|
Vincentz' Klumme - Klimadebat.dk  |  |
| |

Rasmus Vincentz (f. 1976) har siden 2005 beskæftiget sig med klimaspørgsmål på et utal af måder.
Han er uddannet i samfundsvidenskab fra RUC, hvor han skrev speciale om danske virksomheders respons på Kyoto-protokollen, dengang den lige var trådt i kraft. Undervejs i dette arbejde blev han tilknyttet Energistyrelsen, med særlig vægt på vedvarende energi og de fleksible mekanismer.
Fra starten af 2006 og et år frem var han ansat som forskningsassistent på UNEP-centret på Risø. Derefter arbejdede han i flere omgange med Kyoto-protokollens fleksible mekanismer i det private erhvervsliv. I første omgang med udvikling af såkaldte 'Joint Implementation'-projekter i Rusland og andre tidligere Sovjet-lande, og derefter som konsulent til primært at udvikle såkaldte 'Clean Development Mechanism'-projekter i en række ulande verden over.
I dag er han selvstændig, og i maj 2011 startede han sammen med to andre medstiftere selskabet Habitats, der udvikler og sælger ydelser, som fremmer den biologiske mangfoldighed. Det kan være alt fra kampagner til konsulenttjenester eller konkrete fysiske landskabsprojekter, der f.eks. tjener til at omdanne flade og kedelige græsplæner til levende og mangfoldige arealer med en mere rig og bæredygtig natur.
Rasmus Vincentz har holdt talrige klimaforedrag og deltaget i et utal af klima- og energikonferencer. Derudover har han været en af de drivende kræfter i Klimabevægelsen og den danske '350'-bevægelse og kender derfor store dele af NGO-miljøet indefra.
RSS-feed: Du er velkommen til at benytte RSS-feedet for Vincentz' Klumme. Adressen er http://www.klimadebat.dk/feeds/vincentz.php
|
| Intro |
Velkommen til min klumme her på Klimadebat.dk.
Jeg er meget beæret over at få lov til at skive til siden og ser frem til at bringe en lang række interessante, vovede, sjove og nysgerrige bud på en klimadebat.
Mine klummer vil tage deres udgangspunkt i mit daglige arbejde med klima i en bred forstand. Jeg vil undervejs skrive om det praktiske, aktivistiske, tankemæssige og sociale klimaarbejde, jeg er involveret i, eller støder på i Danmark, såvel som ude omkring i verden.
Vinklerne vil undervejs blive både sociale, samfundsmæssige, politiske, biologiske og nogle gange ligefrem psykologiske, og vil til stadighed forfølge de samme spørgsmål; hvad kan vi gøre for at modvirke klimaforandringer, for at afbøde konsekvenserne og for at sikre, at vi udvikler en verden, vi kan trives i og være stolte af nu og i fremtidige generationer?
|
22. december 2011
|
Tilbage til oversigten: Artikler om klima og global opvarmning |
| |  | |
|