Husk mig
▼ Indhold

Ambitiøs klimakonference i Odense

Nordens største konference om bæredygtighed - sådan betegner Odense Kommune konferencen One Small Step, der starter mandag 15. september på Hotel H.C. Andersen. Formålet er at skabe et samlet idékatalog om bæredygtighed i praksis.

Den ambitiøse konference – der varer to dage – skal stille skarpt på de mange lokale tiltag, der netop nu er i spil i hele Norden for at sikre miljøet og reducere CO2-udslippet, forklarer arrangøren.

Deltagerne kan se frem til en række oplæg, workshops, best case-beskrivelser og virksomhedsbesøg i Odense, der involverer deltagerne mest muligt i udarbejdelsen af kataloget. Hensigten er at belyse, hvad der virker bedst, og hvordan erhvervsliv, forbrugere og det offentlige selv eller i samarbejde kan iværksætte konkrete handlinger for at fremme bæredygtighed på lokalt plan.

Blandt oplægsholderne er klima- og energiminister Connie Hedegaard, miljøminister Troels Lund Poulsen, borgmester Jan Boye, Reimar Bo Christensen, som er konferencier, Elsparefondens chef Göran Wilke, livsstilsekspert Christine Feldthaus, koncerndirektør Lise Kingo fra Novo Nordisk, generalsekretær Hasse Berglund fra WWF i Sverige og koncernchef Olav Line fra Steen og Strøm Koncernen.

One Small Step er den tredje konference under betegnelsen Nordisk Bæredygtighedskonference. Konferencen afholdes på skift af de nordiske medlemmer med to års mellemrum. Den henvender sig til alle, der interesserer sig for lokal bæredygtighed i praksis. Herunder politiske beslutningstagere, forskere, virksomhedsledere, ngo’er og grønne konsulenter, oplyses det.


Kilde: Publikum Kommunikation




12. september 2008, 09:34 0 Kommentarer · 557 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Ambitiøs klimakonference i Odense:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Storbritannien fremlægger ambitiøs klimaplan16-05-2011 15:33
Gymnasium arrangerer klimakonference28-01-2009 16:16
FN's 14. klimakonference løber af stabelen i Polen01-12-2008 20:18
Højprofileret klimakonference i Beverly Hills18-11-2008 07:51
Ambitiøs klimaplan skal redde Bangladesh17-09-2008 10:18
DebatterSvarSeneste indlæg
Kreativ klimakonference012-11-2009 19:40
Klimakonference1221-05-2009 18:06
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik