Husk mig
▼ Indhold

Vinden løjer af

At vejret bliver mere voldsomt i takt med stigningen i den globale temperatur, er en hyppigt fremsat påstand. Men en ny undersøgelse stiller spørgsmålstegn ved det. For nu viser det sig, at vinden er løjet af på den nordlige halvkugle, faktisk med 5-15 procent siden slutningen af 1970’erne.

Det et Nature.com, der omtaler undersøgelsen, som er foretaget af det franske Université de Versailles Saint-Quentin-en-Yvelines under ledelse af Robert Vautard, og undersøgelsen viser, at vindhastigheden er faldet mest over det eurasiatiske kontinent.

Forskerne tør ikke fastslå en entydig årsag til den overraskende udvikling, men peger på flere faktorer, som hver for sig bidrager. Flere dyrkede områder og flere skove med højere træer angives som en af årsagerne. Men også flere byer med højere bygninger kan sinke vinden i de nedre luftlag. Endelig anføres ændrede cirkulationsmønstre i atmosfæren som en væsentlig faktor. Denne ændring kan skyldes de højere temperaturer i de nedre luftlag, altså den globale opvarmning. Men en britisk forsker, Brian Golding fra Storbritanniens meteorologiske institut, er skeptisk og mener, at der skal mere forskning til. 30 års data er for lidt til at udtale sig om en meteorologisk tendens, anfører han.

De franske forskere kan ikke give et bud på, om den faldende vindhastighed i de nederste luftlag kan få konsekvenser for energien fra vindmøller. Vind måles af meteorologerne i 10 meters højde, og de fleste vindturbiner befinder sig i dag oppe i 50-100 meters højde. Om vinden også er blevet svagere i den højde, kan ikke dokumenteres med tilstrækkelig mange målinger.


Kilde: Publikum Kommunikation




19. oktober 2010, 06:20 0 Kommentarer · 542 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Vinden løjer af:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Vindkraften løjer af14-03-2011 08:39
Vinden skyld i en stor del af is-tabet i Arktis23-03-2010 05:33
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik