Husk mig
▼ Indhold

Obamas klimaprofil begynder at tage form

Forventninger til USA's kommende præsident er enorme – ikke mindst på klimaområdet. De første konturer af Barack Obamas klimapolitik begynder at vise sig, og den bliver et opgør med Bush-administrationens linje, skriver medier over hele verden.

Ifølge rådgivere omkring Obama vil præsidenten bringe USA tilbage i den internationale klimadialog, blandt andet ved hjælp af en omfattende lov, der vil forholde sig til den globale opvarmning. Loven vil være ledsaget af et lovkompleks, som skal fremme vedvarende energikilder.

Det forventes også, at han sender sine egne repræsentanter til FN's klimamøde i Poznan i Polen om tre uger. Desuden forventes at han at sætte et ambitiøst mål for reduktion af USA's klimagas-udledning. Udslippetskal sænkes med 80 procent i 2050 sammenlignet med niveauet i 1990, hvilket overgår EU's målsætning på 60 procent.

Der er også forlydender om, at den tidligere præsidentkandidat, den særdeles markante klimadebattør Al Gore, vil blive udpeget som Obamas særlige klimaudsending. Hvis det er tilfældet, vil USA sandsynligvis skifte fra at være en næsten total passiv aktør i det internationale klimasamarbejde til at være et foregangsland.

Kritikere peger dog på, at der er meget kort tid til det afgørende FN-topmøde i København, som foregår i december næste år. Typisk tager det flere måneder, før en ny præsident har fået hele sin administration på plads og fået udpeget sine rådgivere. Først derefter kan han begynde at agere på de store spørgsmål. Også modstand fra kræfter i kongressen og den finansielle krise nævnes som forhold, der kan lægge hindringer i vejen for Obamas planer.


Kilde: Publikum Kommunikation




7. november 2008, 06:33 0 Kommentarer · 479 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Obamas klimaprofil begynder at tage form:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Obamas klimalove tættere på efter sundhedsreform23-03-2010 07:55
Obamas nye klimahold på plads16-12-2008 20:13
Connie Hedegaard begejstret for Obamas sejr05-11-2008 07:56
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik