulkaner kan dannes på tre forskellige måder:
Vulkaner kan dannes ved konstruktive pladerande, altså der hvor de tektoniske plader flytter sig væk fra hinanden og derfor skaber plads til at magmaen kan stige op. Et eksempel på dette er Island, som ligger på en konstruktiv pladerand, hvorfor man ser høj koncentration af vulkaner. Dog er vulkaner ved konstruktive pladerande typisk ikke eksplosive. Der bygges ikke et stort tryk op da magmaen kan bryde igennem laget relativt let.
Vulkaner kan ligeledes dannes ved destruktive pladerande, altså steder hvor to plader støder sammen. Et eksempel på dette er det nordlige Sydamerika, hvor en oceanplade er ved at blive trukket ind under det sydamerikanske kontinent. Dette skaber store spændinger og store mængder friktionsvarme. Denne type vulkanisme er typisk mere eksplosiv end ved konstruktive pladerande. Det er fra områder som dette man kender den klassiske keglevulkan og supervulkaner og ser katastrofer som Vesuv, Krakatau og Mount St. Helens.
Den sidste mulighed er Hot-spot vulkaner. Disse dannes ved, at meget stærke magmastrømme fra jordens indre slår hul på en plade. Derved opbygges flere og flere lag lava ovenpå hinanden. Processen stopper først når pladen glider hen over hot-spottet, hvorfor at kontakten mellem vulkanen og magmastrømmen hindres. I stedet vil hot spottet begynde at danne en ny vulkan det sted på pladen der nu står lige over vulkanen. Et klassisk eksempel på denne proces er Hawaii, hvor hver ø i ø-kæden er dannet separat. Øerne ligger på linje fordi pladen er gledet i en bestemt retning hen over hot-spottet.

Vulkaner er interessante for miljøet, fordi de spytter store mængder støv og gas ud i atmosfæren. Ud over vand, er det specielt molekyler med udgangspunkt i svovl. Dette bidrager til Jordens refleksion af solenergi, hvorfor Jorden nedkøles. Umiddelbart lyder det usandsynligt, at en enkelt vulkan kan påvirke temperaturen på hele kloden, men ikke desto mindre betød Krakataus udbrud en målbar nedkøling af Jorden på over en grad celsius.

Eksterne links/kilder:
Global Volcanism Program
USGS: U.S. Volcanoes and Current Activity Alerts
San Diego State University: How Volcanoes Work

Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.