Fremtidens klimaforandringer i Danmark

IPCC har opgjort den totale menneskeskabte strålingspåvirkning for år 2011 (i forhold til 1750) til 2,29 watt pr. kvadratmeter, og den er steget hurtigere siden 1970 end i de foregående årtier. Estima-tet for strålingspåvirkningen i 2011 er 43 % højere end estimatet fra år 2005, som blev anvendt i IPCC's fjerde hovedrapport fra 2007 (AR4). Dette skyldes en kombination af fortsat vækst i driv-husgaskoncentrationer og forbedrede estimater af påvirkning fra aerosoler, der vurderes at have en svagere afkølende effekt end tidligere vurderet.

Dette skyldes en kombination af fortsat vækst i driv-husgaskoncentrationer og forbedrede estimater af påvirkning fra aerosoler, der vurderes at have en svagere afkølende effekt end tidligere vurderet.

Dette skyldes primært, at det vurderes, at aerosoller ikke har haft så stor en afkølende effekt i fortiden som hidtil troet. Altså, at vi allerede har set en større del af den potentielle opvarmning fra de udledte drivhusgasser end troet i AR4.

...omtaler DMI en nylig artikel om danske temperaturekstremer siden 1877

Changes in station position, measuring procedures or observer may all significantly bias a time series of observations. For that reason metadata ("data on data") are important...

Kosmos skrev:
Under overskriften "Ofte for varmt og sjældent for koldt i Danmarks nye klima" omtaler DMI en nylig artikel om danske temperaturekstremer siden 1877; man kan så fundere over, hvorledes for (varmt/koldt) er defineret!?

KLIMAVARIATIONER
- flere ekstremer i et varmere klima

Giver den globale opvarmning sig udslag i mere ekstreme vejrforhold i Danmark målt som antallet af dage med såkaldte varme- og kuldeekstremer? Ja, afslører en analyse af mere end 140 års temperaturmålinger fra fem meteorologiske stationer.

De skriver:
Data fra de fem DMI-stationer, der har målt minimum- og maksimum- temperaturer siden 1870'erne og frem til i dag, viser, at antallet af dage med kuldeekstremer i Danmark er aftaget, mens antallet af dage med varmeekstremer er tiltaget (målt i tiårsintervallerne 1877–1886, 1887–1896, etc.).

De skriver:
Ved de fem stationer var det gennemsnitlige antal af dage med kulde- og varmeekstremer per år i perioden 1877–1886 henholdsvis på 45 og 30, mens det i perioden 2007–2016 var på henholdsvis 30 og 50.

Dermed er denne artikel endnu et eksempel på den manipulation og propaganda, danskerne er underlagt fra klimakultens side...

Kosmos skrev:
Står der iøvrigt noget om, hvorledes forfatterne definerer et varme-/kulde ekstremum?

De skriver:
Kuldeekstremer er i den klimatiske litteratur ofte defineret som de 10 % laveste værdier (1. decil) af en tidsserie, hvor disse temperaturer typisk er målt i nattetimerne (her i analysen har vi specifikt anvendt daglig minimumtemperaturer). Varmeekstremer er omvendt defineret som de 90 % højeste værdier (9. decil) af en tidsserie, hvor disse temperaturer typisk er målt i dagtimerne (her har vi specifikt anvendt daglig maksimumtemperaturer). Samme 1. og 9. decil-definitioner er anvendt i dette studie.

Antal kulde ekstremer falder hurtigere med stigende temperatur end antal varme ekstremer stiger med temperatur

R2 = 0.32, dvs. vi kan
forklare 32% af variationen i varmeekstremer v.hj.a. variablen middeltemperatur