Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Briterne bliver førende på havenergi
Mens tyskerne og spanierne kan bryste sig af den europæiske førertrøje inden for solenergi, og Danmark ligger helt fremme inden for vindkraft, er Storbritannien på vej mod at blive Europas førende land, når det drejer sig om havenergi.
Ifølge en aktuel undersøgelse udvikles i dag en fjerdedel af verdens havenergiteknologi i Storbritannien, og det forventes, at sektoren i 2050 vil omsætte for godt 16 milliarder kroner årligt og beskæftige 16.000 mand, skrive Businessgreen.com.
For at understøtte denne udvikling har den britiske regering netop vedtaget at oprette en fond, som skal hjælpe udviklere af teknologi til havenergi med at bringe nye produkter frem til det punkt i udviklingsprocessen, hvor de kan installeres. Fonden får tilført cirka 180 millioner kroner.
De britiske øer er ikke blot omgivet af høje bølger, som kan levere energi til el-fremstillende turbiner, men mange steder er der også et kraftigt tidevand. Mange af de projekter, der arbejdes på, sigter mod at udnytte tidevandsstrømmene langs de britiske kyster.
Kilde: Businessgreen.com
Kilde: Publikum Kommunikation
24. september 2009, 10:44 0 Kommentarer · 2441 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Briterne bliver førende på havenergi:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.