Husk mig
▼ Indhold

Klima er Gud - en ABC


Klima er Gud - en ABC07-03-2009 19:00
Fritz
☆☆☆☆☆
(3)
Antikrist: Bjørn Lomborg.

Apokryfe skrifter: De forskningsresultater, der ikke er fundet plads til i IPCC's rapporter, fordi de ikke er i overensstemmelse med dogmet.

Apocalypsen: Global klimakatastrofe.

Blasfemi: At gøre grin med dette alvorlige emne.

Dogme: Forøgelsen af CO2 i atmosfæren er årsag til global opvarmning.

Helgenkåring, årets kandidat: Svante Arrhenius (1859-1927) der så tidligt som i 1896 foreslog, at afbrænding af fossile brændsler kunne føre til en global temperaturstigning. Må det evige lys fra en 7 watts sparepære våge over hans grav.

Hellige Skrifter: Rapporterne fra IPCC.

Konciler: De tilbagevendende klimakonferencer, hvor FN's Klimapanel (IPCC) træder sammen.

Kættere: Forskere, journalister og andre som sætter spørgsmålstegn ved dogmet.

Køb og salg af afladsbreve: Køb og salg af CO2-kvoter.

Lyst i band: Glødepærer og 4-hjulstrækkere.

Menighed: Alle som ønsker at være politisk korrekte.

Messias: Barack Obama.

Profeten: Al Gore.

Religionsstifter: Margareth Thatcher, 1988.

Sidste dages hellige: Anders Fogh Rasmussen.

Syndernes forladelse, årets kandidat: Atomkraft.

Ærkeengel: Connie Hedegaard

07-03-2009 22:03
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Humme! Ku' der end ikke blive en lille beskeden titel til Svend Auken. Har Connie virkelig distanceret dette orakel i folkedybets miljøhysteriske bevidsthed. Måske!
Redigeret d. 07-03-2009 23:30
25-03-2009 18:21
brinchProfilbillede★★☆☆☆
(313)
Hej Fritz og Delphi

Fritz er måske ikke det mest populære navn lige nu, men jeg synes faktisk, det er lidt befriende med noget humor på Klimadebat.dk. Og dit indlæg - Fritz - var ganske morsomt. Som Piet Hein engang sagde: sjov er ikke kun sjov - og alvor kun alvorlig. Han som ikke indser det, forstår det lige dårlig. - Det er sikkert ikke helt korrekt citeret, men meningen fremgår forhåbentlig.

Jeg arbejder i dag som terapeut men har i en årrække været økologisk landmand. Det var jeg af idealistiske grunde. For at passe på vores planet og hinanden. Jeg tænker, at det er afgørende for os mennesker, at vi interesserer os for og engagerer os i den natur, vi lever i og af. Det jeg ser i klimadebatten i dag, er dog noget lidt andet. Det ser ud som om al fornuft og videnskabelighed er frosset ned til fordel for en agenda, der mest handler om en dommedagsteori (CO2-teorien), der skal få os alle til at føle os skyldige, fordi vi alle udånder og udleder CO2. - Et ganske ugiftigt stof, som planterne omdanner til sukker.

Kloden er ret kold, og temperaturen svinger som altid. Der er ingen åbenlys sammenhæng mellem CO2-udledning og CO2-koncentration, og der er slet ingen korrelation mellem CO-koncentration og global temperatur. Vi er i en mellemistid, og det er som altid skide koldt i Nordeuropa.

Til Delphi: Svend Auken har meget på samvittigheden, men han indser det aldrig, fordi han bliver aldrig voksen. Så lad os kalde ham " den evige konfirmand". Han har med sit skarv-projekt ødelagt megen natur i Danmark. Ålebestand, edderfuglekolonier mv. Jeg tror såmænd, han selv har troet på sine projekter, så lad os tilgive ham.

I herrens navn!

Hilsen Brinch
25-03-2009 21:13
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Brinch

Det Svend Auken har tilført den danske energisektor, det har efterladt denne sektor i en suppedas som vi i den grad døjer med den dag i dag (og som har kostet så uendelig mange penge).

Problemet med politikere som Svend Auken er: der kun er en løsning som er den rigtige. Denne løsning skal under alle omstændigheder gennemføres. Når Svend Auken så også rider på en folkebølge som tilsiger manden at alt hvad han gør er rigtig. Så skal det ende i det kaos vi ser og det er så det vi har i dag.

I dag lever vi stadig med en energisektor som kan iværksætte tiltag som på papiret skulle være miljøreducerende, men er det ikke, men koster altid en betydelig del af brugernes penge.

Svend Auken har bragt energisektoren i en døs hvor den handler uden realitetssans.
Redigeret d. 25-03-2009 21:17
RE: Enig06-04-2009 12:31
brinchProfilbillede★★☆☆☆
(313)
@Delphi

Helt enig Delphi. Jeg havde for mange år siden Svend Auken som underviser på Århus Uni, så jeg ved derfra, at manden kun hører sig selv.

VH brinch
06-04-2009 23:12
Jakob
★★★★★
(5469)
 



Fritz skrev:

Blasfemi: At gøre grin med dette alvorlige emne.



Ja, sådanne personer bryder vi os altså ikke om. Vi kalder dem for "blasfemikere" eller "blasfemister", og er det kvinder, så hedder de "blasfeminister".  




 




Deltag aktivt i debatten Klima er Gud - en ABC:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik