Husk mig
▼ Indhold

2008 blev rekordår for vindmølleindustrien

Vindmølle-teknologi er blevet et af Danmarks store eksportmarkeder. Eksporten steg i 2008 med 20 procent til 42 milliarder kroner, viser nye tal fra brancheforeningen Vindmølleindustrien. Dermed udgjorde vindmølle-eksporten 7,2 procent af den samlede danske eksport.

Der er ikke kun tale om komplette vindmøller, men også i høj grad underleverancer af dele og viden, forklarer administrerende direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg.

”Det er især afledt af, at de danske leverandører i stigende omfang eksporterer komponenter og tjenesteydelser til udenlandske producenter. De danske producenter har været globale i en årrække. Nu er de danske leverandører i høj grad kommet efter det, og det er en tendens, jeg tror, vi fortsat vil se fremover,” siger han.

Der er dog en række trusler i horisonten, og faktisk forventes eksporten allerede her i 2009 at falde markant som følge af det generelle økonomiske tilbageslag. Derudover peger Jan Hylleberg på to udfordringer – de manglende muligheder for at teste vindmøller på dansk grund og en efter hans mening svag politisk opbygning.

”Vindmølleindustrien har et akut behov for at kunne teste og demonstrere sin teknologi i
Danmark. Derfor er det af afgørende betydning for industriens fremtid, at der findes de rigtige testpladser til prototyper og tilstrækkeligt af dem meget snart,” siger Jan Hylleberg og tilføjer:

”Vi håber også, at der inden længe vil komme et fornyet politisk fokus på det lange sigt, når der skal planlægges for den vedvarende energi frem mod 2020. Vi har brug for, at opbakningen til den danske udbygning med vindkraft bliver genbekræftet og omsættes i konkret planlægning, så vores industri igen kan vise sin nyeste og ypperste teknologi frem på dansk jord,” siger han.

Kilde: Teknikogviden.dk


Kilde: Publikum Kommunikation




29. maj 2009, 12:17 0 Kommentarer · 1858 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden 2008 blev rekordår for vindmølleindustrien:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Vindmølleindustrien: Testcenter en milepæl31-05-2010 06:23
Vindmølleindustrien rammes af flere fyringer29-04-2009 09:27
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik