Global opvarmning gavner planteavlen
| Global opvarmning gavner planteavlen30-01-2019 20:06 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
Jeg har lavet en større undersøgelse om global opvarmning, og den indvirkning som har dette har på korn- og planteavlen. Resultatet af undersøgelserne kan læses her: https://klimarealisme.dk/2019/01/29/global-opvarmning-gavner-planteavlen/?fbclid=IwAR0bHgidqedYk8rCT-5F7mLG4HiHtOdYfXTEU__6f_j0OAEIzuXbCmviyCg Resultatet er kort fortalt, at korn, raps og majs i dag dyrkes længere i mod nord end tidligere. Dette har udvidet det samlede landbrugsareal på denne klode betydeligt. Eksempelvis kan vi i dag dyrke majs i Danmark med gode resultatet. Dette kunne vi ikke tidligere. |
| 30-01-2019 20:13 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
Det som gav anledning til disse undersøgelser og denne indsamling af data var bl.a. denne komplet misvissende artikel af professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet: http://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/stigende-temperaturer-er-bombe-under-hvedeproduktionen/ |
| 31-01-2019 18:08 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
I dag er jeg stødt på en artikel, hvor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Univesitet er citeret for at sige følgende angående høstudbytterne ved global opvarmning: "Kigger man på resultaterne i modellerne, viser de, at høstudbyttet kommer til at falde i takt med, at klimaet bliver varmere. Det næste trin bliver at finde ud af, hvordan vi kan modvirke den effekt. Det skal ske ved både ændring i 'management' af landbruget, men også i ændring af afgrødernes genetik, så de er bedre rustet til at kunne modstå temperaturstigningerne" Artiklen er fra den 31. juli 2013 og kan læses her: https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hvede-giver-bedre-forstaelse-af-klimaet Imellemtiden er det globale høstudbytte i hvede, majs, ris og sojabønner steget med 10,25%. Se nedenstående graf. Tilknyttet billede:  |
| 31-01-2019 18:30 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Kigger man på resultaterne i modellerne, viser de, at høstudbyttet kommer til at falde i takt med, at klimaet bliver varmere Imellemtiden er det globale høstudbytte i hvede, majs, ris og sojabønner steget med 10,25%. Se nedenstående graf - ja, så kan klimaet jo ikke være blevet varmere! - eller også er der noget galt med modellerne ...... - endelig kunne det vel tænkes, at dyrkningsarealet var blevet større!? Uden viden om variationen i dyrkningsarealets størrelse kan vi vel i grunden slet intet konkludere? |
| 31-01-2019 19:19 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
Sikke noget vrøvl. En udtalelse som denne: "Kigger man på resultaterne i modellerne, viser de, at høstudbyttet kommer til at falde i takt med, at klimaet bliver varmere....." kan kun forstås som en prognose om, at det samlede globale høstudbytte vil falde, hvis det bliver varmere. Ingen har her talt om udbyttet pr. ha (eller anden arealenhed). Om klimaet er blevet varmere i denne korte periode kan vi selvfølgelig diskutere. Går vi derimod tilbage til 1961 (hvor FAOSTATs udbytte statistikker begyndte), så er klimaet helt kart blevet lidt varmere i denne perioden. Siden 1961 er de globale høstudbytter mangedoblet. |
| 31-01-2019 19:27 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
I øvrigt er det let at dokumentere, at det samlede landbrugsareale i de sidste 50 - 60 år er blevet udvidet på grund af globale opvarmning. I dag dyrkes der således landbrugsafgrøder af både den ene og anden slags væsentligt længere imod nord end tidligere. Dette har helt klart været med til at hæve den samlede produktion af hvede, majs og sojabønner med mere. En sådanne udtalelse: "Kigger man på resultaterne i modellerne, viser de, at høstudbyttet kommer til at falde i takt med, at klimaet bliver varmere....." Den kan det kun forstås som om, at global opvarmning har en negativ indvirkning på produktionen af de vigtige afgrøder som hvede og majs med mere. Dette er åbenlyst ikke rigtigt. |
| 31-01-2019 20:46 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
I øvrigt skriver de sådan på deres hjemmeside: "Produktionen af hvede bliver i høj grad påvirket af klimaforandringerne. Ny forskning estimerer, at den globale hvedeproduktion vil falde seks procent for hver grad, temperaturen stiger." Læs selv: http://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/stigende-temperaturer-er-bombe-under-hvedeproduktionen/ |
| 31-01-2019 21:03 | |
| Lars Buhrkall★★☆☆☆ (204) |
- og antallet af selvmord ved kvælning, hængning og iltmangel i USA stiger på grund af de stigende udgifter til forskning i videnskab og rum- og anden teknologi: http://tylervigen.com/spurious-correlations - ja - eller også er det omvendt. Falder det dig slet ikke ind at der kan være mange andre årsager til et stigende udbytte end stigende temperaturer? Mekanisering af landbruget også i u-lande, kunstvanding, kunstgødning, flere landbrug, og så videre? Korrelation er ikke det samme som kausalitet - husk det, vrøvlehoved! |
| 01-02-2019 07:59 | |
| UlrikePielmeier★☆☆☆☆ (117) |
Nu skal du holde tungen lige i munden, fordi det Jørgen siger er rigtigt. Satellitmålinger viser, at siden 1978 er globalt set kloden blevet grønnere: y We show a persistent and widespread increase of growing season integrated LAI (greening) over 25% to 50% of the global vegetated area, whereas less than 4% of the globe shows decreasing LAI (browning). ... CO2 fertilization effects explain 70% of the observed greening trend, followed by nitrogen deposition (9%), climate change (8%) and land cover change (LCC) (4%). CO2 fertilization effects explain most of the greening trends in the tropics, whereas climate change resulted in greening of the high latitudes and the Tibetan Plateau. Og det modsiger direkte alle de eksperter som er bekymret for temperaturstigninger og deres effekt på landbrug. Det er almindelig kendt, at under romertiden herskede meget varmere temperaturer end i dag og der var vinmarker helt op til i dags skotland! Det kan du vel ikke forklare på basis af deres avancerede landbrug og fertilisering? Ligeledes har der været varmt omkring 1000 til 1200 tallet, hvilket bla gjorde det muligt at bedrive landbrug i Grønland. Da det langsomt afkølede, forsvandt de første indvandrere derfra, fordi afgrøderne ikke voksede længere under koldere betingelser, og fordi de ikke ville tilpasse sig inuiternes måde at overleve der, så døde de af sult. Jeg kan angive kilder for det hvis du vil. Jørgens pointe var ikke at sige, at alene højere temperaturer gør, at vegetationsperioden udvides og vegetationslinjer flyttes - selvfølgelig kan der være mange andre grunde, især hvis vi kun kigger på Danmark. Men jeg kan ikke se nogen som helst grund for, hvorfor højere temperaturer og øget CO2 ikke skal være HOVEDGRUNDEN. Og han har ret, at den aarhusianske professor virkelig siger noget vrøvl. Og kausaliteten? Kort sagt. Varmere temperaturer - CO2 i atmosfæren stiger - det har planterne godt af - de vokser mere, over længere tid. Punktum. |
| 01-02-2019 08:00 | |
| UlrikePielmeier★☆☆☆☆ (117) |
Linket var forsvundet. Her er den https://www.nature.com/articles/nclimate3004 |
| 01-02-2019 09:12 | |
| pifpafpuf★★★☆☆ (771) |
...minder lidt om Laffer-kurve diskussionen inden for nationaløkonomi - er der en optimal skattepct.? https://en.wikipedia.org/wiki/Laffer_curve Her har det også vist sig ganske svært at vurdere hvor på kurven man egentlig befinder sig. Redigeret d. 01-02-2019 09:13 |
| 01-02-2019 09:42 | |
| Jesper-Midtfyn★★☆☆☆ (273) |
Global opvarmning med temperaturstigninger i et vist omfang gavner ikke planteavlen på globalt plan. Snarere tværtimod. Ifølge beregninger fra FN´s klimapanel IPCC kan op mod 4 ud af 5 af jordens befolkning opleve et fald i høstudbyttet ved udgangen af dette århundrede på grund af klimaændringer.
Tilknyttet billede: 
Redigeret d. 01-02-2019 09:46 |
| 01-02-2019 10:39 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Ifølge beregninger fra FN´s klimapanel IPCC kan op mod 4 ud af 5 af jordens befolkning opleve et fald i høstudbyttet ved udgangen af... - dét udsagn giver da overhovedet ingen mening!: Hvilken ændring (vækst) af 'jordens befolkning' er fx. indlagt i disse 'beregninger'?? |
| 01-02-2019 12:00 | |
| Jesper-Midtfyn★★☆☆☆ (273) |
Jeg hentydede til befolkningsmæssige fremskrivninger i flere af de befolkningsrige lande i Asien og Afrika, hvor 4 ud af 5 af verdens befolkning potentielt set vil leve ved udgangen af dette århundrede. Today, about 2/3 of the world's population lives in Asia, a figure dominated by India and China. Looking at the regional breakdown of the forecasts, we see that by 2100, Africa and Asia will be home to 4.4 and 4.9 billion individuals respectively, and will together account for 83% of the world's population. Der er lavet flere beregninger, som viser, at klimaændringer kan føre til et stort fald i høstudbyttet i netop disse verdensdele. Eksempelvis kan det føre til et betydeligt fald i hvedeproduktionen i Indien i løbet af dette århundrede. https://ccafs.cgiar.org/publications/vulnerability-wheat-production-climate-change-india#.XFQjxlxKiM8 Skulle ikke have forsøgt at skrive herinde i en frokostpause da jeg ikke fik formuleret mig så hensigtsmæssigt, som jeg gerne ville i ovenstående indlæg. |
| 01-02-2019 14:45 | |
| Jakob★★★★★ (9297) |
Er det til for megen ulejlighed eller måske for dybt at spørge om, hvad der på jævnt dansk præcist menes med, at noget gavner planteavlen..? |
| 01-02-2019 17:06 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
@ Jakob Siden du nu spørger så pænt, så vil jeg sige: Hvis noget gavner planteavlen, så øger det udbyttet alt andet lige. |
| 01-02-2019 17:25 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
@ Lars Buhrkall Enhver der arbejder med planteavl ved, at der er sket betydelige dyrkningstekniske fremskridt i de sidste 50 - 60 år. Det har jeg aldrig lagt skjul på. Det er bare ikke dette, som er relevant her. Det jeg beviser er, at vi i dag kan dyrke landbrugsafgrøder af både den ene og den anden slags væsentligt længere nordpå (dvs. i et koldere klima) end tidligere. At vi i dag kan dyrke majs med gode resultater i lande som Canada, England, Holland, Tyskland, Danmark, Polen, Ukraine, Ruslan og Nord Kina er her et godt bevis. Den samme udvikling er sket med hensyn til de andre vigtige afgrøder som f. eks. hvede, byg, raps og kartofler med mere. Dette har bevirket en forøgelse af det samlede areal, der er egnet til dyrkning af landbrugsafgrøder af både den ene og den anden slags. Som bevis på, at man i dag kan dyrke majs og sojabønner i f.eks. Canada, bruges udbyttestatistikken. Tilsvarende har jeg for Danmarks og Tysklands vedkommende brugt statistikken over det dyrkede areal med majs. En kraftig stigning i arealet med majs kan kun tages som udtryk for, at det nu er muligt at dyrke majs i Danmark og Tyskland med et godt resultat. Hvis ikke resultatet var tilfredsstillende så ville man ganske enkelt ikke dyrke majs. |
| 01-02-2019 17:39 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
@ Jesper-Midtfyn Det er lidt sjovt at du henviser til Indien og vedlægger et link til en artikel om hvede dyrkning i Indien. Indien er helt klart det land, som har haft den største stigning i deres hvedeproduktion. Kun lande men en helt lille og ubetydelig hvedeproduktion kan fremvis en tilsvarende stigningstakt. Prøv at se på nedenstående diagram. I øvrigt har både Tyrkiet om Indien haft pæne stigninger i deres hvede produktion. I Indien har der således været en 9-dobling af hvedeproduktionen fra 1961 og til 2017. For Tyrkiet og Australien er der sket henholdsvis en 3-dobling og en 4½-dobling af hvedeproduktionen i denne periode. Et varmt klima er således ikke nogen hindring for hvede produktionen. Tilknyttet billede: 
Redigeret d. 01-02-2019 17:40 |
| 01-02-2019 17:58 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
@ Jesper-Midtfyn Det er også lidt sjovt at du henviser til FNs Klimaparnel IPCC. FAOSTAT, som også er en del af FN, siger noget helt andet. FAOSTAT dokumenterer at siden 1961 er der sket en bemærkelsesværdig stor stigning i produktionen af landbrugsafgrøder. Der således ifølge dem sket en 5½-dobling i den globale produktion af majs fra 1961 og til 2017. I samme periode er der sket en 3½-dobling i både hvede- og risproduktion. Samtidig er der også sket en 13-dobling i den globale produktion af sojabønner. I samme periode er der som bekendt sket en global temperaturstigning på ca. ½ grad. Med andre ord, så er FN i dyb splid med sig selv. FN (FAOSTAT) dokumenteter på den ene side, at vi har haft en bemærkelsesværdig stor stigning i produktionen af landbrugsafgrøder sideløbende med en vis global temperaturstigning. De dokumenterer også at planteavlen er rykket imod nord og at det samlede areal egnet til dyrkning af landbrugsafgrøder er blevet forøget som følge af global opvarmning. På den anden side så fremlægger FNs klimaparnel samtidigt prognoser, som viser, at globale opvarmning er til ugunst for den globale kornavl. Det hænger bare ikke sammen. Det er så selvmodsigende som noget kan være. I øvrigt vil jeg gerne tilføje: Hvis der er uoverensstemmelser imellem hvad prognogserne siger og hvad den faktiske udvikling viser, så er det den faktiske udvikling som har ret. Prognoser kan aldrig tilsidesætte den faktiske udvikling. Den faktiske udvikling vil derimod tilsidesætte prognoserne, hvis der er modstrid. |
| 01-02-2019 17:58 | |
| Jakob★★★★★ (9297) |
Jørgen Petersen skrev: Men måleenheden oplyses ikke. Hvis man f.eks. ser på hundeavl, så blev der måske avlet flere hunde efter Lazzie filmen, men det gav indavl af en bestemt race, og det kom til at gå ud over hundeavlen for alle andre hunderacer. Selvom udbyttet voksede, så gavnede det ikke hundeavlen. Man kan måske hævde, at noget tilsvarende gør sig gældende for planteavlen i en verden, hvor gensplejset majs spredes stort ud over kloden. Planteavlen lider skade. Ikke så meget GW, men derimod GW's afledte klimapolitik kombineret med hensynsløs økonomisk miljøpolitik, øger landbrugsproduktionen. |
| 01-02-2019 19:22 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
Her er måleenheden oplyst. Vi taler om millioner tons pr. år.
Tilknyttet billede:  |
| 01-02-2019 21:49 | |
| Jakob★★★★★ (9297) |
Hvis det gavnlige kun måles på massen, så må det nok være mere gavnligt for planteavlen at gå over til kun at dyrke roer og kæmpe græskar. |
| 02-02-2019 10:46 | |
| Jakob★★★★★ (9297) |
Det er måske også derfor flyvehavre betragtes som skadelig for planteavlen. Den vejer for lidt. Og bomuldshøsten må nok også give så lille vægt pr. arealenhed, at videre avl må betegnes som skadelig. Eller måske er det alligevel nærmere andre ting end kun høstvægten, der afgør, hvad der er gavnligt eller skadeligt for planteavlen. |
| 02-02-2019 17:36 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
En ting som vi slet ikke har været inde på her er, at under den varmeperiode, som har fået navnet Holocæn Klimatisk Optima, var plantevæksten markant mere kraftig end den er i dag. Dengang var Sahara eksempelvis dækket med skov og savanne. Tilsvarende var plantevæksten markant kraftigere i Europa og Nordamerika end den er i dag. Det ved man ud fra de dyr og planter som levede dengang. Fra dem har man som bekendt fundet mange fossiler. |
| 03-02-2019 11:13 | |
| Jakob★★★★★ (9297) |
Jørgen Petersen skrev: Du vil helst ikke behandle emnet i dybden, men hellere springe direkte til propaganda konklusioner, som måske kan virke demotiverende på en progressiv klimapolitik. Du har gjort det mange gange før, og nu gør du det igen. Og hvis alle har forstået din mission og dens manglende hæderlighed, så er det ikke værd at bruge tid på. Men hvis vi antager, at det er sandt, at kornhøsten i Danmark er øget på grund af GW, som du påstår. ( Altså selvom den nærmere var gået drastisk ned, hvis det ikke havde været for blandt andet øget teknik, sprøjtning, gødskning og kunstvanding. ) Så må det være rimeligt at se på, om den gavnlige effekt også er holdbar, eller om den blot er en kort fornøjelse. Derfor mener jeg nok, at du i det mindste mangler at gøre rede for, hvordan GW vil påvirke avlen af vandplanter ( også i et dødt hav ), og om disse vandplanter på alle måder kan gøre det ud for de kornsorter, som du har nævnt.  Du ved nok godt, at det er et skråplan, hvis en socialminister låner nogle milliarder kroner i udlandet og sætter bistandshjælpen op til det dobbelte og samtidigt forlanger, at vi alle skal glæde os over de gavnlige økonomiske effekter. Du ville næppe påstå, at det var gavnligt for økonomien, selvom det var en momentan lokal sandhed. Kan du se ligheden med den gavnlige effekt, som du påstår, at GW har på dansk planteavl..? Blot er det langt værre med klimagælden, fordi vi slet ikke kan tælle, hvor mange generationer, der kommer til at kæmpe forgæves imod gældsbyrden. Kan du sige "be be" og love, at denne tåbelige propaganda nu omsider aldrig mere vil komme fra dig..? |
| 03-02-2019 11:40 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
@ Jakob For det første er det hamrende useriøst af dig at vise et kort over Danmark m. m. ved havniveaustigninger på 50 eller 100 meter. At du gør det fortæller kun noget om dig. Det næster er at den opvarmning, som vi har haft i de sidste mange år været til stor gavn for planteavlen her i landet. Vi har fået mildere vintre, som gør, at vi langt bedre kan dyrke vintersæd end tidligere. Vintersæd giver som bekendt et markant højere udbytte end vårsæd. Vinterhvede har her i landet som gennemsnit givet er merudbytte på 40% i forhold til vårbyg og vårhvede. Vinterraps har igennemsnit givet en merudbytte på 50 % i forhold til vårraps. Derfor er det en meget stor fordel for planteavlen, at vi nu i langt større udstrækning kan dyrke vintersæd frem for vårsæd. Se nedenstående graf over udviklingen i arealet med vinterhvede, vinterbyg, vinterraps og fodermajs. Tilknyttet billede:  |
| 14-03-2019 13:00 | |
| Jesper-Midtfyn★★☆☆☆ (273) |
Har kigget på din artikel og dit svar. Det må jeg reflektere mere grundigt på, når jeg får weekend. Må indrømme at jeg kun skimmer tingene grundet travlhed.Det er lidt sjovt at du henviser til Indien og vedlægger et link til en artikel om hvede dyrkning i Indien. Indien er helt klart det land, som har haft den største stigning i deres hvedeproduktion. Kun lande men en helt lille og ubetydelig hvedeproduktion kan fremvis en tilsvarende stigningstakt. Prøv at se på nedenstående diagram. Men på trods af en hvis stigningstakt inden for de seneste år viser flere indiske studier et muligt fald i høstudbyttet i midten af århundredet. Desuden er der et fokus på de store og væsentlige globale problemstillinger for fødevareproduktionen i en række udviklingslande, hvor der er andre forhold for landbrugsproduktionen. Som i rapporten "Agriculture and climate change: challenges and opportunities at the global and local level collaboration on climate-smart agriculture": Despite major improvements in the last decades Har skimmet din artikel og det virker som om, at du tegner et glansbillede af den nuværende situation, som står i skarp kontrast til udfordringerne i blandt andet Asien og Afrika, hvor problematikkerne for landbrugsproduktionen i fremtiden kan blive af et betydeligt omfang. |
| 15-03-2019 17:19 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
@ Jesper-Midtfyn Der er nogle ting, som du glemmer at tage i betragtning: Det første er at sult skyldes fattigdom. Folk der sulter er altid fattige folk, som ikke har råd til at købe mad. Der findes således rigeligt med fødevare på det store verdens marked. De rigtigt fattige har bare ikke råd til at købe denne mad. Ved at give disse meget fattige folk en indkomst (f.eks. en lønindkomst), så vi de bruge pengene på mad. Hermed sulter de ikke mere. Det andet er at fødevareproduktionen er styret af udbud og efterspørgsel og ikke af klimaet, som mange fejlagtigt tror. Da der et stort uudnyttet produktionspotentiale i fødevareproduktionen, vil en øget efterspørgsel efter fødevarer blot medføre en øget produktion og evt. en lidt højere pris. Det tredje er, at global opvarmning helt klart forøger produktionspotentiale for fødevareproduktionen. Den opvarmning, som vi har haft siden 1961 (hvor statistikerne starter) har bevirket, en betydelig forøgelse af det samlede landbrugsareal. I dag er det således muligt at dyrke landbrugsafgrøder af både den ene og anden slags langt længere i mod nord end tidligere. Det er ganske enkelt sådan, at så længe jorden bliver grønnere og grønnere, så bliver produktionspotentialet for planteavlen tilsvarende forøget. Når der bliver bedre vækstforhold for de vilde planter, så bliver der tilsvarende bedre vækstforhold for de dyrkede planter. Man kan også sige det sådan: Så længe ørkenener skrumper, så vil produktionspotentialet for planteavl blive tilsvarende forøget. Det vi har set i de seneste mange år er, at såvel is-ørkenener som sand-ørkener skrumper. Dette er en meget gunstig udvikling set fra et planteavls synspunkt. Det fjerde er, at de absolut mest frodige egne på denne klode er i de tropiske områder ved ækvator. Skulle klimabælterne (som følge af global opvarmning) blive forskudt ud i mod polerne, så vil dette forøge produktionspotentialet for planteavlen. Se i øvrigt nedenstående billede, som viser hvor jorden er blevet grønnere og tilsvarende mere frodig. Tilknyttet billede:  |
| 18-04-2019 21:09 | |
| Jakob★★★★★ (9297) |
Lars Buhrkall skrev: Tak for god humor. Jeg har fundet dette, som nok kan hjælpe med at tegne et lidt mere komplet billede af vrøvlet eller bedraget, eller hvad det nu bør hedde, når man har studeret majs og klima og fremlægger 'de vises sten' uden at få det med: http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Gr%C3%A6sordenen_(Poales)/majs Dyrkning af majs til modenhed lykkes kun i områder med en lang, varm vækstsæson. Udenlandske majsforædlere har imidlertid udviklet sorter, der er interessante i dansk grovfoderproduktion, idet de under vore klimaforhold kan nå at udvikle kolber med gulmodne kerner. |
Deltag aktivt i debatten Global opvarmning gavner planteavlen:
Lignende indhold
| Artikler |
| Global opvarmning |