Af Rose Maria Laden Holdt
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2009.16 PerspektiveringOpgørelse af drivhusgasemissioner er i sig selv et komplekst regnestykke. Kompleksiteten forstærkes af, at de internationale politiske klimaforhandlinger danner rationaler for, hvordan CO2 opgøres og hvilken type virkemidler, der prioriteres. Skjult CO2-udledning fra vareforbrug er én problemstilling, som opstår, når FN’s opgørelsesprincip applikeres på lokalniveau. Den kommunale CO2-beregner rummer andre udfordringer jf. Del 1. Denne perspektivering opsummerer nogle af disse udfordringer som mulige felter for nye undersøgelser. Endvidere sættes resultaterne fra rapportens beregningseksempel om emissioner fra vareforbrug i Københavns Kommune i perspektiv. Endelig vil problematikken om skjult CO2-udledning fra vareforbrug sættes i relation til målsætning om CO2-neutralitet for kommuner.
16.1 Videreudvikling af værktøj til kommuners klimaplanlægning
Udviklerne bag CO2-beregneren samt kommuner med erfaringer med brug heraf, har peget på nogle interessante områder at arbejde videre med.
16.1.1 Online CO2-beregner
En række muligheder byder sig, hvis CO2-beregneren i fremtiden bliver et onlineværktøj. Dette vil muliggøre kobling til centrale dataregistre, som vil lette kommuners dataindsamling til beregning på Tier-niveau 2 og 3. Herudover vil emissionsfaktorer, som hvert år opdateres af DMU automatisk indgå i CO2-beregneren, uden at download af en ny version er nødvendig for kommunerne. Samtidig vil det muliggøre en tilpasning af emissionsfaktoren for el, efterhånden som ejerskab til vindenergi tages af kommunerne. Endelig vil et onlineværktøj give bedre muligheder for sammenligning kommuner imellem, på forskellige parametre, hvilket kunne være et konkurrenceskabende element. Et sådant konkurrenceelement eksisterer i den norske CO2- beregner på udvalgte, sammenlignelige parametre. Her analyseres og sammenlignes kommunen som virksomhed i forhold til indbyggertal, befolkningstæthed, økonomisk situation og kvalitet i offentlige tjenester for at identificere årsager til udslip og potentialer til nedbringelse (CICERO Senter for klimaforskning 2009).
16.1.2 Afledte effekter af klimatiltag
Reduktionseffekten af virkemidlerne, som CO2-beregneren foreslår, kan ikke lægges sammen i et CO2-regnskab på grund af virkemidlernes gensidige indvirkning på hinanden. Dette erkendes også i Københavns Kommunes klimaplan, som ikke er en samlet plan for, hvordan det målsatte antal ton CO2 reduceres (pers. komm. Drejer Nielsen 13.03.09). Til gengæld er hvert af planens forslag ledsaget af en vurdering af andre effekter som følge af tiltaget. Disse vurderinger kan med fordel bruges som inspiration for andre kommuner, da mange af tiltagene og effekterne vil have samme karakter fra kommune til kommune. Stockholm er i den sammenhæng et skridt foran København, idet Stockholms klimahandlingsprogram præsenterer effekten af hvert enkelt tiltag, både med og uden overlap med andre tiltag (Stockholms Stad 2009).
Nærmere undersøgelser af afledte effekter af klimatiltag vil også være relevant for kommuner på sektorniveau, eventuelt som studier, hvor de afledte effekter, positive og negative, kan dokumenteres, for eksempel effekter af en ændret parkerings- eller cykelpolitik.
16.1.3 Mere livscyklustankegang og borgerinddragelse
CO2-beregneren kan også med fordel suppleres af mere livscyklusbaseret tankegang inden for vareforbrug, som nærværende rapport går i dybden med, herunder fremme af genbrug, så undgåede materialer til nye produkter godskrives i et kommunalt CO2-regnskab. Sådanne virkemidler henvender sig også i højere grad til den brede befolkning, samtidig med, at de har en adfærdsmæssig karakter, hvilket vil skabe balance i forhold til CO2-beregnerens dominans af teknologiske virkemidler rettet mod få aktører jf. analysen af virkemidler i Kapitel 5.
Nye forskningsundersøgelser fra Storbritannien viser, at selvom 75 % af befolkningen tror, at ændrede vaner i forbindelse med personlige køreture og flyveture vil have en mellem eller stor indflydelse på reduktion af landets samlede CO2-udslip, er kun 33 % villige til at ændre dem, og endnu færre tror, at befolkningen som helhed vil gøre det. Forskningen peger på, at information og rationel tænkning ikke er nok, men at der skal appelleres til lokale og personlige fordele ved at ændre adfærd, for eksempel økonomiske besparelser og sundhedseffekter. Desuden er det både vigtigt at udvise lederskab fra regeringens side og at facilitere offentlig accept af adfærdsændringer (Science for Environmental Policy 2009).
16.2 Beregning af CO2 fra vareforbrug i et livscyklusperspektiv
Nærværende rapports beregninger viste, at emissioner fra vareforbrug kan udgøre en betydelig del af en kommunes carbon footprint, hvis emissioner fra varer produceret uden for kommunegrænsen inkluderes. Beregningseksemplet bygger på et simpelt princip om at overføre forskellen mellem produktionsrelaterede og forbrugsrelaterede emissioner i Danmark til kommuneniveau. I eksemplet blandes landsdækkende og lokalt datamateriale, og endelig dækker eksemplet ikke de skjulte emissioner fra fødevarer. Dette vil også være interessant at have med i en fremtidig metodeudvikling. Hvis et mere akkurat eksempel på skjulte vareemissioner på kommuneniveau skal udvikles, er det nødvendigt at benytte livscyklusvurderings-værktøjer for at følge de skjulte emissioner for specifikke varegrupper. En række metoder og databaser er allerede mulige at anvende, og nye værktøjer er under udvikling. En ‘hybrid LCA’ kombinerer for eksempel virksomhedernes kendte procesdata fra et specifikt produkt med mere generel information om produktets delkomponenter, baseret på økonomiske input-output-tabeller (Kejun, Cosbey og Murphy 2008).
16.3 Skjult CO2 fra vareforbrug og målsætning om CO2-neutralitet
To danske kommuner, København og Århus, har erklæret henholdsvis en vision om CO2-neutralitet i 2025 og et mål om CO2-neutralitet i 2030 for kommunerne som geografiske enheder. Med disse udmeldinger udviser kommunerne stærkt politisk lederskab, som kan virke motiverende for kommunens aktører samt andre danske og udenlandske kommuner. CO2-neutralitet går i sin enkle form ud på at opgøre emissionerne, reducere dem til et minimum, og så balancere de uundgåelige tilbageværende emissioner ved at gennemføre tilsvarende reduktioner andre steder (‘offsetting’).
Problematikken om de skjulte emissioner fra vareforbrug er aktuel i forhold til disse politiske udmeldinger, idet begrebet CO2-neutralitet signalerer et ønske om et samfund med lavt CO2-udslip. Bliver vareforbruget ved med at stige, samtidig med at import af kulstofintensive varer stiger, kan det blive en alvorlig udfordring for troværdigheden af disse politiske hensigtserklæringer.