Husk mig
▼ Indhold

Korrekt dæktryk sparer CO2


Korrekt dæktryk sparer CO206-11-2009 10:15
Dæktryk
☆☆☆☆☆
(1)
Korrekt dæktryk sparer 125 kilo CO2 om året fra hver personbil

Analyser fra Q8 viser, at 77 pct* af de danske bilister kører med forkert dæktryk. Var dæktrykket optimalt, ville det gavne både brændstofforbrug, CO2 udslip og færdselsssikkerheden markant

Når danske bilister kører rundt med for lavt dæktryk, går det ikke kun ud over trafiksikkerheden med dårligere køreegenskaber og længere bremselængder til følge. Det betyder også et op til 6 pct** højere brændstofforbrug og højere klimabelastning med markant øget CO2 udslip.

Det viser en aktuel analyse fra Q8, der har kigget på, hvor meget et for lavt dæktryk påvirker en almindelig personbils brændstofforbrug og CO2 udslip:

Kører man f.eks. 15.000 kilometer om året i en Volkswagen Golf* med 1,6 liters benzinmotor, kan et korrekt dæktryk spare omkring 50 liter benzin om året — svarende til ca. 500 kroner. Omregner man til klimaværdi, svarer det til godt 125 kilo CO2 om året***

"Klimaminister Connie Hedegaard opfordrede sidste år danskerne til at spare 1 ton CO2 pr. husstand. Alene det at køre med korrekt dæktryk kan hente over 12 pct. af besparelsen hjem. Og kører man samtidig mere energirigtigt, vil besparelsen være langt større," forklarer kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff fra Q8.

Q8 har valgt den populære Volkswagen Golf som udgangspunkt, men besparelser på brændstofforbrug og CO2 udslip ved korrekt dæktryk afhænger af biltype, motor og modellens CO2 emission.

Mange kører med forkert dæktryk

I forbindelse med sin landsdækkende dæktrykskampagne sidste år afslørede Q8, at 77 pct*. af bilisterne kørte med forkert dæktryk — og langt de fleste med for lavt dæktryk, som forøger brændstofforbruget.

Andre analyser** viser, at omkring 40 pct. af danskerne kører med så lidt luft i dækkene, at de er direkte farlige for trafikken. Og at Danmark kan spare over 100.000 tons CO2 om året, hvis alle danske bilister kørte med korrekt dæktryk

Alt efter bilmodel og dæktype er det anbefalede dæktryk typisk på 2 til 2,4 bar. Er dæktrykket f.eks, 20 pct. for lavt, hvad der er meget almindeligt, øges benzinforbruget med typisk 2-3 pct. Kører man med 1 bar for lavt dæktryk, går brændstofforbruget op med 6 pct.


"Vores analyse viser, at foruroligende mange danskere er ligeglade med, om de kører med korrekt dæktryk. Alene den øgede risiko for trafikulykker burde få de fleste på andre tanker. Jeg håber, at vores nye beregninger om lavere CO2 udslip og brændstofbesparelser kan få danske bilister til at tjekke deres bilers dæktryk noget oftere," siger Jytte Wolff-Sneedorff.

Gode råd om dæktryk

Q8 har hver uge omkring én million kunder i sine servicestationer landet over. Ud fra erfaringerne med de mange mennesker har Q8 følgende gode råd:

- Besøg servicestationen med det ene formål at tjekke bilens dæktryk — mindst én gang om måneden. Du får det ofte ikke gjort, når du tanker og har for travlt
- Lad måling af dæktrykket være en normal procedure, når du kører bilen til vask
- Vær opmærksom på, at det anbefalede dæktryk kan ændres, når du skifter dæktype på din bil eller sætter smarte, brede fælge på
- Læs afsnittet om dæk og dæktryk i bilens instruktionsbog, før du kører på servicestationen for at tjekke dæktryk. Så vil du kende din bils anbefalede dæktryk på forhånd, og du skal ikke stresse med at finde informationen, når du står med dæktryksmåleren i hånden
- Mange nyere biler har oplysninger om det korrekte dæktryk placeret på en label på indersiden af tankdækslet.

* Q8 analyse blandt 300 danske bilister, september 2008.

** Tallene stammer fra Michelins analyse af dæktrykket hos danske bilister, fra en analyse foretaget af Tyre Industry Council samt en analyse fra EOF.

*** Regnestykket bygger på en ny Volkswagen Golf med 1,6 liter benzinmotor med 102 HK, brændstofforbrug på 14,1 km/l ved blandet kørsel, en CO2 emission på 166 mg/kilometer og et kørselsbehov på 15.000 km om året. Kilde: Volkswagen Danmark, september 2009

http://www.q8.dk/Service/Presse/Pressemeddelelser/2009/Korrekt+daektryk.aspx
06-11-2009 11:57
Kosmos
★★★★★
(3947)
Besøg servicestationen med det ene formål at tjekke bilens dæktryk — mindst én gang om måneden

- god pointe! Men søgelyset bør også rettes mod servicestationerne, der ofte synes væsentligt mere mindede for at sælge fast food og 'kolonialvarer' end for at præstere (køretøjsorienteret) service!
Dette kan manifestere sig ved halvfulde (eller manglende) spande med (halv)snavset vand (til rude-/lygtevask) samt dårligt udstyr til kontrol af dæktryk/luftpåfyldning!


Sidste gang jeg ville tjekke mit dæktryk (kom alene derfor) måtte jeg faktisk opgive først valgte 'service'station og køre videre til næste.
Redigeret d. 06-11-2009 11:58
08-11-2009 15:27
Jakob
★★★★★
(5365)
.


@Dæktryk


Tak for en god påmindelse.


Jeg mener dog ikke, at mindre luft giver længere bremselængde med mindre man nærmest kommer helt ned på fælgen.?

Det kan måske være fristende at putte lidt rigeligt luft i, når man er igang. Sådan har jeg det i hvert fald.
Men det skal heller ikke overdrives, for det kan give dårligere vejgreb, og det belaster dækket, og det slider for meget midt på slidbanen.


.
Redigeret d. 08-11-2009 15:28
30-12-2011 21:47
frisor
☆☆☆☆☆
(1)
JA Tak for en god påmindelse. Det skal jeg lige have tjekket.
31-12-2011 02:07
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2055)
Dæktryk skrev:
- Besøg servicestationen med det ene formål at tjekkebilens dæktryk — mindst én gang om måneden. Du får det ofte ikke gjort, når du tanker og har for travlt


Det er normalt ikke nuligt at måle bilens dæktryk da udstyret er for dårligt, til at man kan gøre det.


31-12-2011 10:50
Jakob
★★★★★
(5365)
.




kulden-varmen skrev:
Det er normalt ikke nuligt at måle bilens dæktryk da udstyret er for dårligt, til at man kan gøre det.


Det fortæller måske en hel del om en CO2-skeptiker, at han ikke engang kan hitte ud af at måle trykket i sine egne dæk, fordi måleudstyret synes ham for upålideligt.





.
31-12-2011 13:03
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2055)
Det udstyr du finder på tankstationerne er det argeste møg. Hvis de kunne købe noget billiger og ringere så havde de gjort det.


01-01-2012 10:57
Kosmos
★★★★★
(3947)
Det udstyr du finder på tankstationerne er det argeste møg

- det er faktisk også mit indtryk! Jeg har anskaffet en - ikke ret dyr - lille måler (hos 'thansen'); desværre kan man vist ikke finde et sted at få den 'kalibreret', så dén kunne naturligvis (også) måle forkert, men man kan da i det mindste holde et nogenlunde konstant dæktryk på den måde.
Godt Nytår til jer alle!




Deltag aktivt i debatten Korrekt dæktryk sparer CO2:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Hjemmene sparer ikke på energien30-09-2010 21:35
Led-pærer sparer store mængder energi02-12-2009 05:21
Vingefinner sparer store mængder flybrændstof23-10-2009 08:59
Mindre kød sparer 100 billioner på klimaregningen13-02-2009 06:46
Københavnske kollegier sparer på energien25-05-2008 20:38
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik