Husk mig
▼ Indhold

Løbsk Vindmølle


Løbsk Vindmølle23-02-2008 22:43
Jakob
★★★★★
(5358)
 

Har I set vindmøllen, der løb løbsk?:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-10536941.html

citat fra siden:
----------
En vindmølle fra Vestas er eksploderet og knækket midt over uden for den lil­le landsby Halling, der ligger mellem Hadsten og Hornslet i Østjylland. Politiet havde indført en sikkerheds­zone på 400 meter, så ingen er kommet til skade.
----------



Det kan se ud til, at tårnet brækker i en samling.
Det har selvfølgelig ikke den store betydning i dette tilfælde, men tyder det ikke på en konstruktionsfejl, hvis det er tilfældet..?

 
24-02-2008 11:13
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Kunne det tænkes, at der er tale om mangelfuld vedligeholdelse?

Vindmøller fortsætter med at tabe vinger!
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-10556034.html
24-02-2008 12:13
Jakob
★★★★★
(5358)
 

@Boe Carslund-Sørensen

Det må vi håbe, at de finder ud af.
Men det er heldigvis meget sjældent, at der sker ulykker nu om dage.

Hvis vi f.eks. sammenligner med biler, så er det også meget sjældent, at der falder et hjul af, eller at bremserne svigter.
Men vindstød af orkanstyrke vil jo altid udsætte grejet for en ekstra spidsbelastning.
Man risikerer også at få tagsten og væltende træer og lastbiler i hovedet.

Jeg mener faktisk, at vi i dag under storme oplever langt færre flyvende tagplader, fordi vi har vindmøller til at skabe læ.
Derfor mener jeg også, at vindmøller beskytter og giver meget større sikkerhed, selvom disse to episoder umiddelbart kan synes at tyde på det modsatte.

En smadret styrthjelm er heller ikke et tegn på, at man ligeså godt kan undlade at køre med styrthjelm, nærmere tværtimod.  


 
24-02-2008 14:04
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Moderne vindmøller er bygget til at stoppe ved vindstød over 25 sm. De drejer således ikke rundt i en orkan, men bliver "kun" udsat for samme påvirkning som andre bygninger.
Før i tiden lagde Vestas låg på vindmølleuheld, det kan de ikke mere, uheldfrekvensen er stigende, og både naboer og journalister har fået øjnene op for hvilke katastrofer en "løbsk" vindmølle kan forårsage. Inden for de sidste måneder har der været 4 eller 5 tilfælde med vindmøllekolaps, senest i Odsherred hvor en vindmølle har "tabt" en vinge - alarmklokkerne må snart begynde at kime.
Hvis en "lille" vindmølle kan smide en vinge ca. 500 m væk. Hvor langt vil en "kæmpe" vindmølle som smide vingen - 1 eller km?
Afstanden til nærmeste nabo er ca. 4 gange møllens totalhøjde, naboerne er således inden for risikozonen både når det gælder små og store vindmøller.

Vindmøller skaber ikke læ men en mere turbolent vind, de fleste tagplader flyver fra huse i byerne, vindmøllerne står i det åbne land. Der er ingen sammenhæng mellem færre flyvende tagplader og opstilling af vindmøller.
Redigeret d. 24-02-2008 14:05
24-02-2008 15:02
Jakob
★★★★★
(5358)
 

Boe Carslund-Sørensen, et sæt vindmøllevinger trækker ca. 50% af energien ud af vinden i det areal, som vingerne spænder over. Så det kan slet ikke diskuteres, at vindmøller hjælper med at give læ.
Det eneste vi i den forbindelse kan diskutere er i hvor høj grad de giver læ.

Men det er jo et helt anerkendt fænomen, at orkaner taber pusten, når de kommer ind over land, så det kan ikke betyde så meget i den store sammenhæng, om vindmøllerne står på landet eller nær byen. De virker alligevel.

Jeg synes dog, at de også skal helt ud på havet og det i et antal, som ingen i verden på nuværende tidspunkt har forestillet sig.

Nogle vil godt nok anføre, at vindmøller alligevel bare slår fra, når det blæser meget. Men sådan behøver det ikke at være. Når vi bliver dygtigere til at konstruere dem, så kan jeg ikke se, hvorfor de skal stoppe, når de bare kan kippe vingebladene til en passende nedgearing.

Men en vindmølle giver også læ, selvom den står stille, så allerede nu er der også en effekt i vild orkan.
Stormen for et par dage siden havde også vindstød af orkanstyrke, men min nabos vindmølle kørte fint hele stormen igennem.

Det er sådan, det skal være..!  



Hvordan Vestas bærer sig ad med at lægge låg på løbske vindmøller, kunne jeg godt lide at vide.  


 
24-02-2008 17:36
Jakob
★★★★★
(5358)
 


Nu har jeg læst lidt mere om den vindmølle, der mistede et vingeblad.

Vestas undskylder og synes selv, at det er pinligt.

Det er alle 70 bolte til vingebladet, der er revet over.

Det fremgår ikke, om det er fordi boltene er begyndt at rasle løse, eller om de har været spændt for hårdt.
Hvis det er det sidste, så tyder det måske på, at det er i fabriksmontagen, at en klamphugger har glemt momentnøglen og har overspændt dem.

Det er selvfølgelig nok lidt pinligt, og det er i hvert fald træls for dem, hvis de skal til at rette noget på alle møller, der er sat op.
Men jeg synes, at vi skal glæde os over de ekstra erfaringer, som det tilfører den danske vindmølleindustri, så vi i fremtiden får endnu bedre vindmøller.  


 
24-02-2008 19:00
metjr
★☆☆☆☆
(71)
Men det er jo et helt anerkendt fænomen, at orkaner taber pusten, når de kommer ind over land,


Hvis vi snakker om tropiske orkaner som f.eks Hurricans så der grunden til at de taber pusten at der ikke kan udløses mere latent varme som kan drive orkanen, når man "fjerner" det varme vand i bunden.

Snakker vi om orkaner, i forbindelse med lavtryk på vores bredegrader, så er der rigtigt at middelvinden (10 min middel) er mindre over land end over havet. Det skyldes at der er større friktion over land som gør vinden mere urolig, men vindstødene har nogleunde samme styrke ( det afhænger dog noget af årstiden om vindstødene er kraftigst over land eller over vand.)

Stormen for et par dage siden havde også vindstød af orkanstyrke, men min nabos vindmølle kørte fint hele stormen igennem.


Der er forskel på om vi snakker middelvind eller vindstød.
så vidt jeg ved slår slår møllerne fra når middelvinden kommer over 25 m/s, hvad der skal til af vindstød ved jeg ikke, og der var ikke middelvind på over 25 m/s forleden.

Jeg er iøvrigt enig med dig i at vi bl.a skal satse på vindmøller i Danmark der der er en af vores "naturlige" ressourcer, lige som svenskerne og nordmændene har vandet, og jeg synes også at det er en god ide at sætte dem ude i vandet. hvorlangt de skal u er selvfølgelig et spørgsmål om penge.

Jesper
24-02-2008 21:08
Jesper Hansen
☆☆☆☆☆
(10)
Se billeder her: www.ingeniøren.dk. Der er også et par bud i debatten på årsagen.
Jeg mener det er sandsynligt, at vingerne har været under for stort vindpres for længe, så en af dem til sidst er knækket og har kappet mølletårnet.
24-02-2008 23:21
Jakob
★★★★★
(5358)
 

metjr skrev:
Snakker vi om orkaner, i forbindelse med lavtryk på vores bredegrader, så er der rigtigt at middelvinden (10 min middel) er mindre over land end over havet. Det skyldes at der er større friktion over land


Ja, og vindmøller øger netop friktionen.  



 
25-02-2008 05:15
metjr
★☆☆☆☆
(71)
@Jakob

ja men ødelæggelserne bliver ikke mindre fordi det er vindstødende der er de mest ødelæggende, og jo mere urolig vinden er jo mere ødelæggende er den også

Jesper


Hvis du ikke ændre retning, ender du der, hvor du er på vej hen. - Kinesisk ordsprog
25-02-2008 10:24
Jakob
★★★★★
(5358)
 

metjr, den køber jeg ikke uden solide beviser.
Efter den teori kan landmandens læbælter sikkert også betragtes som et prop i en flaske, der tilbageholder vinden, så den får endnu mere travlt og anretter endnu større skader, når den først kommer forbi.

Men sådan er virkeligheden altså ikke.
Læbælter bremser vinden og forhindrer store skader, det er et faktum.

Jeg må dog nu indrømme, at jeg gik lidt for langt, da jeg påstod, at det slet ikke kan diskuteres, at vindmøller medvirker til at give læ. For det kan det jo åbenbart alligevel godt.  



 
25-02-2008 11:33
Kosmos
★★★★★
(3946)
...da jeg påstod, at det slet ikke kan diskuteres, at vindmøller medvirker til at give læ

- selvfølgelig 'giver de læ', men kun i stærkt begrænset omfang - og i meget lokal sammenhæng. Endnu mere lokal vil møllernes lævirkning blive, efterhånden som færre/større møller opstilles, formentlig 'klyngevis'.
Dine læbælter har sandelig også kun en lokal virkning - som dog naturligvis kan udbredes over et noget større område, såfremt der anlægges tæt og udbredt læbeplantning.
26-02-2008 14:19
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Hvordan Vestas bærer sig ad med at lægge låg på løbske vindmøller, kunne jeg godt lide at vide.


Hvor mange uheld har der været med vindmøller de sidste år?
http://jp.dk/indland/article1278832.ece

Hvorfor kommer bl.a. vingetabet i Høvøre først frem i pressen nu?
26-02-2008 14:34
Jakob
★★★★★
(5358)
 


Boe Carslund-Sørensen skrev:
Hvorfor kommer bl.a. vingetabet i Høvøre først frem i pressen nu?


The answer is blowing in the wind.....  


Men der sker jo mange uheld, som vi aldrig hører om i pressen.
Når der ikke er alvorlig skade på personer eller andres ejendom, så kan man såmænd sagtens vælte en hel bygning med sin lastbil uden at nogen fortrækker en mine.


 
26-02-2008 15:05
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
@Jakob

Selvfølgelig sker der uheld med mangt og meget, uden det kommer til offentlighedens kendskab.

Problemet for vindmøllerne er, at de er en erhvervsvirksomhed på lige fod med alle andre erhvervsvirksomheder.
Jeg tror ikke, nogen politiker ved deres fulde 5 ved tillade en fyrværkerifabrik i et boligområde eller tæt på beboelser, vindmøller har intet afstandskrav til naboer af sikkerhedsmæssige grunde, kun for at mindske genevirkningerne (4 gange total højden).
Hvis en vinge fra en vindmølle på total 80 m kan flyve ca. 500 m gennem luften, rækker de nuværende afstandskrav ikke, hvor langt vil en vinge fra en vindmølle på total 150 m flyve.
26-02-2008 20:27
Jakob
★★★★★
(5358)
 

Boe Carslund-Sørensen, jeg troede egentlig, at sikkerhedsafstanden var større end 4 x højden, og det kan da godt være, at den i fremtiden bør sættes lidt op.
Men vingen på en høj mølle kører vel også en del langsommere end på en lille, og det vil måske forhindre, at et evt. løsrevet blad flyver længere.
Jeg synes nok også, at du bør prøve at regne lidt på risikoen for, at nogen får et vingeblad i hovedet. Jeg tror, at resultatet vil overraske dig.

Jeg har også lidt svært ved at se den løbske vindmølle som en reel ulykke, for det skete jo, mens der var servicefolk, som arbejdede på møllen. Det virker lidt mistænkeligt.
Det forklarer dog næppe, hvorfor vingenødbremsen svigtede, så årsagen til dette må vi håbe, at de gransker meget nøje.

Jeg vil da bestemt heller ikke udelukke, at uheldene og udsigten til flere kraftige storme må føre til, at alle nye vindmøller skal laves endnu mere holdbare og de ældre serviceres bedre.
Det vil også hænge godt sammen med et ønske om at de skal have en levetid på over 100 år i stedet for kun 20  


 
26-02-2008 22:24
Kosmos
★★★★★
(3946)
Men vingen på en høj mølle kører vel også en del langsommere end på en lille

- gør den?? Det gælder i hvert fald næppe for vingespidserne!

Jeg synes nok også, at du bør prøve at regne lidt på risikoen for, at nogen får et vingeblad i hovedet

- ikke tilstrækkeligt: Der må også regnes på fragmenter!!
26-02-2008 22:46
Kosmos
★★★★★
(3946)
Jeg synes nok også, at du bør prøve at regne lidt på risikoen for, at nogen får et vingeblad i hovedet.

- det ser ud til, at nogen er kommet dig i forkøbet!
26-02-2008 23:57
Jakob
★★★★★
(5358)
 


Kosmos, tak for linket.  


Og københavnerne får livsfarlig dioxin i hovedet, når de brænder en bil af i Paris...

Nej, nu skal jeg nok være ordentlig, men jeg ser ikke, at de når frem til et resultat for risikoen.

Man kan jo passende starte med at dividere de 5 (måske nærmere 2) uheld om året med antallet af vindmøller i hele Danmark.
Dernæst kan man gange tallet med den brøkdel af året, hvor man er i nærheden af en vindmølle.
Og endelig kan man gange tallet med den lille brøkdel af jorden i nærheden, som faktisk bliver ramt.

Jeg kan love dig, at vi allerede er nede på et meget lille tal.

Dertil kommer, at man ofte bliver advaret, før det går galt med en vindmølle. Den begynder at støje og ryste, så folk i nærheden kan nå at gå over til naboen og drikke kaffe, indtil møllen er kommet under kontrol igen.

Men det med at bringe en løbsk vindmølle under kontrol, mener jeg også godt, at vi kan blive bedre til, og det undrer mig lidt, at der ikke allerede er udviklet og indarbejdet en metode. Men det er nok igen fordi det sker så uhyre sjældent.



 
27-02-2008 08:56
Kosmos
★★★★★
(3946)
men jeg ser ikke, at de når frem til et resultat for risikoen.

- nå, ikke?

Det sjove er, at denne sandsynlighed på en tusindedel er konstant over et stort område

, står der ellers!


Dernæst kan man gange tallet med den brøkdel af året, hvor man er i nærheden af en vindmølle

- nok snarere: 'hvor nogen (noget) er i nærheden af en vindmølle'!
27-02-2008 10:15
Jakob
★★★★★
(5358)
  


Kosmos citerede:
Det sjove er, at denne sandsynlighed på en tusindedel er konstant over et stort område


Ja, måske er det en sjov konstant, hvis ulykken sker.
Men det besvarer jo ikke, hvad sandsynligheden er for, at ulykken sker.

Sådan forstod jeg teksten.

Men du mener måske, at det betyder, at hvis du går 1000 gange rundt om en vindmølle, så er du sikker på een af gangene at få et vingeblad i hovedet..?

Men det er du altså ikke, vingerne er montreret så højt, at du ikke kan nå dem, når du går på jorden.   




 
Redigeret d. 27-02-2008 10:19
27-02-2008 10:41
Kosmos
★★★★★
(3946)
Men det besvarer jo ikke, hvad sandsynligheden er for, at ulykken sker.

- den konkrete sandsynlighed for havari afhænger selvsagt især af den enkelte mølles konstruktion og vedligeholdelse.
Et mere overordnet estimat kan dannes ad statistisk vej, fx. denne oplysning:

Vindmølle-kollaps er langt fra enestående i Danmark, konstaterer Risøs Godkendelsessekretariat. De seneste tre år er det sket mellem 10 og 15 gange, og dårlig vedligeholdelse er den hyppigste årsag.
(Kilde)
27-02-2008 12:01
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Desværre er sikkerhedszoner ikke en del af planlægningen for pladsering af vindmøller, i Kappel på Lolland planlægger man gigante testvindmøller klods op af en EU-støttet gang og cykelsti, mere info kan hentes her:
http://www.visigernej.dk/
I Odsherred planlægger man vindmøller tæt op af en kommende motortrafikvej og på tværs af en eksisterende vej.
Til nu har vi været heldige ved de danske vindmølleuheld, men utrygheden i befolkningen breder sig, og modstanden mod at være nabo til en kolos af en vindmølle stiger, det er derfor nødvendigt med en ændring i pladseringen af vindmøllerne, de skal ikke stå 2 og 2 spredet ud i naturen, de skal samles i store vindmølleparker på land minimum 20 vindmøller pr. park, så må vi ekspropiere os ud af afstands-/sikkerhedszoneproblemerne.
Redigeret d. 27-02-2008 12:01
28-02-2008 15:36
Jakob
★★★★★
(5358)
 


Jeg bemærkede forresten, at min nabos vindmølle aktiverede vingebremsen i går.

Efter vejrudsigten blæste det ellers kun ca 2 m/s mindre end dagen, hvor Vestasmøllen løb løbsk, og der var ikke de samme hårde korte vindstød af orkanstyrke.

Det ser jeg som et tegn på, at meget kortvarige håde vindstød ikke er nok til at få vindmøller til at nødbremse.
Det er nærmere de lange seje vindpust, som de ikke kan klare.

Er der nogen, der kan bekræfte, at det hænger sådan sammen, eller er det nærmere bare et tilfælde..?


 
09-04-2008 23:47
Jakob
★★★★★
(5358)
 


Det er selvfølgelig allerede gamle nyheder, men DTU har lavet en foreløbig undersøgelse af møllehavarierne:

http://www.ens.dk/sw11368.asp

Undersøgelsen i pdf-format:
http://www.ens.dk/graphics/Energiforsyning/Vedvarende_energi/Vind/Ris%F8%20redeg%F8relse%20for%20haveriforl%F8b%20ved%20Halling%20og%20Sidinge.pdf


 




Deltag aktivt i debatten Løbsk Vindmølle:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Vindenergi
Vindmøller
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik