Husk mig
▼ Indhold

Kvotepriserne stiger kraftigt

Den økonomiske nedtur er også gået ud over priserne på CO2-kvoter i EU-systemet. Men i løbet af april er kursen på en række kvotetyper steget med 15 procent på det europæiske kvotemarked. Det skyldes især forventninger til økonomisk fremgang.

En af de virksomheder, der har skubbet kurserne opad, er den tyske energigigant E.ON, som har købt stort ind i såkaldte futures, som giver mulighed for at købe kvoter i årene fremover til en kurs, som allerede fastsættes nu.

Den kraftige stigning i CO2-kurserne er særlig opsigtsvækkende, fordi olien i samme periode kun er steget 3,5 procent, skriver Businessweek.com. Efterspørgselen på olie-futures er også ret beskeden sammenlignet med CO2-kvoterne.

Iagttagere forventer, at prisen på en EU-kvote kan stige til 30 euro i 2012 sammenlignet med knap 15 euro først i denne uge. Behovet for kvoter stiger, når samfundsproduktionen går i vejret, og samtidig holdes EU-udbuddet af kvoter stramt. Det øger efterspørgselen. Derfor er det klogt for CO2-tunge virksomheder som energiselskaber at investere i de fremtidige kvoter allerede nu.

Kilde: Businessweek.com


Kilde: Publikum Kommunikation




22. april 2010, 09:33 0 Kommentarer · 508 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Kvotepriserne stiger kraftigt:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik