Husk mig
▼ Indhold

Er DI bagstræberisk..?


Er DI bagstræberisk..?24-05-2013 14:10
Jakob
★★★★★
(5457)
.




Er Dansk Industri bagstræberisk i forhold til den grønne omstilling..?

Det er den vel nok, ligesom nogle arbejdsløse ikke gider at tage et arbejde, fordi de kan tjene mere som arbejdsløse.

De økonomiske incitamenter for den grønne omstilling er ikke på plads, og da det er virksomhedernes pligt at tjene penge, så må det være helt oplagt, at de søger de billigste løsninger, selvom de ikke er grønne.

Og hvad er det for en pædagogik, som regeringen har benyttet for at få dem til at stræbe grønt..?
Først indfører den nye store grønne afgifter, så de fremadstræbende virksomheder hurtigt sætter en omstilling i værk.
Men få måneder senere kommer der en vækstplan, som trækker i land og hiver tæppet væk under deres økonomi.
Moralen efter dette må være, at man straffes for at være fremadstræbende, mens de bagstræberiske virksomheder belønnes.

Ja, DI er nok bagstræberisk på det grønne område, men det er regeringen, der har lært dem, at det bedst betaler sig.


Derudover kan DI se, at regeringen tillader, at den sidste olie pumpes op, og at skifergasudvindingen påbegyndes på bekostning af udviklingen af vedvarende energi.
Dybest set kan det nok være lidt vanskeligt at se, hvad det er regeringen gør, som skal få DI til at stræbe seriøst efter en hurtig grøn omstilling.
Og i det lys må det desværre betragtes som en kompliment til en virksomhed, når den beskyldes for at være bagstræberisk.



http://ing.dk/artikel/136744-taenketank-regeringens-vaekstplan-skader-miljoeet
Citat:
--------------------------------
Ifølge beregninger fra Klima- og Energiministeriet vil regeringens vækstplan øge CO2-udledningen med 0,4 millioner ton i 2020.

Den øgede belastning på miljøet skyldes, at virksomheder slipper for at betale over 10 milliarder kroner i energiafgifter frem mod 2020.

»At gøre CO2-afgifterne lavere er det mest åndssvage, man næsten kan forestille sig. Man belønner de virksomheder, som har gjort mindst for at begrænse deres CO2-udledning, og straffer dem, der har investeret i at være så energieffektive som muligt. De få grønne aftryk i planen er hamrende slappe og uambitiøse«, siger direktør for den grønne tænketank Concito Thomas Færgeman.

Ud over lavere energiafgifter hæfter Concito sig ved, at regeringen aflyser den planlagte lastbilafgift, og at nordsøolievirksomheder slipper for yderligere beskatning frem til 2043.
--------------------------------


.
Tilknyttet billede:

Deltag aktivt i debatten Er DI bagstræberisk..?:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik