Den vilde have

Klimadebat.dk > Debatforum > Privat klimapolitik > Den vilde have

Den vilde have19-03-2020 14:19
Jakob ★★★★★ (9303)	Her nogle tips til, hvad man i marts måned kan få tiden til at gå med i sin vilde have: https://www.dn.dk/nyheder/fa-en-vildere-have-6-ting-du-kan-gore-i-haven-i-marts/ 1. Giv plads til naturen i din have -- 2. Lad gamle træer stå -- 3. Lav kvasbunker -- 4. Hjælp havens smådyr -- 5. Plant blomster til sommerfugle -- 6. Drop gift og hold igen med gødning Giftfri have? Hvis du vil vide mere om, hvordan du bliver giftfri i din have og hvilke fordele det har, så kig forbi Giftfri Have. Lige nu har 15.268 haveejere erklæret sig giftfrie landet over. https://www.giftfri-have.dk/ Der kan du også tilmelde din have. Antal tilmeldte haver er de sidste 14 dage steget med mere end 5000 stk til 21.316 Summen svarer til 262952784 kvm. eller 26295.3 giftfrie hektar. Godt gået af de danske haveejere. Den vilde have dyrkes nok først og fremmest for økosystemets og biodiversitetens skyld, og det er meget stærkt tiltrængt. Man må håbe, at det videre får vælgerne til at tænke over, hvor uacceptable landbrugets ødelæggelser er, så politikerne tager mere fat der, hvor det batter i stor skala. Men den vilde have er også god for klimaet. Når man ikke kører sit kvas på genbrugspladsen, så spares der kørsel og energi. Kvas og stammer bliver til humus, og ud over, at det gør jorden bedre, så binder det også CO2 i egen have. Det er fremragende..! Jeg har efterhånden gjort sådan i nogle år, og jeg har aldrig fortrudt det. Jeg har tydeligt lagt mærke til, at gærdesmutten er glad for grendynger (et tegn på, at de huser insekter), og påskeliljer elsker at vokse tæt på en nedlagt trækævle, som går i opløsning. I år har jeg været nødsaget til at fælde nogle træer, fordi de stod for tæt på en bygning. Stammerne benytter jeg nu i et eksperiment til at markere bedgrænsen, og senere er det min plan blandt andet at plante påskeliljer langs kanten. Tilknyttet billede: Redigeret d. 19-03-2020 14:21
19-03-2020 17:05
Jakob ★★★★★ (9303)	Her kan man se et eksempel på, hvordan påskeliljer helt tæt på den gamle nedlagte træstamme i baggrunden vokser bedre end påskeliljerne, som står lidt længere væk fra den. Billedet er fra slutningen af februar: Tilknyttet billede:
20-03-2020 10:13
Jakob ★★★★★ (9303)	Pindsvinebo: Jeg har længe været skuffet over, at mine grendynger er for tætte i bunden til at huse pindsvin, men i år forsøger jeg at råde bod på det. Et sted i haven, hvor jeg har besluttet at opbygge en ny grendynge, har jeg i bunden anbragt en palle på sten. Jeg havde ikke lyst til at benytte plastik som tag, så jeg fandt i stedet et par gamle jernplader. Hvis andre overvejer at gøre det samme, så vil jeg gerne foreslå, at man læser lidt om de forskellige muligheder først. Jeg glemte f.eks. at save brættet af i midten, så jeg måtte pille pallen op igen, efter jeg havde tildækket den. Det kunne jeg have have undgået, hvis jeg havde læst bedre på lektien først. Min indgangsåbning er måske også lidt for høj, men der er fald på, og jeg forventer, at stenene synker lidt ned i jorden efterhånden, som der kommer mere vægt ovenpå. Nyttige links, se f.eks. det første, så hurtigt og simpelt det kan gøres i paksis: https://www.youtube.com/watch?v=VhNt2ROs3es https://samvirke.dk/artikler/saadan-laver-du-et-pindsvinebo http://www.naturhistoriskmuseum.dk/Files//Filer/Undervisning/Projekt%20pindsvin/NewFolder3-6/byg%20et%20pindsvinebo.pdf Tilknyttet billede:
05-04-2020 21:06
Jakob ★★★★★ (9303)	Køkkenhave har nok egentlig ikke så meget med den vilde have at gøre. Men jeg vil alligevel gerne fortælle om en idé, som jeg arbejder med, hvor noget vildt tæmmes nænsomt for så at give stor mulig gavn til noget så tamt som en køkkenhave. Som man måske kan se på nedenstående billede, handler det om plantevækst, som er skygget væk. Jeg har intet gjort for at behandle jorden, den er blot blevet mere og mere ren for ukrudt i takt med, at nogle træer har skygget det væk, og løvfald har automatisk tilført jorden kompost, så den er rigtig god. Men i år har jeg beskåret trætoppene, så der kan komme lys ned på jorden igen, og så har jeg lagt kartofler. Jeg forestiller mig så, at det kan ende med at blive til en god cyklus, som jeg med tiden kan lære at bruge flere steder. Måske vil træerne vokse hurtigt, så der bliver skygge igen allerede til næste år, og så giver jeg stykket fred igen i et par år, og året efter kan jeg så beskære igen og bruge den rensede ubehandlede jord som køkkenhave igen. Der kan nok godt gå nogle år med at skyde konceptet ind, og der kan konstrueres mange vilde varianter. Jeg har heller ikke set resultater endnu, så alt er med forbehold. Men jeg synes selv, at idéen er et spændende supplement til min (halvt) vilde have, og det har bortset fra beskæringen, som skulle gøres alligevel, aldrig før været så nemt og energibesparende at starte en køkkenhave. Tilknyttet billede:
24-05-2020 11:58
Jakob ★★★★★ (9303)	Man må have ondt af de mennesker, som slider på deres bevægeapparat eller spreder gift for at fjerne mælkebøtter fra deres græsplæne. Man kan i stedet gavne klimaet ved at slå græs mindre hyppigt og nyde synet. Nedenstående billede er fra maj 2017. Tilknyttet billede:

24-05-2020 12:15
Jakob ★★★★★ (9303)	Jamen Jakob, det er jo gået alt for vidt. Nu bliver det et KÆMPE arbejde at slippe af med de mælkebøtter igen. Jeg lyttede ikke til skræmmeriet og levede i stedet drømmen helt ud og lod dem alle sprede frø, så plænen kunne blive endnu mere forårsgul de næste år. Men det skete sjovt nok ikke. Tværtimod er de fleste forsvundet igen. Nedenstående billede er fra maj 2020 Hvordan kan man så forklare det..? Jeg har selvfølgelig nogle mere eller mindre sikre teorier om det, som alle hører hjemme under overskriften: Økologi er forunderlig. Tilknyttet billede:
31-05-2020 17:37
Jakob ★★★★★ (9303)	Som man kan se på nedenstående billede, er kartoflerne i skovbunden nu kommet op. De får ikke meget lys, og måske bør de have lidt mere, men jeg har tidligere erfaret, at lys ikke er den vigtigste parameter for kartoffelplanternes ydelse. 2018 kørt jeg et kartoffelforsøg med et vildt bunddække så højt, at man dårligt kunne få øje på kartoflerne, men en del af toppene gav alligevel et pænt udbytte. Det er nok mere vigtigt for udbyttet, at temperaturen ikke overstiger ca. 16 grader, fordi mere varme får kartoflerne til at vokse langsommere. Skygge hjælper med at holde temperaturen nede, og på den måde må der nok være et balancepunkt, hvor ydelsen bliver størst. Hvis jeg giver mere lys, så bliver det varmere, så væksten hæmmes. På den anden side skal planten jo også have den nødvendige mængde lys til fotosyntesen. Kartoflerne er affaldskartofler, så forventningerne er ikke store. Udgifterne til forsøget begrænser sig til arbejdet og vand til kunstvanding. Tilknyttet billede:
17-07-2020 11:02
Jakob ★★★★★ (9303)	Indtil videre kan det hos mig se ud til, at denne sommer er velegnet til at gøre haveejere mere ydmyge. De seneste år har jeg arbejdet mere for at tiltrække insekter og sommerfugle til haven, og det har set ud til at virke over al forventning. Men i år er der indtil videre kun få insekter og næsten ingen sommerfugle. Det er trist for haven, men for indstillingen er det måske sundt nok, at vi som haveejere bliver bevidste om, hvor små vi er. Det må være et udtryk for storhedsvanvid at tro, at haveejerne kan redde den danske biodiversitet, selvom vejret giver modgang og det meste af landet stadig sprøjtes med gift, og det hele samtidigt smask forurenes med blandt andet kvælstof. Uden en skrappere miljølovgivning er det håbløst. Det går også i stigende grad op for mig, at det er vanskeligt at definere "den vilde have". Jeg tænker den mest som en have uden sprøjtning, og hvor vilde arter, som man ofte ser betegnet som ukrudt, får bedre plads til at eksistere. Men jeg synes jo også selv, at det er meget vildt, at jeg kan bygge et pindsvinebo på 10 minutter. Men når pindsvinet flytter ind, og det vælger et andet sted at bygge rede, så bliver det pludselig tydeligt, at mit pindsvinebo er et kunstigt tiltag, som jeg måske hellere burde undlade til fordel for andre økologiske eksperimenter. Det er også vildt spændende, at man kan forbedre livsgrundlaget for insekter, men når det især er invasive arter, som gør jobbet, så er det jo langt fra ægte og oprindelig vild natur. Det er også vildt, når alle grøntsagerne bliver spist af snegle, men når sneglene er invasive og importeret af den hellige frihandel, så er det heller ikke vild natur baseret på hjemmehørende arter. Dræbersneglene er nok desværre umulige at udrydde nu, hvor skaden er sket. Og når træerne så tilmed bliver plyndret af frugttyve, så nærmer vi os et punkt, hvor jeg begynder at miste lysten. Frugttyve er måske ikke onde mennesker, men jeg mener nok alligevel, at økologiske haveejere burde have mere hjælp til at bekæmpe dem. Jeg kan godt se, hvordan det kan gå til. De opdager måske, at der er mange nedfaldsfrugter i min frugtlund, og så tænker de, at det er frås og forsømmelighed, så de må hellere hjælpe mig med at høste til næste år. Det gør de så, og de føler sig oven i købet som gode mennesker, fordi de hjælper med at undgå madspild, og storsindede, som de er, lader de endda nogle kirsebær i god plukkehøjde blive tilbage til mig. Men hvad, de ikke ved, er, at når jeg har mange frugttræer, så er det netop fordi jeg gerne vil have nedfaldsfrugter til gavn for avl, insekter og sommerfugle og til trækfugle om vinteren osv. Nedfaldsfrugter er altså ikke spild, men tværtimod et vigtigt aktiv i mit økosystem. Derforuden er min have en økologisk læreplads og et eksperimentarium, hvor jeg gerne vil erfare, hvordan naturen spiller sammen med dyrkningen. Jeg vil f.eks. gerne erfare, hvor mange bær og frugter, der hvert år bliver spist af fugle og rådyr osv. Men nogle af disse observationer, som jeg bygger min lærdom på, de er lige til skraldespanden, når mennesketyve har blandet sig i høsten. Hvis de havde lært i skolen, hvor meget de kan ødelægge, så tror jeg ikke, at de ville gøre det. Men i den vilde have kan der heldigvis altid findes lyspunkter. Selvom der indtil videre har været skuffende få insekter i år, så er det jo ikke slut endnu, og for nogle dage siden var jeg heldig og fik et knips af to humlebier i en stor vild kugletidsel, som ikke kender til ydmyghed, og som pt pryder min indkørsel. Tilknyttet billede:
18-07-2020 14:34
Jakob ★★★★★ (9303)	I dag har vinden været en tur i syd, og jeg har set den første tidselsommerfugl lande i en sommerfuglebusk. Den var hårdt medtaget, men alligevel et smukt syn. Måske har jeg også set to underlige flyvende insektarter, som jeg aldrig har set før. Men de var så sky og vilde, at jeg umuligt kunne nå at fotografere dem. Jeg har i øvrigt også en stokrose, som ikke kender til ydmyghed. Den er ikke blevet gødet, men den er ca. 3 meter høj og vokser stadig. Hvis man har øje for det, så sker der altid noget vildt og spændende i den vilde have. Tilknyttet billede:
30-07-2020 12:48
Jakob ★★★★★ (9303)	Jeg har de senere år været optaget af at øge mængden af insekter i min have. Det gik lidt agurk, da jeg fik en idé om, at der måske var proportionalitet imellem antal sommerfuglebuske og antallet af sommerfugle, og jeg satte mig for at afprøve teorien i praksis. De første år så det lovende ud. Men i år, hvor jeg har næsten 50 sommerfuglebuske og kun sommerfugle til at bestøve en enkelt busk, så falder teorien pladask til jorden. Det er virkelig elendigt i år, og svalerne har kun fået et enkelt kuld unger, og de sulter. Jeg stopper ikke med at øge grundlaget for insekter, men i de kommende år vil jeg gå tilbage til igen at øge fokus på køkkenhaven. I den forbindelse vil gerne anbefale denne udsendelse med Søren Ryge: 11. episode 22. JUL 2020 \| 30M https://www.dr.dk/drtv/se/soeren-ryge_199673 18:40 inde i udsendelsen. En køkkenhave på kun 50 kvadratmeter kan gøre en meget stor forskel for de fleste, og gør man det rigtigt, så kan det også blive en god hjælp til både klima, miljø, råstofbevarelse, sundhed og økonomi. Se også allerførst i udsendelsen, hvor han viser en maskine ( Adela ), som kan hjælpe med at tæmme den vilde have. Den maskine kan godt gøre mig misundelig, fordi man kan tillade mere biodiversitet og spare meget arbejde og brændstof sammenlignet med den havetraktor, som han lidt senere viser. Havetraktoren er også med bioklip, som bruger mere brændstof, end hvis den havde været med sideudkast. Dels fordi den skal snitte mere græs, og dels fordi plænen ikke må blive så lang, før den klippes. Om afklippet græs ser forfærdeligt ud må være en smagssag. Nogle gange samler jeg det i baner med maskinen og samler det op til kompost. Det tager kun få minutter ekstra. Andre gange lader jeg blot maskinen kaste det væk fra plænen ved at køre i en spiral, som bliver mindre og mindre ind mod bedet eller grendyngen. Indtil videre i år har min havetraktor med sideudkast endnu ikke brugt en tankfuld benzin, så jeg har næsten glemt, hvor man fylder på.
01-08-2020 11:07
Jakob ★★★★★ (9303)	Jeg så noget meget interessant om vilde haver i DR-TV-avisen her til morgen. Verdensnaturfonden og Haveselskabet har støttet projektet, og det har skabt gode resultater. https://haveselskabet.dk/danmarks-vilde-haver Danmarks vilde haver https://www.danmarksvildehaver.dk/ RED DANMARKS BIODIVERSITET - I DIN HAVE! Jeg bryder mig ikke om overskriften, fordi jeg som sagt frygter, at haveejerne får storhedsvanvid og begynder at tro, at de alene kan løse problemet, mens det meste af landet samtidigt udsættes for giftig sprøjtning og masser af forurening. Men i TV-avisen hørte jeg også, at Danmark er et af de lande, hvor borgerne ved mindst om biodiversitet, og man håber, at projektet vil hjælpe med at øge danskernes viden og bevidsthed, og virker det primært på den måde, så må projektet fortjene al den støtte, som man overhovedet kan give det. Se: https://www.danmarksvildehaver.dk/ WWF Verdensnaturfonden og Haveselskabet er i fuld gang med at gøre de danske haver mere vilde. Over 1500 meldte sig til projektet 'Danmarks Vilde Haver' og vi har nu udvalgt 60 haver i forskellige dele af Danmark. Men vi har også brug for din have. Du kan give den danske biodiversitet en kærlig hånd ved at skabe plads til de danske arter og den vilde natur i din have. Man kan tilmelde sig en nyhedsmail på siden, og det vil jeg gerne opfordre til, at man gør, så de vilde haver også kan få god vind i sejlene i de kommende år.
02-08-2020 12:01
Jakob ★★★★★ (9303)	I går var hos mig uden tvivl årets hidtil bedste dag for insekter og sommerfugle. Det var ikke imponerende, og jeg observerede ikke noget sjældent, men cirka 100 sommerfugle af de mest almindelige arter. Der er flere gode steder til insekter, men til bierne er der pt ikke noget, der kan hamle op med mine to enorme Kugletidsler, som nu synger på sidste vers. Dem samler jeg selvfølgelig frø fra, så jeg kan så nogle flere til næste år. Tilknyttet billede:
02-08-2020 13:21
Jakob ★★★★★ (9303)	Men når jeg i harmoni med den vilde have ønsker at opgradere min køkkenhave til næste år, så ved jeg allerede nu med stor sikkerhed, at jeg takket være faunaforurening vil stå overfor en betydelig økologisk udfordring: Tilknyttet billede: Redigeret d. 02-08-2020 13:23
02-08-2020 13:28
Jakob ★★★★★ (9303)	Man kan finde mange råd til sneglebekæmpelse på internettet, men det er de færreste af dem, jeg bryder mig om. Det bedste må være, hvis jeg kan hjælpe biodiversiteten i mit lokale økosystem på en måde, så det bliver vanskeligere at være snegl. Til det formål har jeg f.eks. passende fået en ny vild og meget hyggelig veninde, som jeg hellere må forkæle og passe godt på, så hun ikke forlader mig igen, men tværtimod slår sig ned og begynder at yngle. https://da.wikipedia.org/wiki/Pindsvin Hannen er som regel større end hunnen. -- Pindsvin er næsten altædende, men foretrækker insekter, f.eks. biller og deres larver samt regnorme, snegle og tusindben. Tilknyttet billede:
03-08-2020 13:36
Jakob ★★★★★ (9303)	På nedenstående billede kan man se endnu et bevis på, at den vilde natur nyder godt af overskudsfrugter. Afkastet er ca. 8 cm langt. Jeg gætter på, at det er ræven eller måren, som på denne måde har udtrykt sin kernesunde tilfredshed. Tilknyttet billede:

03-08-2020 13:59
Jakob ★★★★★ (9303)	Man kan måske godt diskutere, om frugttræer generelt er hjemmehørende arter, men jeg vil alligevel gerne anbefale de fleste af dem til den vilde have. De hjælper ofte med tidlige blomster til insekter, de kan stort set passe sig selv, og som nævnt er der mange, som kan få glæde af frugterne. Nedenstående billede viser Opal blommer på et træ, som jeg plantede sidste år. De modner meget hurtigere end mine Victoria blommer, så de fleste er nu allerede spist. Ingen grund til at bruge benzin på at køre i byen efter en desset. Ummm.. Tilknyttet billede:
04-08-2020 16:46
Jakob ★★★★★ (9303)	Der findes flere interessante videoer om vilde haver, og har man 15 minutter til det, så vil jeg gerne anbefale disse to: Vilde haver Afsnit 1 https://www.youtube.com/watch?v=JdCJ-_OZKQ8 FÅ EN VILD HAVE https://www.youtube.com/watch?v=bVBf-qZC07Y
09-08-2020 15:18
Jakob ★★★★★ (9303)	Her kan man også se, at Vincentz, som er en af vore kære klummeskribenter her på siden, allerede år 2012 ligefrem var ude med leen for at gøre en aktiv indsats for mere vilde græsplæner i byen: Vild Med Vilje https://www.youtube.com/watch?v=JojK8raFlrQ
09-08-2020 15:19
Jakob ★★★★★ (9303)	Nu kan det ikke vare længe, før jeg også kan plukke modne Victoria blommer. Ummm.. Der går nok kun et år eller to, før der også bliver rigeligt til Admiral sommerfuglen, og de andre dyr. Tilknyttet billede:
09-08-2020 15:28
Jakob ★★★★★ (9303)	Hvis man interesserer sig for natur og den vilde have, så kommer der nok et tidspunkt, hvor man får problemer med invasive arter kontra hjemmehørende arter. Dem hører jeg til, og jeg er hverken klog nok eller afklaret nok til at kunne skære igennem. Det er der så til gengæld andre, der mener, at de er, og det er jo godt nok, hvis de har ret. Jeg får det bare skidt, når jeg f.eks. får fornemmelse af, at en art især betegnes som invasiv, fordi den passer dårligt til et landbrug, som sprøjter med gift. Eller hvis jeg oplever, at udmærkede planter bliver ringeagtet og udråbt som invasive, mest fordi de pågældende ikke synes, at de er fine nok. Der findes også invasive arter, som kan virke stærkt invasive i et lokalområde, mens de optræder harmløse i et andet lokalområde. Ligesom der også kan findes hjemmehørende arter, som kan optræde stærkt invasive og er vanskelige at holde under kontrol i haven. Det er med andre ord ikke så simpelt, og begrebet "invasiv art" er blevet så udvandet, at man nok altid bør overveje grundigt, hvad man gør, før man tillader eller forbyder nye arter og sorter i sin have. Man skal heller ikke blive forbavset, hvis man kan finde arter fra invasiv-listen til salg i planteskolen. Hvis en art er uønsket og stærkt invasiv, så vil jeg generelt anbefale, at man går efter at udrydde den jo før jo bedre. Hvis man tænker, at det er tilstrækkeligt at holde den lidt nede engang imellem, så kan man døje med den i mange år, og man ender ofte med at bruge meget mere tid på den, end hvis man resolut, konsekvent og vedholdende benytter en effektiv økologisk udryddelsesstrategi. Disciplin skal der til. Faktisk meget præcist samme grundprincip, som når Coronavirus skal bekæmpes. Ser jeg f.eks. på Lupin, så betegnes den som invasiv, men hos mig breder den sig ikke. Frøene får sjældent fat, og små planter bliver ofte ædt af snegle, så jeg jævnligt må så og udplante nye planter, hvis jeg vil bevare arten til bierne. Det er jeg efterhånden blevet så træt af, at jeg overvejer at lade den udgå. Altså ikke så meget fordi den er erklæret invasiv, som fordi den er for dårlig til at overleve i mit lokale økosystem. Vild Brombær, som er en hjemmehørende art, vil jeg til gengæld ikke tillade i min vilde have, og jeg har i flere år været i udmattelseskrig med den for at udrydde den, og jeg er ikke engang helt færdig endnu. Hvis man ønsker sig Brombær i haven, så vil jeg i stedet gerne anbefale en tornfri. Men også der skal man passe på, at man anskaffer den rigtige sort. Mine Brombær begynder nu så småt at modne, så jeg kan plukke de første bær. Umm.. Planten ser pt således ud: Tilknyttet billede:
06-03-2021 23:55
Jakob ★★★★★ (9303)	3. marts 2021 https://www.dr.dk/nyheder/seneste/naturvejleder-ny-lov-redder-ikke-sommerfuglene Naturvejleder: Ny lov redder ikke sommerfuglene Det er et fint signal, når miljøminister Lea Wermelin (S) freder 34 sjældne sommerfuglearter, det ændrer ikke på, at vi befinder os i et regulært sommerfugle-kollaps, mener naturvejleder Christina Kaaber-Bühler. Fra 1. marts er det forbudt at fange og indsamle truede sommerfuglearter, som ministeren skriver på Facebook. https://www.facebook.com/Lea-Wermelin-1563091823994393 Men det er helt andre initiativer, der skal til, hvis vi skal redde vores sommerfugle, mener naturvejlederen. - Vi skal give den vilde natur lidt mere plads. Det vi kalder "vild med vilje". Lad de naturlige, hjemmehørende, vilde arter komme ind i vores have, for det er dem, der er fødegrundlaget for vores sommerfugle, siger hun. Det er nok mest landbruget, som bør reduceres og omlægges. Men her nogle flere videoer til haveinspiration: Vilde haver - gør det selv https://www.dr.dk/drtv/serie/vilde-haver-_-goer-det-selv_209321 Fremtidens Drømmehaver https://www.dr.dk/drtv/serie/fremtidens-droemmehaver_146534 Jeg tror måske ikke, at Flemming Møldrup ved særlig meget om haver, men han har alligevel fundet nogle interessante steder, som kan give god inspiration. Det er godt, at DR er begyndt at producere noget andet end blot Søren Ryge, som måske nok kan skabe debat, når han kaster tåbelig NPK-gødning på hund og gårdsplads eller skyder uskyldige muldvarpeskud med jagtgevær, men som er lige til at klippe ud og skrotte, hvis man ønsker at bidrage med god lærdom til haveejere med smukke økologiske idealer.
07-03-2021 06:46
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	Lyt ikke til dommedagsprofeterne.
13-03-2021 10:03
Jakob ★★★★★ (9303)	Rigtige havefolk ønsker liv og trivsel, og i år er de helt vilde. 9. marts 2021 https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/corona-har-faaet-os-til-gaa-amok-i-haven-vi-ribber-havecentrene-planter Corona har fået os til at gå amok i haven: Vi ribber havecentrene for planter Det er særligt bær- og frugtbuske, der bliver revet væk. Mere god inspiration: 6. marts 2021 https://www.dn.dk/nyheder/fa-en-vildere-have-6-ting-du-kan-gore-i-haven-i-marts/ Få en vildere have: 6 ting du kan gøre i haven i marts Hvis du vil have en vildere naturhave, så spring forårsrengøringen over. Faktisk er gamle grene, kvas og blade guf for havens eget økosystem. Du skal også i gang med at plante mad til sommerfuglene. -- Hvis du vil have mere natur i din have, så kan du overveje at give plads til noget andet end græs i plænen. Her er nogle eksempler: Den klassiske tusindfryd med den gule knop og hvide kronblade. Den blomstrer helt fra slutningen af februar til november. Plant urter i plænen. Det kan være engkarse, oregano eller engelsk græs. Her i det tidlige forår blomstrer alle løgplanterne. Hvis du vil have en farverig plæne med krokus, vintergækker og påskeliljer til næste forår, så skal du lægge blomsterløgene i jorden i løbet af sensommeren. -- Lad gamle træer stå -- Lav kvasbunker eller hegn -- Her til foråret kan du plante: Aftenstjerne Blodribs Engkarse Syren Hyacint -- Hvis du vil give citronsommerfuglens larver et godt levested, så plant tørst eller vrietorn. -- Drop gift og hold igen med gødning
13-03-2021 10:30
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	Pas på med at de idealistiske idealer ikke bliver så højtflyvende, at man ikke kan nå jorden.
04-06-2021 12:52
Jakob ★★★★★ (9303)	I år har jeg set TO pindsvin i min have. De er anderledes end det søde og næsten kælne pindsvin, som jeg havde sidste år. De er mere sky, asociale og irritable grissebasser, som rigtige pindsvin skal være. Jeg er dog stadig så meget pindsvinehvisker, at jeg næsten har lært det ene pindsvin at komme på 'kommando', når jeg rasler med foderdåsen på det helt rigtige tidspunkt. Jeg tror måske også, at tørfoder giver dem lyst til at spise flere dræbersnegle, fordi snegle virker som en slags sovs eller dressing. Det er ikke så lækkert at studere, men de bidrager gunstigt til mit lokale økosystem, og det er det vigtigste. Pindsvineekskrementer er også gode til at tiltrække møgfluer, og det er super godt for landsvalerne. Tilknyttet billede:
04-06-2021 12:58
Jakob ★★★★★ (9303)	Og så ser jeg pludselig to Aurora sommerfugle på en brændenælde. Der var også en tredje, som forsøgte at blande sig. Hvad mon de laver.? Jeg har så mange brændenælder, at jeg da ikke kan forstå, at de ligefrem behøver at slås om dem. Men det går i hvert fald vildt for sig i den vilde have. Tilknyttet billede:
26-07-2021 23:31
Jakob ★★★★★ (9303)	Nu arbejder kommunerne også på at blive mere vilde: 24. juli 2021 https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/odder-kommune-bygger-landets-laengste-haveaffaldshegn Odder Kommune bygger landets længste haveaffaldshegn -- Det nye hegn er blevet til i forbindelse med den landsdækkende konkurrence: Danmarks vildeste kommune. En konkurrence, hvor en af de 90 tilmeldte kommuner kan vinde en million kroner fra Den Danske Naturfond, hvis de får den vildeste idé. Det er en god konkurrence. Jeg mener også, at det er et fint og godt hegn, hvis det f.eks. erstatter et uundværligt stakit. Ellers kan en anden kommune nok slå Odders hegn på vildskab ved at undlade de fine nye træstolper og i stedet sikre noget mere luft i bunden til pindsvinet.
27-07-2021 12:42
Jakob ★★★★★ (9303)	Hvis nogen går og tænker på, hvordan de får en vildere have, så kan disse små korte udsendelser måske give god inspiration til begyndere: https://www.dr.dk/drtv/serie/vilde-haver-_-goer-det-selv_209321 Vilde haver - gør det selv Havedesigner og biolog Katrine Turner giver dig inspiration til haven. Det er ikke alt, jeg er helt tilfreds med, men smag og behag er jo forskellig. Det er meget korte udsendelser, hvor jeg hellere ville se noget mere faglig fordybelse med bidrag fra nørdede botanikere, insektologer og ornitologer. Men det meste af min kritik opstår måske, fordi jeg mener, at der også skal være plads til mere end kun det vilde, hvis økologisk bæredygtighed skal optimeres. Jeg ville f.eks. nødigt købe sand udefra og bestemt ikke for at dyrke Vild Gulerod. Hun fraråder også frugttræer og har i det hele taget ikke køkkenhave. I stedet anlægger hun en større sø med materialer, som igen købes udefra. Frem for at købe sand, så afklipper jeg græs, så jorden under plænen udpines og dermed forberedes til blomstereng. Det afklippede græs kan til gengæld være værdifuldt som bunddække, gødning og kompost til de spiselige afgrøder. Det tager længere tid at skabe en blomstereng på den måde, men det må være win win for bæredygtighed. Jeg tillader også enkelte "eksotiske arter", mest når jeg mener, at de kan hjælpe med at booste biodiversiteten, og de kan være et godt hit, når jeg vil se på insekter og evt. fotografere dem. Jeg har f.eks. nogle udskældte sommerfuglebuske, som jeg er meget glad for. Tidsler, kugletidsler og brændenælder er super gode og hjemmehørende arter, og dem har jeg heldigvis masser af, men jeg har alligevel også tilladt mig at plante en Mandstro, som jeg har meget fornøjelse af i år: Man bliver aldrig færdig med sin vilde og økologisk bæredygtige have, og når man først bliver bidt af at følge livets og biodiversitetens udvikling fra år til år og fra dag til dag, så har man slet ikke tid til at foretage sig en masse klimaskadelige ting.