Husk mig
▼ Indhold

Danmark i samarbejde med Indien om CO2-reduktion

Klima- og Energiministeriet har indgået en klimaaftale med det indiske Ministerium for Miljø- og Skovbrug i New Delhi. Aftalen danner grundlag for et samarbejde om en global CO2-reduktion og vil fremme danske virksomheders deltagelse i klimaprojekter i Indien.

Den nye klimaaftale skal gøre det muligt for danske virksomheder at købe CO2-kreditter under den såkaldte Clean Development Mechanism, forkortet CDM. CDM-projekter skal fremme en bæredygtig udvikling i Indien og samtidig øge danske virksomheders mulighed for at købe CO2-kreditter til opfyldelse af klimaforpligtelser under Kyoto Protokollen. Danmark er allerede i dag repræsenteret i Indien med blandt andet Nordjysk Elhandel som kreditkøber, EnviScan som projektudvikler og Vestas som teknologileverandør. Den nye klimaaftale skal fremme sådanne samarbejder, forklarer Klima og Energiministeriet.

Indien står i dag overfor en række udfordringer på klima- og energiområdet. Landet skal på den ene side sikre fortsat økonomisk vækst og imødekomme landets stigende energibehov. På den anden side skal Indien tage hånd om klimaforandringer i form af oversvømmelser og tørke.

”Indien er en vigtig spiller i de internationale klimaforhandlinger med en hurtigt voksende økonomi og et stigende behov for energi. Her er det afgørende, at Indien udnytter energien mere effektivt og øger sin andel af vedvarende energi. Det kan den nye klima-aftale bidrage til. Samtidig kan aftalen øge de danske virksomheders integration på CO2-markedet i Indien,” siger klima- og Energiminister Connie Hedegaard.

Aftalen er en forlængelse af den konkrete handlingsplan om vedvarende energi og energieffektivisering, som klima- og energiminister Connie Hedegaard indgik i april måned med Indien samt den rammeaftale om energi, der blev indgået da statsministeren og klima- og energiministeren besøgte Indien i februar 2008.


Kilde: Publikum Kommunikation




28. oktober 2008, 06:02 0 Kommentarer · 432 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Danmark i samarbejde med Indien om CO2-reduktion:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Indien mere vedvarende end industrilande02-06-2010 13:42
Indien fordoblede sit CO2-udslip på 13 år26-05-2010 08:15
Kina og Indien skriver under på COP15-aftale – men ...11-03-2010 05:54
44 procent mindre hvede i Indien i 205013-01-2010 08:39
USA kører solo-forhandlinger med Kina og Indien16-10-2009 10:48
Artikler
Klimaet i Indien
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik