Husk mig
▼ Indhold

Kolossal varmeenergi i Københavns undergrund

Måske ligger en af mulighederne for klimavenlig energi i København under byens huse og gader. Et par kilometer nede i undergrunden gemmer der sig nemlig så meget varmt vand, at det i 70 år kunne forsyne hele Danmark med al energi.

Det er Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS), som står bag opdagelsen, skriver Berlingske Tidende.

Vandet varmes konstant op af Jordens glødende indre, men energilagret vil næppe blive udnyttet lige med det samme, selv om der allerede i dag findes et forsøgsanlæg på Amager, hvor der hentes energi op svarende til årsforbruget i 4600 husstande. Årsagen er, at det ikke i øjeblikket er rentabelt at udnytte de varme dybder i forhold til en anden klimavenlig energikilde: afbrænding af biobrændsel.

Den såkaldte geotermiske varme i Jordens indre findes mange steder i landet. Og Energistyrelsen arbejder på at kortlægge landets samlede forekomster og mulighederne for at udnytte dem.

Kilde: Berlingske Tidende


Kilde: Publikum Kommunikation




23. januar 2009, 05:57 0 Kommentarer · 495 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Kolossal varmeenergi i Københavns undergrund:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik