Husk mig
▼ Indhold

Større CO2-udslip fra vareimport end fra egen produktion

Alle de nordiske lande har et stort og øgende CO2-udslip, som kan forbindes med international handel, viser en rapport fra Nordisk Ministerråd, Global Carbon Footprints. Det hænger sammen med, at vi importerer flere og flere billige varer fra udviklingslande, ikke mindst Kina.

Når produkter som køretøjer, elektronik, legetøj og beklædning fremstilles i for eksempel Østen, fører det til CO2-udslip på produktionsstedet. Det kalder man i rapporten kultveiltefodaftrykket.

Sverige og Finland har det største kultveiltefodaftryk fra importerede varer. I løbet af det seneste årti er udslippet vokset med henholdsvis 39 og 36 procent i disse lande.

Generelt er CO2-aftrykket fra import – måske lidt overraskende for mange – større end udslippet fra eget landområde, og den forskel vokser. Særlig stor var væksten i perioden 2001 til 2004. I Danmark voksede CO2-udslippet fra importerede varer fra at være det samme som det indenlandske CO2-udslip til at være 4 procent højere. I alt havde Danmark et udslip på 100 millioner ton CO2-ækvivalenter, dvs. drivhusgasser. Det svarer til ikke mindre end 18,5 ton for hver eneste dansker.


Kilde: Publikum Kommunikation




16. december 2010, 09:57 0 Kommentarer · 612 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Større CO2-udslip fra vareimport end fra egen produktion:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik