Husk mig
▼ Indhold

Rambøll skal bygge verdens største solfangeranlæg

Rambøll står bag verdens største solvarmeanlæg - i Chungcheong-provinsen i det vestlige Sydkorea. Det forventes at solfangerne kommer til at dække et areal på mellem 200.000 og 500.000 kvadratmeter svarende til mellem 30 og 70 fodboldbaner.

Anlægget skal levere varme og køling til 100 drivhuse med en størrelse på 10.000 kvadratmeter, dvs. i alt 1 million kvadratmeter, oplyser virksomheden. Den årlige CO2-besparelse ved at producere varme med solenergi i dette format ligger på mellem 100.000 og 200.000 tons, og anlægget producerer cirka 300.000 MWh om året.

Solvarmepanelerne er tilsluttet et køleanlæg, idet drivhusene er meget afhængige af køling. Derudover er anlægget koblet på et varmelager, således at drivhusene kan få glæde af overskudsvarmen i perioder, hvor der er efterspørgsel på varme. Teknologien er udviklet og velkendt i Danmark. Dimensionerne og formålet med anlægget er derimod ikke set magen til før. Til sammenligning er verdens hidtil største solfangeranlæg på 18.000 kvadratmeter - det ligger i Marstal.

”Det er tale om et teknologisk tigerspring inden for CO2-neutral opvarmning og køling. Sydkorea får selvfølgelig en masse ud af anlægget. Men vi får samtidig profileret en dansk knowhow, som er i verdensklasse inden for det her område. Alt sammen til gavn for klimaet," siger chefkonsulent Flemming Ulbjerg fra Rambøll.


Kilde: Publikum Kommunikation




16. september 2008, 07:31 1 Kommentarer · 1322 Fremvisninger ·

Kommentarer
Anders Otte 22. februar 2018, 15:21
Sydkorea gør det ret godt m.h.t. grøn energi. Hvor man andre steder laver skøre ting som Colas WattWay i Frankrig og Solar Roadways i USA, har Sydkorea i stedet lavet en cykelsti mellem de to retninger på en motorvej og overdækket den med PV solfangere.
I det hele taget er det at bruge solenergien til opvarmning LANGT mere effektivt end ALLE de andre grønne tiltag. Du kan lave Din egen solfanger for under 1000,- dkk, hvor det eneste den kræver i drift er strømmen til ventilator(er), resten er ren gevinst på varmeregningen.
Jeg har den holdning at alle de andre grønne energier (til dels undtagen PV solfangere) i virkligheden giver et energi- og/eller forurenings- (biofuel og batterier til elbiler) fejl udbytte i deres levetid.
Jeg vil til enhver tid anbefale ALLE der bor i egen ejendom at opstille et solvarmepanel, da det er indlysende positivt - ligemeget om man er for eller imod AGW teorien.
Samtidig har jeg et problem med, at staten ikke reklamerer for denne løsning. I kan godt kalde det for en skør konspirationsteori, men det virker som om staten kun støtter rigere mennesker og store monopoliserende virksomheder.
Konklussion: Lav for helvede Dit eget solvarmepanel. Det er nemt, Du laver en kasse, isolerer sider og bagside, sætter evt. en aluminium plade på inder-bagsiden, sætter diagonalt en solskærm i kassen, maler alt mat sort med brændeovns maling, sætter et glas på forsiden, og så f.eks. en blæser til indsug i bunden og en i toppen til at trække luften ud, og til sidst noget termostatstyring til at slukke for blæserne når luften i solvarmepanelet er koldere end inde i huset (f.eks. om natten).
M.v.h., Anders Otte
Deltag aktivt i debatten om nyheden Rambøll skal bygge verdens største solfangeranlæg:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Ørige vil bygge mur mod det stigende hav02-11-2010 13:02
Duel om at bygge verden største vindmølle16-02-2010 06:53
England vil bygge verdens største havvindmøllepark02-05-2009 18:36
DONG vil bygge ny vindmøllepark ud for Frederikshavn19-09-2008 07:45
DebatterSvarSeneste indlæg
Største solfangeranlæg ved Dronninglund Fjernvarme.021-05-2009 21:09
▲ Til toppen
Afstemning
Hvilken af verdens førende økonomier er længst fremme i omstillingen til vedvarende energi?

USA

EU

Kina

Japan

Indien

Brasilien

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2017 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik