Husk mig
▼ Indhold

Klimavinklen

Erhvervslivet kan levere den nødvendige actionMichael Rothenborg
Af Michael Rothenborg, redaktør, Rambøll

Vejen fra klimaaftalen i Paris til 2 graders-målet går ikke kun over næste klimatopmøde i Marrakesh, men også over grønne og innovative virksomheder. Michael Rothenborg er redaktør på Rambøll, der er en af verdens førende virksomheder inden for miljø- og klimarådgivning. Han er tidligere klimajournalist på Politiken og forfatter til fem bøger, heraf fire om miljø- og klimaproblemer.
> 1. august 2016 · Kommentarer


Juli 2016: Klimavinklen holder sommerferie!

Eigil Friis-ChristensenNaturlige klimaændringer
Af Eigil Friis-Christensen, geofysiker, tidl. direktør, DTU Space

For 25 år siden vakte Eigil Friis-Christensen og hans kollega Knud Lassen opsigt med deres påvisning af en korrelation mellem Jordens temperatur og Solens aktivitet. Siden er der blevet forsket intensivt i området, bl.a. i forbindelse med Henrik Svensmarks hypotese om, at den fysiske mekanisme involverer den kosmiske stråling. Vi har spurgt ophavsmanden om en aktuel status på forskningen i naturlige klimaændringer, og om hans syn på den aktuelle klimadebat. Eigil Friis-Christensen har været adjungeret professor i geofysik og rumfysik ved Københavns Universitet og direktør for Danmarks Rumcenter, senere DTU Space.
> 1. juni 2016 · Kommentarer


Økologi og klimaPer Kølster
Af Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening

Dansk landbrugs miljø- og klimapåvirkning har i årets første måneder fyldt meget i medierne. Det gælder også på Klimadebat.dk, hvor vi har fokus på emnet. Denne måned har vi spurgt Økologisk Landsforening om deres klimapolitik, og om økologiske fødevarer er mere klimavenlige end konventionelle. Foreningens formand Per Kølster har beskæftiget sig med økologi både som landmand, producent, underviser og forsker. Han driver til daglig et økologisk bryggeri med tilhørende humleavl og arbejder desuden i virksomheden Aarstiderne.
> 1. maj 2016 · Kommentarer


Alfred Tværsig OlesenMere kvælstof er godt for klimaet
Af Alfred Tværsig Olesen, bestyrelsesmedlem, Bæredygtigt Landbrug

Regeringens omstridte landbrugspakke er blevet kritiseret for at øge den danske klimabelastning. I denne måneds klumme giver vi ordet til en landmand, der mener det modsatte. Alfred Tværsig Olesen er jysk gårdejer og bestyrelsesmedlem i interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Han mener, at øget brug af kvælstof kan bidrage positivt til Danmarks CO2-regnskab. Bæredygtigt Landbrug er en forening af ca. 4.000 landmænd, der arbejder for lempeligere vilkår for dansk landbrug, herunder afskaffelse af diverse miljøafgifter.
> 2. april 2016 · Kommentarer


Arktis er andet end smeltende isMartin Breum
Af Martin Breum, journalist, forfatter

Vi præsenteres ofte for et ensidigt billede af klimaforandringerne i Arktis, hvor fokus udelukkende er på den smeltende is i en menneskeforladt natur. Men konsekvenserne rækker langt ud over isbjerge og vandstand. Martin Breum er journalist og forfatter, med indgående kendskab til arktiske forhold. Han skriver jævnligt i Information og den grønlandske ugeavis Sermitsiaq om Arktis og er forfatter til to bøger om emnet. Martin Breum er tidligere studievært på DR2 Deadline og er dette forår aktuel med en ny dokumentarserie på DR2 om Rigsfællesskabets historie (sammen med Jakob Gottschau).
> 5. marts 2016 · Kommentarer


Jakob WolfMere religion i klimadebatten, tak!
Af Jakob Wolf, lektor, Teologisk Fakultet, Københavns Universitet

I klimadebatten hører man ofte parterne anklage hinanden for at være religiøse. Klima og religion er to områder, der ikke bør blandes. Denne måned har vi spurgt en erfaren teolog om hans syn på denne sag - og svaret er kontroversielt: Han mener, at religion og etik bør spille en langt større rolle i netop klimadebatten! Jakob Wolf er lektor i teologi ved Københavns Universitet og har bl.a. været afdelingsleder ved Systematisk Teologi. Han har især forsket i forholdet mellem etik og natursyn, og han mener, at det religiøse natursyn giver os en nødvendig motivation, som naturvidenskaben eller økonomien ikke kan give.
> 12. februar 2016 · Kommentarer


Misforstået klimajubel efter COP21Niels I. Meyer
Af Niels I. Meyer, professor emeritus, DTU

Klimaaftalen i Paris blev modtaget med jubel af forhandlere, kommentatorer og journalister verden over. Det er dog ikke alle, der utvetydigt tilslutter sig jubelkoret. Professor Niels I. Meyer, der gennem snart et halvt århundrede har deltaget aktivt i den danske debat om vedvarende energi, ser mere kritisk på de opnåede resultater. Niels I. Meyer er uddannet på DTU som fysikingeniør. Han er tidligere prorektor ved DTU, og tidligere præsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). Han har været politisk aktiv, bl.a. i Junibevægelsen og Minoritetspartiet. Foruden en række udgivelser om alternativ energi er han bl.a. kendt for den skelsættende debatbog Oprør fra midten (1978), skrevet sammen med K. Helveg Petersen og Villy Sørensen.
> 1. januar 2016 · Kommentarer


Klaus BondamCyklernes oversete klimapotentiale
Af Klaus Bondam, direktør, Cyklistforbundet

Transportsektoren står over for meget svære mål om at nedbringe CO2-udledningen i de næste årtier. Men sektoren gemmer på et lyspunkt: Nemlig en overset mulighed for, at transportens klimadukse – cyklerne – kan være med til at knække CO2-kurven. Det er lande verden over ved at få øjnene op for. Før sit arbejde som direktør i Cyklistforbundet har Klaus Bondam bl.a. været radikal teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune og arbejdet som skuespiller.
> 1. december 2015 · Kommentarer


Klimaloven uden betydning for de danske klimamålEllen Margrethe Basse
Af Ellen Margrethe Basse, professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet

Da SR-regeringen indførte den såkaldte klimalov i begyndelsen af 2014 skete det uden retligt forpligtende klimamål, hvilket gør den let at omgå for den nuværende V-regering. Det mener Ellen Margrethe Basse, der er professor i miljøret. Basse har har gennem en lang karriere beskæftiget sig indgående med klima-, miljø- og energiret, og har bl.a. skrevet en stribe meget anvendte bøger på området. Hun har været leder af Aarhus Universitets klimasekretariat og har senest især beskæftiget sig med udviklingen i Arktis.
> 1. november 2015 · Kommentarer


Jens GalschiøtDerfor spidder jeg isbjørn i Paris
Af Jens Galschiøt, kunstner

Kunsten sætter ifølge Jens Galschiøt ord på det, ingen andre tør sige. Gennem mere end 30 år har han i sin kunst beskæftiget sig indgående med verdens uretfærdigheder. Det er sket gennem debatskabende installationer og skulpturer, som har været opstillet i verdens storbyer, bl.a. i København under COP15. Til dette års klimatopmøde i Paris udstiller han klimaskulpturen Unbearable, hvor en kobberisbjørn nådesløst spiddes af en 20 meter lang CO2-graf.
> 1. oktober 2015 · Kommentarer


Forbrugere kan bekæmpe madspildSelina Juul
Af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

En stor del af vores drivhusgasudslip skyldes mad, der aldrig bliver spist. Hvis vi udryddede madspild, ville det svare til at fjerne hver femte bil fra gaderne. Denne pointe har Selina Juul siden 2008 fortalt igen og igen. Gennem forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har hun bragt emnet på dagsordenen i Danmark og internationalt - og medvirket til, at Danmarks madspild siden 2010 er reduceret med 25%. Men der er stadig meget at gøre for de danske forbrugere. Selina Juul blev i 2014 kåret til Årets Dansker af Berlingske og er bl.a. modtager af Nordisk Råds Natur- og miljøpris.
> 1. september 2015 · Kommentarer


Juli-august 2015: Klimavinklen holder sommerferie!

Peter Birch SørensenOffentlig støtte til vedvarende energi giver mening
Af Peter Birch Sørensen, professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Formand, Klimarådet

I begyndelsen af året blev Klimarådet nedsat. Rådets syv eksperter, med økonomiprofessor Peter Birch Sørensen i spidsen, skal rådgive regeringen om, hvordan vi når klimalovens målsætning om, at Danmark skal være et lavemissionssamfund i 2050. For at nå det mål er det vigtigt at holde en konsekvent linje i klimapolitikken. Peter Birch Sørensen var fra 2004-2009 landets overvismand, det vil sige formand for De Økonomiske Råd. Den nye "klimavismand" var i 2012-2014 formand for Produktivitetskommissionen og har desuden været vicedirektør og cheføkonom i Nationalbanken.
> 1. juni 2015 · Kommentarer


Klimadebatten lider af mangel på videnRasmus Benestad
Af Rasmus Benestad, seniorforsker, Meteorologisk Institutt, Norge

Denne måned har Klimadebat.dk fået udenlandsk besøg. Norske Rasmus Benestad er en international anerkendt klimaforsker, der bl.a. har bidraget til flere af de grundlæggende kapitler i IPCC's seneste rapporter. Han er også kendt for sine indlæg på RealClimate.org, en af verdens mest besøgte klimablogs. I klummen svarer han på en række af de synspunkter, der af og til fremføres imod den etablerede klimavidenskab fra lægfolk - og som til hans store forundring også er at finde hos enkelte fagfolk. Det gælder bl.a. Ole Humlum og hans klumme på Klimadebat.dk fra maj sidste år.
> 1. maj 2015 · Kommentarer


Kjeld RasmussenHvad stiller vi op med usikkerheden om klimaets udvikling?
Af Kjeld Rasmussen, lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Klimaets udvikling er forbundet med en række usikkerheder og risici for selvforstærkende effekter, som er svære for forskerne at forudsige præcist. Lektor i geografi Kjeld Rasmussen ser på de muligheder, vi som samfund har for at navigere i dette vanskelige farvand. Bør vi følge økonomernes cost-benefit-analyser, eller bør vi snarere rette os efter forsigtighedsprincippet? Kjeld Rasmussen har gennem mange år forsket i klima og naturressourcer og har for nylig været med til at udvikle og starte den interdisciplinære kandidatuddannelse i 'climate change', som spænder fra geofysik til økonomi, statskundskab og kulturgeografi.
> 1. april 2015 · Kommentarer


Når politikerne fejler, må vi tage ansvaret i egen håndJohn Nordbo
Af John Nordbo, klima- og miljøchef, og Katrine Ehnhuus, researcher, WWF Verdensnaturfonden

Stik imod alle klimaadvarsler har den danske regering valgt at skrue op for olieproduktionen i Nordsøen. John Nordbo og Katrine Ehnhuus fra WWF Danmark beskriver, hvorfor denne beslutning er forkert, og hvad man som borger i Danmark kan gøre for at tage sagen i egen hånd. WWF Verdensnaturfonden er en international miljøorganisation, der gennem mange år har haft klimaet øverst på dagsordenen. John Nordbo leder til daglig den miljøfaglige afdeling i WWF Danmark og har gennem en årrække bedrevet grønt lobbyarbejde på topplan, bl.a. på diverse internationale klimatopmøder. Katrine Ehnhuus arbejder som researcher i organisationen.
> 1. marts 2015 · Kommentarer


Rasmus VincentzHvilken rolle spiller vores individuelle indsats i løsningen af klimaproblemet?
Af Rasmus Vincentz, medstifter, Habitats

Efter at have deltaget i en udsendelse om klima på DR2 står det klart for denne måneds klummeskribent, at hele udgangspunktet for debatten bør vendes på hovedet. Handler klimakampen blot om at ændre på de små vaner i dagligdagen – eller bør vi snarere tænke mere kollektivt og ikke mindst kreativt for at imødegå problemerne på konstruktiv vis? Rasmus Vincentz er medstifter af virksomheden Habitats, der beskæftiger sig med biodiversitet og bæredygtig udvikling. Han er tidligere klimakonsulent i Dansk Energi Management og har sideløbende været aktiv i grønne græsrodsorganisationer som Klimabevægelsen og 350.org.
> 1. februar 2015 · Kommentarer


Tynd klimaaftale ved COP20 i Peru – Hvad nu?Troels Dam Christensen
Af Troels Dam Christensen, koordinator, 92-gruppen

Efter et år med mange positive signaler for de internationale klimaforhandlinger endte det hele med en tynd kop te ved COP20. Troels Dam Christensen, der som koordinator for 92-gruppen var til stede i Lima, opsummerer i klummen på de skuffende resultater. 92-gruppen har siden miljøkonferencen i Rio i 1992 fungeret som en sammenslutning af danske NGO'er, der arbejder med miljø og bæredygtig udvikling. Ved de sidste mange klimatopmøder har Troels Dam Christensen været en af de centrale kræfter i den danske NGO-indsats. Han er uddannet biolog og har tidligere været aktiv i diverse miljøbevægelser, bl.a. Greenpeace, Nepenthes (nuværende Verdens Skove) og WWF.
> 1. januar 2015 · Kommentarer


Peter BjerregaardHvordan prissætter vi bæredygtighed?
Af Peter Bjerregaard, klimaredaktør, RÆSON og medlem af Omstilling Nu

Kan værdien af den afrikanske elefant eller den brasilianske regnskov gøres op i kroner og ører? I dag arbejder økonomer og beslutningstagere ud fra det såkaldte substitutionsprincip, der betyder, at alle samfundets værdier kan udskiftes med hinanden. Peter Bjerregaard fra netværket Omstilling Nu mener, at der er visse ting, der ikke kan substitueres, og at det er på tide at gøre op med princippet. Ud over at være aktiv i Omstilling Nu er Peter Bjerregaard klimaredaktør på nyhedsmagasinet RÆSON. Han deltager jævnligt i den offentlige klimadebat og holder bl.a. foredrag om ressourceøkonomi og klimapolitik.
> 1. december 2014 · Kommentarer


Kernekraft tilbage i energidebatten?Holger Skjerning
Af Holger Skjerning, ingeniør, næstformand i REO

Det er ikke meget, man hører til kernekraft i den danske energidebat i dag. Sådan har det ikke altid været, og Holger Skjerning fra foreningen REO (Ren Energi Oplysning) giver i denne måned et blik tilbage i tiden. Lige fra begyndelsen af den danske kernekraftdebat har REO spillet en central rolle. Foreningen er stadig fortalere for kernekraft - ikke mindst i en tid med klimaproblemer og fokus på CO2-udledninger. Holger Skjerning er civilingeniør og har gennem mange år været lektor ved DTU, hvor han har undervist i fysik, energi og klima.
> 1. november 2014 · Kommentarer


Marit-Solveig SeidenkrantzEr vi på vej ind i en ny istid?
Af Marit-Solveig Seidenkrantz, professor, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Hvad kan fortidens klima lære os om den nuværende klimaudvikling? Bør vi snarere frygte en ny istid end global opvarmning? Maringeolog og klimaforsker Marit-Solveig Seidenkrantz er den rette til at svare på dette spørgsmål. Hun har gennem mange år forsket i fortidens klima og havstrømme ud fra geologiske undersøgelser og er i dag professor og leder af Centre for Past Climate Studies ved Aarhus Universitet.
> 1. oktober 2014 · Kommentarer


Klimaudfordringen i et økologisk økonomisk perspektivInge Røpke
Af Inge Røpke, Aalborg Universitet, Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling

Inge Røpke er Danmarks første og indtil videre eneste professor i økologisk økonomi. Forskningsfeltet økologisk økonomi gør op med den traditionelle økonomiske teori, der ser vækst som en absolut nødvendighed i samfundet. Mainstream-økonomerne og deres fokusering på vækst kommer ifølge Inge Røpke til kort, når det handler om at formulere en teori, der tager højde for Jordens begrænsede ressourcer og den truende klimaudfordring.
> 1. september 2014 · Kommentarer


August 2014: Klimavinklen holder sommerferie!

Klaus IllumKlimaet i antropocæn
Af Klaus Illum, civilingeniør, ph.d., docent (emeritus) i energisystemanalyse og energiplanlægning

Vi befinder os i dag i antropocæn, en ny geologisk tidsalder, hvor mennesket har taget magten over livet på Jorden. I klummen forklarer Klaus Illum, hvordan det er de fossile brændsler, der har bragt os til denne antropocæne æra – og hvordan de samme brændsler i dag er blevet vores forbandelse. Klaus Illum har siden 1970'erne været projektleder for en lang række energiprojekter i Danmark og andre europæiske lande og har senest skrevet bogen Om-tanke, hvori han analyserer vækstsamfundet og dets grænser.
> 1. juli 2014 · Kommentarer


Ingen har patent på den sunde fornuftMickey Gjerris
Af Mickey Gjerris, lektor, Københavns Universitet

Hvad er forholdet mellem klima og etik? Mickey Gjerris forsker i bioetik og har bl.a. beskæftiget sig indgående med de etiske og religiøse aspekter af klimadebatten. Han mener, at vi helt grundlæggende bør gentænke menneskets forhold til naturen, hvis vi skal løse klimaproblemerne. Mickey Gjerris er medlem af Det Etiske Råd og deltager ofte i den offentlige debat, bl.a. med artikler, interviews og foredrag.
> 1. juni 2014 · Kommentarer


Ole HumlumFrygten er IPCC's våben
Af Ole Humlum, professor, Oslo Universitet samt UNIS (Svalbard)

Ole Humlum er professor i fysisk geografi og har igennem mange år forsket i sne, is, gletsjere samt permafrost. Han er især kendt for sine skeptiske holdninger til den etablerede klimavidenskab og har ofte deltaget i den offentlige klimadebat, bl.a. med bogen "Det ustyrlige klima" (2009). I denne måneds klumme kaster han et kritisk blik på FN's klimapanel IPCC, som han mener er for politisk styret.
> 2. maj 2014 · Kommentarer


Divestment som redskab til at fremme grøn omstillingThomas Meinert Larsen
Af Thomas Meinert Larsen, talsperson, Klimabevægelsen i Danmark

Thomas Meinert Larsen er talsperson for Klimabevægelsen i Danmark. Han har været medlem af Klimabevægelsens landsudvalg siden 2007, hvor bevægelsen blev stiftet, og har blandt meget andet været med til organisere Civilsamfundets Klimaforum under COP15. Et af Klimabevægelsens aktuelle fokusområder er begrebet "divestment". Læs i klummen, hvad det går ud på.
> 1. april 2014 · Kommentarer


Kirsten HalsnæsNu venter vi på anden halvdel af regnestykket
Af Kirsten Halsnæs, professor, DTU

Kirsten Halsnæs forsker i klima og økonomi og er en af Danmarks førende eksperter i klimapåvirkninger, tilpasningsstrategier og drivhusgasreduktion. Hun har netop læst Det Miljøøkonomiske Råds rapport om økonomi og miljø – og er ikke helt overbevist af argumenterne.
> 1. marts 2014 · Kommentarer


CO2: Fra trussel til eksportmulighedJan Nielsen
Af Jan Nielsen, klimachef, Aarhus Kommune

Jan Nielsen leder Aarhus Kommunes Klimasekretariat CO2030. Målsætningen for sekretariatet er, at Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Læs i klummen, hvilke grønne tanker klimachefen i Danmarks næststørste by gør sig - og hvordan erhvervslivet inddrages i byens klimamål.
> 1. februar 2014 · Kommentarer


Søren HermansenForskellen mellem by og land – bæredygtig viden og ny business
Af Søren Hermansen, direktør, Samsø Energiakademi

Som direktør for Samsø Energiakademi har Søren Hermansen gjort sig mange tanker om, hvordan bæredygtighed og omstilling til vedvarende energi lader sig gøre i praksis. Gennem sit arbejde med Samsø som "Vedvarende Energi Ø" har han lært, at grøn tankegang i mindst lige så høj grad kommer fra landet som fra byerne – og at byboerne har meget at lære.
> 1. januar 2014 · Kommentarer


Transportens klimabelastning skal nedChristian Ege
Af Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

Christian Ege har i 17 år været sekretariatsleder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd. Han har ihærdigt arbejdet for at påvirke beslutningstagere inden for klima og miljø, bl.a. på transportområdet, hvilket denne måneds klumme vidner om. I klummen kritiseres den nuværende transportpolitik og de fremlagte planer for ikke at være vidtgående nok i forhold til at reducere klimabelastningen.
> 1. december 2013 · Kommentarer


Katherine RichardsonHvad er det, vi skal debattere?
Af Katherine Richardson, professor, leder af Sustainability Science Centre, Københavns Universitet

Katherine Richardson er professor i biologisk oceanografi og har igennem mange år været en markant stemme i den danske klimadebat, bl.a. som formand for regeringens klimakommission. Alligevel mener hun ikke, at den naturvidenskabelige del af klimadagsordenen egner sig til debat. Læs i klummen hvorfor.
> 2. november 2013 · Kommentarer


Oceanernes indflydelse på det globale klimaSebastian H. Mernild
Af Sebastian H. Mernild, klimaforsker, forskningsleder, Center for Scientific Studies, Chile

Klimaforsker Sebastian Mernild har bl.a. bidraget til IPCC's netop offentliggjorte rapport om klimaets tilstand. Her forklarer han Klimadebat.dk's læsere, hvorfor klimaets udvikling skal vurderes over længere tid end 10-12 år - og hvorfor oceanerne spiller en afgørende rolle i denne sag.
> 1. oktober 2013 · Kommentarer


Jens Olaf Pepke PedersenMenneskeskabte ændringer
Af Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker, DTU Space

Denne måneds klummeskribent mener ikke, at klimaændringer er blandt de mest presserende menneskeskabte problemer at tage fat på. Jens Olaf Pepke Pedersen er seniorforsker på DTU Space, hvor han bl.a. forsker i naturlige klimaændringer. Han har især beskæftiget sig med forbindelsen mellem solaktivitet, kosmisk stråling og skydannelsen på Jorden. I klummen argumenterer han for, at vi bør fokusere på andre menneskeskabte ændringer end klimaet.
> 1. september 2013 · Kommentarer


RUF - en nødvendig men vanskelig revolutionPalle R. Jensen
Af Palle R. Jensen, civilingeniør, opfinder, RUF

Manden bag det såkaldte RUF-transportsystem forklarer i denne måned om udfordringerne med at få politikernes opbakning til ambitiøse projekter, der ville kunne revolutionere transportsektoren og hjælpe med at løse klimaudfordringen. Palle R. Jensen er civilingeniør og professionel opfinder gennem flere årtier. Han har arbejdet på dual mode-systemet RUF siden 1988.
> 1. august 2013 · Kommentarer


Juli 2013: Klimavinklen holder sommerferie!

Julie SøgaardHvor blev klimajournalistikken af?
Af Julie Søgaard, innovations- og kommunikationsleder, BioRefining Alliance

Hvordan kan det være, at klimadebatten i dag er så godt som forsvundet fra de store mediers dagsorden? Journalist og kommunikationsleder Julie Søgaard har arbejdet intensivt med formidling af klima- og energispørgsmål siden 2010, bl.a. som radiovært på P1-programmet Klima og Miljø. I dag arbejder hun som innovations- og kommunikationsleder i BioRefining Alliance. Læs i klummen, hvad hun mener om den forsvundne klimajournalistik.
> 1. juni 2013 · Kommentarer


Vindenergien skal blæse gang i Europas økonomiThomas Becker
Af Thomas Becker, EWEA

Thomas Becker var Danmarks chefklimaforhandler i tiden op til COP15. Siden har han stået i spidsen for Genan, verdens største virksomhed for genanvendelse af brugte bildæk. Og for en måned siden tiltrådte han som ny administrerende direktør i den europæiske vindkraftorganisation EWEA. I klummen forklarer han, hvordan vindindustrien kan puste nyt liv i Europas skrantende økonomi.
> 2. maj 2013 · Kommentarer


John Holten-AndersenHvordan gør vi op med klimakynismen?
Af John Holten-Andersen, Aalborg Universitet

Ingeniør og lektor ved Aalborg Universitet John Holten-Andersen stiller i denne måned et grundlæggende spørgsmål og giver et svar, der rører ved noget endnu mere fundamentalt - selve vores syn på naturen. John Holten-Andersen forsker til daglig i teknisk miljøledelse og bæredygtig omstilling og har gennem mange år været aktiv i den danske miljøbevægelse, senest som en af de drivende kræfter i NOAH Modvækst.
> 3. april 2013 · Kommentarer


Klimaforandringer og uddannelseJeppe Læssøe
Af Jeppe Læssøe, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Jeppe Læssøe forsker i miljøpædagogik og har gennem mange år beskæftiget sig med uddannelse i klima og bæredygtig udvikling. I klummen giver han en status på implementeringen af klimauddannelse i undervisningssystemerne - både internationalt og herhjemme.
> 3. marts 2013 · Kommentarer


Mattias SöderbergFyr op under klimakampen
Af Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp

Klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp Mattias Söderberg skriver om COP18 og kigger fremad mod klimaforhandlingerne i 2013. Mattias Söderberg har deltaget i internationale klimatopmøder siden 2007 og har bl.a. et indgående kendskab til forholdene mellem i- og ulande.
> 1. februar 2013 · Kommentarer


På vej mod 6 graders opvarmningJørgen E. Olesen
Af Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi

Første skribent i vores klummeserie er professor i jordbrugsvidenskab og en af Danmarks førende klimaforskere. Han har i flere omgange leveret vigtige bidrag til FN's klimapanels (IPCC's) rapporter. I klummen giver han en status på udviklingen i de globale CO2-udledninger og de dermed forbundne temperaturstigninger, som han frygter kan blive selvforstærkende, hvis ikke der skiftes spor inden for ganske få år.
> 3. januar 2013 · Kommentarer


Intro
Velkommen til Klimavinklen, en ny månedlig klumme på Klimadebat.dk, hvor forskellige fremtrædende klimadebattører på skift vil dele deres faglige vinkler på klimadebatten med os andre.

Vi glæder os til at kunne give ordet til en række interessante skribenter, der i den kommende tid forhåbentlig vil anspore til mange gode diskussioner.
Der vil være tale om forskere, politikere, miljøfolk, lobbyister og forskellige offentlige debattører, der alle har stærke holdninger til klima og energi, og som arbejder professionelt med emnet.
Du vil ikke være enig med dem alle. Men de har alle en markant stemme i debatten.

Du er selvfølgelig meget velkommen til at kommentere klummerne. Husk som altid at bevare en ordentlig tone.

> 3. januar 2013



▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik