Husk mig
▼ Indhold

EU: Alternative brændstoffer kan erstatte diesel

Diesel vil kunne erstattes af alternative og mere klimavenlige brændstoffer og på den måde gøre transportsektoren bæredygtig inden 2050, fremgår det af en rapport fra Europa-Kommissionen.

Biobrændstof, syntetisk brændstof, metan og flydende gas (LPG) vil kunne medvirke til at sænke transportsektorens høje andel af det samlede udslip af drivhusgasser i EU. Andelen er vokset støt de sidste 30 år og udgør nu 20 procent af det samlede udslip i unionen. Anvendelsen af alternative brændstoffer vil ifølge rapporten kunne reducere udslippet af drivhusgasser med 80-95 procent, skriver Businessgreen.com.

I rapporten forfattet af Den europæiske ekspertgruppe for fremtidige transportbrændstoffer antages det, at en enkelt brændstoftype alene vil kunne erstattet diesel – for eksempel biobrændsel. Men det anbefales, at der udvikles en række alternativer for at undgå forsyningsproblemer.

Kommissionen oplyser, at rapportens resultater vil indgå i dens initiativer for at fremme rene transportsystemer. Kommissionen vil senere på året forklare, hvilken strategi, der bør følges, hvis man skal kunne imødekomme energibehovet i transportsektoren ved hjælp af alternative brændstoffer som biodiesel.


Kilde: Publikum Kommunikation




28. januar 2011, 05:36 0 Kommentarer · 613 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden EU: Alternative brændstoffer kan erstatte diesel:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Slut med fossile brændstoffer i Sverige05-02-2009 23:39
Ekspert: Kul vil erstatte olie19-12-2008 08:06
Artikler
Diesel
Flydende bio-brændstoffer
Anden alternative energiplan 1983
Første alternative energiplan 1976
DebatterSvarSeneste indlæg
Alle talerne fra "Det alternative topmøde"1114-10-2012 23:00
Fossile brændstoffer304-03-2009 00:15
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik