Husk mig
▼ Indhold

Økosystemtjenester – et nyt begreb med muligheder

Af Rasmus Vincentz

Har du modtaget noget godt fra økosystemerne for nyligt? Det kan måske lyde som et underligt spørgsmål, men det underlige er egentlig, at vi ikke meget oftere glæder os over, hvad vi faktisk får – både privat, i erhvervslivet og samfundsmæssigt.

For det er helt grundlæggende sådan, at hvis der ikke fandtes velfungerende økosystemer, og nok af dem, ville vi have overordentlig svært ved at overleve. Der ville ikke være ilt nok til næste vejrtrækning, og der ville ikke være grøntsager, frugter, fisk, tømmer og ufatteligt meget andet, som vi lever af. Desuden er velfungerende økosystemer med til at rense vandet, regulere temperaturen, omdanne biologisk materiale til muld og give os et væld af vidunderlige oplevelser, når vi f.eks. en forårsdag glæder os over, at træerne springer ud, og fuglene synger.

Så der er meget at være taknemmelig over.

Der er ikke noget nyt i konstateringen af, hvor grundlæggende økosystemer er for den menneskelige trivsel, men grunden til, at jeg bringer det op i denne sammenhæng, er, at der er ved at blive udviklet en ny metodisk tilgang, der sætter netop økosystemerne, og de tjenester, vi modtager fra dem, i centrum. En tilgang, som jeg mener, har et stort potentiale inden for miljø- og klimaspørgsmålene, og som vi derfor bør se nærmere på. F.eks. kan velfungerende økosystemer som vådområder og muldjord binde store mængder kulstof, og naturområder med høj biodiversitet vil i mange tilfælde være mere rustet til at tilpasse sig klimaforandringer som ekstremvejr, ændret temperatur og nedbørsmængder. Desuden er det en styrke ved tankegangen om økosystemtjenester, at den passer ind i de økonomiske styringsværktøjer, som i dag er udbredt i både det private og offentlige, hvorved det bliver nemmere at styrke naturens ’sag’.

Min pointe er helt overordnet, at vi ved at sætte fokus på de tjenester, vi modtager fra økosystemer, kan få endnu et stærkt kort i arbejdet med klima- og miljøspørgsmål. Så lad os se lidt mere på baggrunden for tankegangen om økosystemtjenester, og på hvilke områder, jeg ser, der kan skabes nye muligheder.

Tankegangen om tjenesterne fra økosystemerne startede for alvor i FN’s store rapport om Millenium Ecosystem Assessment (2005), og blev siden fulgt op af en række studier i G8-landenes initiativ TEEB (The Economics of Ecosystems and Biodiversity) (2010 og fremefter). Den grundlæggende tanke i disse studier er at identificere de tjenester, vi i dag modtager fra økosystemer, og opgøre deres værdi. For meget ofte, i erhvervslivet, politisk og personligt, bliver tjenesterne nydt gratis og derfor lidt for let taget for givet, hvilket kan føre til overudnyttelse eller nedbrydning af de bagvedliggende økosystemer. Desuden har TEEB-studierne indsamlet eksempler fra hele kloden på, hvordan der arbejdes med økosystemer, og hvordan en fastsættelse af værdien af ydelserne fra disse ville ændre perspektiverne for f.eks. byers udvikling, virksomheders prioriteringer osv.

Økosystemtjenester
Model udarbejdet af Habitats ApS 2013
Der sondres i arbejdet med økosystemtjenester mellem fire former for tjenester (se model til højre). Definitionen af hvad et økosystem helt præcist er, er ikke så afgørende i denne sammenhæng. Det kan strække sig fra kompostbunken i hjørnet af haven, til koralrev, skove, søer og bioregioner på tværs af lande. Det vigtige er, at der sker en cirkulation af materialer, som kul- og næringsstof, og der gives plads til liv på mange niveauer, fra bakterier og mikroliv til insekter, fugle, fisk eller pattedyr.

I slutningen af november deltog jeg i uddelingen af årets Sustainable Development Award i Göteborg. I år gik den bl.a. til indiske Pavan Suhkdev, som har været hovedforfatter på de nævnte rapporter fra TEEB. I den forbindelse havde jeg mulighed for at høre ham præsentere og diskutere økosystemtjenestetankegangen, samt mulighed for at vende spørgsmålene yderligere med flere af de folk fra forskningsverdenen og forretningslivet, som deltog i ceremonien.

I Göteborg fremhævede Suhkdev særligt to forhold.

Han fremhævede for det første, at økosystemtjenester handler om at fremhæve den værdi, som naturen og velfungerende økosystemer har for os, og som ikke bliver fanget ind i den pris, som markedet i dag sætter på (nogle af) ydelserne fra disse. Mange misforstår desværre ofte dette og tror, det handler om at sætte pris på naturen, men så misser man mange vigtige pointer. Det handler om at udvikle en metode, der kan fremhæve værdien af naturen, og her er værdi alt det skønne og vidunderlige, vi modtager fra naturen, mens pris er det beløb, vi betaler.

For det andet fremhævede han, at opgørelser over værdier fra økosystemer i ulande viser, at en stor del af BNP i lande som Indonesien, Indien og Brasilien udgøres af ydelser direkte fra naturen, og at disse lande derfor har alt mulig grund til at interessere sig for, hvordan økosystemerne fungerer og fortsat kan trives. Desuden pointerede Suhkdev, at TEEB-studierne viser, hvordan lavindkomstgrupper i disse lande får en stor del af deres indkomst direkte fra naturen, f.eks. fisk og tømmer. Derfor handler fremhævelsen af værdien af disse ydelser også om at sikre livsgrundlaget for lavindkomstgrupperne, og bekæmpe yderligere fattigdom. Kritikken af økosystemtjenestetanken for at være multinationale selskabers redskab til at udpine naturen, som f.eks. engelske Monbiot fremfører, er således ramt helt forbi, og misforstår grundlæggende pointen. (Jeg lover at skrive mere om erhvervslivet og økosystemtjenester i en senere klumme, for på det felt sker der mange spændende ting.)

Til disse to pointer vil jeg godt for egen regning fremhæve en tredje pointe om, hvad tankegangen om økosystemtjenester kan bruges til i arbejdet med miljø- og klimaspørgsmål.

Tankegangen rejser nemlig for mig at se et vigtigt spørgsmål om, hvordan vi så kan opretholde eksisterende økosystemer, og hvordan vi kan designe nye. For når nye bygninger, bydele og infrastrukturprojekter skal designes, kan der med fordel gøres en særlig indsats for som et led i arbejdet at indtænke, hvordan økosystemer kan opretholdes, og nye skabes. I dag er det desværre oftest sådan, at nybyggeri i skove, på enge eller i vådområder indskrænker naturen yderligere og dermed underminerer økosystemerne og deres muligheder for at levere tjenester til os. Med udgangspunkt i den nye tankegang, bliver opgaven så f.eks. at gendanne tidligere eller skabe nye økosystemer, og det gælder alle steder, hvor vi bygger, bor og færdes, fra forhaven til Femern-forbindelsen. Det er de næste årtiers store udfordring, og lykkes vi med det, er der rigtig meget at vinde, ikke mindst glæde ved at skabe dejlige og inspirerende byer og andre miljøer, der på samme tid kan fungere som løsninger på problemerne med tab af biodiversitet og klimaforandringer.

Det har vi arbejdet med i virksomheden Habitats, som jeg er medstifter af. Her udgav vi i starten af 2013 idekataloget ’Biodiversitet i Byer’ for Naturstyrelsen. Desuden arbejder vi med design af landskaber til erhvervsområder eller boligområder, der har til formål at få økosystemer til at virke, så brugerne af området kan få glæde af dem. Det sker bl.a. gennem afgrøder, håndtering af regnvand og en vildere natur, som giver plads til oplevelser, afstresning og til et rigere plante- og dyreliv.

Pavan Sukhdev
Klimaklummens forfatter i fornemt selskab med Pavan Sukhdev, modtager af Göteborg Sustainable Development Award 2013.
I forhold til klimaspørgsmålene ser jeg nogle direkte koblinger til tankegange om økosystemtjenester. I dag har indsatsen for klimaet, både hos stater, virksomheder og hos private, ofte et for ensidigt fokus på at skære ned på udledningerne og på at udvikle teknologiske løsninger hertil. Hvis vi også, med udgangspunkt i tankegangen om økosystemtjenester, begyndte at arbejde målrettet mod at skabe naturområder som skove og moser, der binder CO2, kan vi på samme tid også få glæde af de andre tjenester fra disse systemer, f.eks. højere biodiversitet, rensning af vand, og de såkaldte kulturelle tjenester.

Mange af de folk, jeg talte med i Göteborg, fremhævede, hvor langt Sverige er i arbejdet med at tilegne sig tankegange om økosystemtjenester, og hvor langt de er i arbejdet med at se på, hvad det betyder for byer og virksomheder, og hvordan regeringen kan indarbejde det i offentlig reguleringer og økonomiske beregninger m.m. Senest har Stockholm fået kortlagt, hvilke økosystemer byen nyder godt af, og et hold forskere har udarbejdet et katalog med forslag til, hvordan tankegangen kan indarbejdes i den offentlige regulering.

Det bliver spændende at se, om folk i Danmark, der normalt arbejder med klima- og miljøspørgsmål, kan se potentialerne i denne tankegang, og om offentlige myndigheder begynder at se nærmere på, om det er noget, de kan arbejde videre med. Det håber jeg snart sker, for tiden arbejder ikke for os, og mulighederne for at benytte så stærkt et værktøj som dette bør undersøges grundigt.

Spørgsmålet er således ikke, om du har modtaget noget godt fra økosystemerne, for det har vi alle! Spørgsmålet er i stedet, om vi har husket at værdsætte det, og om vi er villige til at se på, hvad tankegangen om økosystemer og de tjenester, vi modtager fra dem, kan bruges til i klima- og miljøarbejdet?





17. december 2013, 22:40 0 kommentar(er) · 3269 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Økosystemtjenester – et nyt begreb med muligheder:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Økosystemer
Konsekvenser for økosystemer (Bionyt: 500 svar om klima)
NyhederDato
Dræberkrabber truer Antarktis' økosystem04-11-2010 09:36
DebatterSvarSeneste indlæg
Økosystemer106-05-2015 21:23
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik