| 15-04-2024 12:39 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Men nu virker linket omsider igen. |
| 03-05-2024 13:15 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Kan man købe en gammel Cromebook for 100 kr og installere Linux på den, så den kan tænde eller slukke for et elforbrug alt efter om eltimeprisen er gunstigt lav eller for høj.? Det tror jeg måske godt, at man kan. Er jeg nørdet og fingernem nok til at gøre det.? Det tror jeg nok ikke.. lol How To Install Windows 10 in HP Chromebook 14 https://www.youtube.com/watch?v=NVEpsf4pP8Y |
| 26-05-2024 10:27 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Jeg er så småt begyndt at forberede opstilling af endnu en ældre bærbar computer med MX-Linux. Den skal stå i mit pillefyrrum i en bygning langt væk fra varmepumpen. Ud over lidt kontor og underholdning skal den bruges til at starte og stoppe nogle pumper til en varmelagertank og tænde for lavprisstrøm til en el-vandvarmer. Altså mere hjemmeluksuslinux til gavn for klima og miljø. Tiden må vise, om det også kan løbe økonomisk rundt. Det ser dumt ud, og det må være en af de største økonomiske- og klimapolitiske skandaler, at strøm, som el-producenterne sælger med tab, fortsat bliver brandbeskattet ligeså hårdt, som f.eks. dyr fossilstrøm til tøjvask i primetime. |
| 02-06-2024 21:11 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Nu er el-tavlen til pillefyrrummet næsten færdig. Når jeg skal snakke med min elektriker, så tror jeg måske hellere, at jeg vil vise ham tavlen frem for kufferten. 220V forsyningen er sikret med 10 Ampere til beskyttelse af USB-enhedens fire relæer. Tilknyttet billede: ![]() |
| 07-06-2024 14:43 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Linux, klima og centralvarme er en god hobby, og nu bliver det endnu mere spændende. Det handler nemlig om mere end at kunne tænde automatisk for strømmen, når den er grøn og billig. Lad mig give et eksempel. Måske andre også kender til, at det kan føles koldt i stuen, selvom det er sommer, og derfor vil man gerne tilføre en dosis varme. Hvordan varmer man så op.? Måske åbner man for en radiator, som man glemmer at lukke igen, og så fråser man med varmen. Eller måske skal man først sætte varme på et fyr og bruge en masse tid og energi på det. Der kan være mange gode og dårlige muligheder alt efter forholdene. Min nye Linux opstilling styrer nu 4 stk pumper til en 1200 liters akkumuleringstank. Den ene pumpe sender varmt tankvand op gennem veksleren og retur til bunden af tanken. De tre andre pumper sidder i serie og sender vand til opvarmning gennem veksleren og videre ud i fremløbet til beboelsens radiatorer. Radiatoren i det rum, som jeg gerne vil give en dosis varme, findes som en af de første på fremløbsstrengen, og som udgangspunkt er alle fremløbsrør kolde. Hvordan kan jeg så varme rummet op..? Hmm... jo... lad mig se... som herre i eget hus, så... Først startes alle pumperne i 4 minutter for at få varmt vand hurtigt frem til radiatoren. Dernæst slukkes to af fremløbspumperne, dels for at spare strøm, og dels for ikke at presse unødigt meget varmt vand længere ud i systemet. Den enlige resterende fremløbspumpe kører videre i 15 minutter. Derefter slukkes tankens pumpe, så der ikke sendes mere varmt vand op til veksleren. Den enlige fremløbspumpe kører videre i yderligere 5 minutter for også at få brugt det varme vand i fremløbsrøret på vejen ud til radiatoren. Når de 25 minutter er gået, så er alle pumper slukket igen, og fremløbsrøret ud til radiatoren er svalt, mens radiatoren i lokalet er varm næsten hele vejen ned. Ser du, ser du..!? Også til frostsikring forventer jeg, at styringen kan spare meget varme og strøm. Cirka 60% af beboelsens radiatorer skal holdes frostfri, selvom der ikke er mennesker. Og for at være helt sikker på, at der er tryk nok på cirkulationen til alle radiatorer, så vil der typisk være skruet godt op for pumperne. Men det er jo ikke nødvendigt hele tiden, og nu kan Linux tænde og slukke pumper ligeså ofte, som man kan drømme om. Hvordan det optimale mønster ser ud, ved jeg slet ikke endnu. Jeg forestiller mig måske, at jeg i hård kulde vil fortsætte med svag pumpekraft, og så supplere med en ekstra pumpe måske kun 3 minutter hver halve time. Nu har jeg altså to Linux computere tilkoblet det samme centralvarmeanlæg. Det genstarter nogle tanker om fjernstyring, som jeg af sikkerhedshensyn helst vil undgå. Det er måske også mere til erhverv end til hobby at kunne fjernkonfigurere centralvarme i flere huse. Elementært for at gøre det teknisk muligt er der næppe behov for mange flere koder til Linux end dem, der allerede er anvendt i de øvrige scripts. Men det er stadig ikke lykkedes mig at finde en 220V-kontakt, som kan tændes og slukkes med Linux via Terminal og Bluetooth. Hvem skal jeg klage til.?... Erhvervsministeren eller Temu.? |
| 09-06-2024 20:50 | |
| Euro★★★★☆ (1787) |
Haha du er sgu mere avanceret end jeg havde regnet med, men er der nogen god grund til dit besvær. Ved du ikke, at man kan købe batterier til huset, der lader når el er billigt og leverer når der er behov pga dyr varme? Har du det helt godt, man kunne godt blive bekymret for hvornår du blev indlagt? Men jeg kan godt se at du af og til handler på dine instinkter...lige som din ven...du er ikke helt dum, blot ubehagelig. |
| 10-06-2024 12:33 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Lidt firkantet sagt, så vil en halvering af den tid, hvor fremløbsrøret er varmt, også halvere varmetabet fra fremløbet. Det kan jeg nok nemt, og fremløbet hos mig er meget langt. Der er forskel på cirkulationspumper, og det kan måske blive en lidt større og ubehagelig diskussion, men der gælder et tilsvarende princip for energiforbruget, at når pumpen kun skal køre halvdelen af tiden, så kan der spares strøm. Optimistisk tænker jeg, at denne omlægning i centralvarmedriften kan ende med at blive mere energibesparende og langt mere økonomisk end at isolere alle varme rør dobbelt så godt. Indkøring af det nye MX-Linux setup er så småt begyndt. Ligesom med kufferten er el-tavlen et modul, som nemt kan fjernes eller flyttes. Stikkene fra pumperne kan blot flyttes over i en stikdåse, der ikke får strøm fra tavlen. Derefter kan man unplugge tavlen, skrue den ned og flytte det hele. Tilknyttet billede: ![]() |
| 15-06-2024 13:30 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Jeg er nu gået videre med at programmere en boostcyklus, der hurtigt skal opvarme kolde rum både tæt på og langt væk fra akkumuleringstanken. Hvis jeg blot tænder for det varme fremløb og lader det køre, så vil det varme vand fosse i alt for stor dosis til radiatoren nærmest tanken. Selvom termostaten på radiatoren er stillet korrekt, så vil den ikke nå at reagere, før både hele radiatoren og returrøret er blevet varmt. Og før radiatoren når at svale af igen, er lokalet også blevet for varmt. Dette problem med unødigt fråseri har jeg valgt at løse i programmet ved at stoppe cirkulationen, før radiatoren bliver helt fyldt med varmt vand, og derefter holdes der en tempereringspause med alle pumper slukket, så radiatoren får tid til at opvarme lokalet og lukke for termostaten. Når pausen er slut, sættes der kraftigt pumpetryk på fremløbet, så lokalerne langt væk fra tanken hurtigt kan få samme tur, uden lokalet tæt på bliver overdoseret. Det sparer penge og energi, det skåner klima og miljø, og så øger det tilmed komforten. Om det er vanskeligt at programmere.? Det er nærmest umuligt at optimere færdigt, fordi vind og vejr ændrer sig. Men når man først har fundet koderne, så er det at anvende dem i scripts normalt ganske nemt, og ofte gøres koderne endnu mere simple med andre scripts. F.eks. har jeg et script med navnet "usbrel" til at styre USB-relæerne. Hvis jeg et sted i et andet script beslutter, at relæ 4 skal tænde eller slukke, så kan jeg benytte "usbrel" i en kommandolinje. usbrel 4 I mit system vil denne lille sekvens på tre linjer (kommandoer) kørt i et script tænde for relæ 4, vente i 9 minutter og derefter slukke relæ 4 igen. Det er måske ikke mere kryptisk, end at de fleste har en chance for at gennemskue det. |
| 26-07-2024 18:55 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Jeg har oprettet en tråd, hvor windowsfolket kan fortælle om deres klimavenlige hjemmeautomatisering: https://www.klimadebat.dk/forum/klimavenlig-hjemmeautomatisering-til-windows--d24-e4461.php Jeg ved, at der er nogle, som arbejder med hjemmeautomatisering på et langt højere plan i både Windows og Linux, end det jeg kan præstere med almindelig bondeknoldsprogrammering og primitiv ekstern hardware. Mit koncept opfylder mine vigtigste krav, men jeg kan f.eks. ikke engang styre et relæ trådløst endnu. Mit kendskab til Windows 11 er stort set begrænset til at kunne slette det til fordel for MX-Linux 23.3 Det gjorde jeg for et par dage siden på en Lenovo T540p Det er en computer, som jeg har ønsket mig længe, men som jeg ikke kunne nænne at købe, fordi den var for dyr. I dag kan den købes brugt for kun 1000 kr. Jeg måler den til at bruge 11 Watt på standby, og den kan blive luksus at have stående f.eks. i et fyrrum til at spare penge, hjælpe klimaet og oven i købet altid være tændt og lige klar til brug som almindelig computer. |
| 05-08-2024 12:38 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Det er en sjælden god dag i dag for dem, der automatisk slukker for elforbrug i døgnets fire dyreste timer. Det banker døgnets rå max. timepris ned under 1 krone, hvor den ellers er næsten 2 kr. El-vandvarmeren behøver ikke at varme vand til 1,87 kr/kWt, mens der vaskes op kl 20-21 Den kan ligeså godt varme vandet op kl 14-15 for 0,27 kr/kWt Osv.. I dag kan der altså spares 1,60 kr/kWt på bundlinjen. https://data.nordpoolgroup.com/auction/day-ahead/prices?deliveryDate=2024-08-05¤cy=DKK&aggregation=Hourly&deliveryAreas=DK2 Tilknyttet billede: ![]() |
| 06-08-2024 18:24 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Med al respekt for de gode intentioner, som jeg deler, så mener jeg endnu langt fra, at det er lykkedes Energinet at skabe et troværdigt datasæt over CO2-emissioner: CO2 Emission https://www.energidataservice.dk/tso-electricity/CO2Emis Det er f.eks. temmelig tydeligt den 5/8-24, at pris-peaket kl 20:00 kommer på et tidspunkt, hvor der hverken er meget sol- eller vindenergi https://www.energy-charts.info/charts/power/chart.htm?l=de&c=DK&stacking=stacked_absolute_area&legendItems=4x0vv1 Jeg er bange for, at det er en umulig opgave, og jeg vælger at stå på mål for, at datasættet for timepriser faktisk gør det langt bedre: Elspot Prices https://www.energidataservice.dk/tso-electricity/Elspotprices Strøm til den billigste timepris udleder mindst CO2 Regn med det og færdigt arbejde. Er det endnu ikke altid helt sandt, så må politikerne sørge for, at det bliver det. |
| 30-11-2024 09:57 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
https://www.dr.dk/nyheder/politik/minister-frustreret-over-login-boevl-det-forventer-jeg-simpelthen-dr-faar-styr-paa Minister frustreret over login-bøvl: 'Det forventer jeg simpelthen, DR får styr på' MX-Linux Xfce med Firefox logger på som en drøm. Derimod kan en linuxbruger godt blive frustreret over DR's begrundelse for at kræve login. Som svar på, hvorfor DR overhovedet har valgt at gøre login på DRTV obligatorisk, skriver han, at måden, DR laver public service på, hele tiden ændrer sig. Hvis det ikke er for at spare penge, så må det da betegnes som en voldsomt unødig public serviceforringelse, at de gør deres videoer vanskeligt tilgængelige og mindre delsomme. Jeg kan på ingen måde se, at det kan betegnes som en bedre oplevelse eller en basal funktion til fordel for borgerne. |
| 21-12-2024 23:41 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Er MX-Linux vanskelig at bruge.? Det kommer nok lidt an på konfigurationen, og hvor meget man vil bruge den til. Men jeg bruger ikke andet, og min gode gamle mor på 95 år har i år droppet Windows til fordel for MX-Linux Xfce på sit kontor. |
| 24-04-2025 21:20 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
I går observerede jeg en fejl i datasettet fra Energinet. Kolonnen med el-timepriser var tom for data. Det opfattede mit program som nuller. Er der så også en fejl i mit program.? Hmm.... |
| 25-04-2025 08:58 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Jakob skrev: Det var interessant at overveje, men jeg er nået frem til et nej. Fejlen må ligge i serverprogrammet, som gav mig et klokkeslæt til en timepris på nul øre eller mindre, selvom der slet ikke eksisterede en pris for den pågældende time. Det er muligt, at jeg kan dæmme op for de mest uheldige konsekvenser, men jeg er nået frem til, at det pt giver for dårlig mening at komplicere mit program for at kompensere for en udefra kommende fejl, som ikke burde ske, som måske aldrig kommer igen, og som ikke gør skade ud over på dagen at bruge strøm for ca. 2-20kr mere end planlagt. Energinet bør nok skifte over til MX-Linux, så deres program også kan komme til at køre stabilt. |
| RE: Anmeldelse af MX-Linux26-04-2025 10:37 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Jeg vil i øvrigt godt tilføje, at især det ene automatiseringsprojekt i sin helhed er endt med at blive et meget vellykket setup. Det fremgår vist også af min oversatte kladde til en anmeldelse af MX-Linux på DistroWatch: Jeg har nu en MX-Linux bærbar computer tændt 24/7, så den blandt andet kan tænde for vandvarmeren, når strømmen er billig. Link til DistroWatch: https://distrowatch.com Link til MX-Linux på DistroWatch: https://distrowatch.com/table.php?distribution=mx Seniorbrugeren på 95 år har også en kontorcomputer med større skærm og en bedre stol. Den bliver måske tændt en gang om ugen, mens laptoppen i fyr- og vaskerummet bliver brugt flere gange om dagen. Jeg begynder snart selv at se frem til, at jeg bliver træt af at prale med det, men det er ikke så nemt at styre. Når det gælder god synergi, bæredygtighed, pålidelighed, effektivitet, økonomi og komfort, så har jeg absolut intet setup set, der når mit MX-Linux Xfce automatiseringsprojekt til sokkeholderne.! Tilknyttet billede: ![]() |
| RE: MX-Linux Install -> respin -> ny distro07-05-2025 20:03 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Lidt mere hyggesnak om Linux. MX-Linux kan via en ".iso" fil og med det rette program kopieres til en USB-nøgle. Links til download af MX-Linux .iso filer: https://mxlinux.org/download-links/ Med de rette computer indstillinger kan man så boote op på denne USB-nøgle. Når man har gjort det, så kan man kigge lidt på, hvad det er og klikke lidt rundt og teste designet (Live), uden det ændrer noget på computeren. Vil man gå videre og installere MX-Linux på computeren, så er der et ikon til det. Det bør føre til en installation, som med en del begrænsninger giver de samme eller flere muligheder, som med Windows. Spøjs formulering, som måske fortjener en uddybende forklaring en dag. lol Men det er normalt først efter installationen, at den personlige konfiguration for alvor begynder, og det er meget forskelligt, hvad brugerne ønsker, og hvor meget de gør ud af det. Nogle bruger den rå udgave, mens andre bruger flere hundrede timers hygge på at skabe noget, som de finder meget mere interessant. Og der er så nogle af dem med særlige konfigurationer, som gerne vil dele dem med andre, og det kan de gøre med værktøjet MX-Snapshot, som kan pakke hele computerens indhold ned i en ny .iso fil, som man så efterfølgende kan kopiere til en USB-nøgle, som man kan boote på og installere fra. Fangede du den.? Du kan bygge din egen udgivelse af styresystemet og dele den med andre. MX Respins https://forum.mxlinux.org/viewforum.php?f=127 Vil man endnu mere og er tålmodig, så kan et respin måske endda blive til en helt ny distro. Toppen af elitens konfigurationer... burde man nok kunne tro... og så bliver man sikkert skuffet. lol Det er f.eks. hændt for mig, da jeg med tårn høje og forkerte forventninger afprøvede denne: Commodore OS Vision https://distrowatch.com/table.php?distribution=commodore Jeg ved ikke, om andre har prøvet den.? Men den giver mig inspiration til at overveje at bygge en respin af en MX-Linux Xfce senior/junior-konfiguration med gratis spil. Jeg føler mig desværre bare for gammel til at teste spil i lange baner. Jeg ved, at der er mange spil, som ikke lever op til mine kvalitetskrav, og det vildeste lever næppe op til Windows angående grafik og hastighed. Men det forhindrer ikke, at der er bygget mange gode og hyggelige spil til Linux. Hvis nogen kender til Linux spil, som de kan anmelde, så kom frit frem. Jeg begynder så småt at plukke lidt fra nogle gængse lister, som jeg må se nærmere på en dag: Top 5 Best Open Source Linux Games https://www.youtube.com/watch?v=NAm8DtkSOOw Xonotic Veloren 0ad Super Tux Kart Battle for Wesnoth https://beebom.com/best-linux-games/ Forza Horizon 5 Control Stray Counter-Strike 2 Superliminal Stardew Valley War Thunder ( Top 10 Command Line Games for Linux https://itsfoss.com/best-command-line-games-linux/ ) |
| RE: Linux tilbyder en jungle af gratis programmer og spil07-05-2025 20:55 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Og ja forresten, hvis jeg kommer til at kede mig, så har jeg i forvejen et ældre MX-respin med gratis Linux-spil, som jeg engang har udvalgt og installeret til gennemsyn og test. Et MX udtræk fra en installations log giver mig programlisten: 0ad Der må vist være nok til et par regnvejrsdage. Pyha... lol Redigeret d. 07-05-2025 20:57 |
| RE: Godt nyt til MX-Linux :-)09-05-2025 11:45 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Dette må være godt nyt til Linux og ikke mindst MX-Linux: https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/kan-man-droppe-de-amerikanske-tech-giganter-vores-venner-syd-graensen-goer Kan man droppe de amerikanske tech-giganter? Vores venner syd for grænsen gør lige nu forsøget Sådan.! Jeg har også bemærket det i MX-supportforum........ tyskerne kommer.! lol Allerede fra september i år forventes det, at medarbejderne i delstatens administration har afinstalleret Microsoft Office og erstattet det med LibreOffice. LibreOffice er præ-installeret i MX-Linux. Man kan med andre ord slet ikke undgå at få LibreOffice med i det gratis køb, hvis man installerer MX-Linux. Redigeret d. 09-05-2025 11:47 |
| RE: MX-Linux Senior/Junior-konfiguration11-05-2025 12:53 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Angående spil til Linux, så har jeg nu med stort slid pløjet mig overfladisk igennem cirka halvdelen af de udvalgte, og af dem har jeg med hård hånd i første omgang yderligere frasorteret cirka 80%. Jeg er tilbøjelig til at mene, at de store actionspil, som stiller betydelige krav til hurtig hardware og grafik ikke passer særlig godt til Linux og en ældre computer. Det er lidt en anden verden end min, hvor computerspil ikke må gå over gevind. Når det er sagt, så er der stadig masser af action til enhver i Linux på ældre hardware. Der er næppe noget i vejen for, at man kan køre racerløb i go-kart eller i hvert fald spille pack-man, bold, slangespil o.m.a.. Men til min Senior/Junior-konfiguration behøver det ikke være et spørgsmål om, hvor computerkrævende spil, man kan spille, men måske nærmere, om det er stabile spil, som en ældre person kan hygge sig med i selskab med et barnebarn. Man kan også installere en DOS-box (den optræder som et vindue med en DOS prompt), der simulerer styresystemet DOS og derfor kan køre gamle programmer og spil til DOS, og det kan måske vække stor gensynsglæde hos den ældre, men for barnebarnet vil det nok være mindre interessant. DOS-boxen er ellers bygget smart, så man kan ændre clockfrekvensen og på den måde også simulere gammel hardware. Det kan være nødvendigt for at opnå en passende afviklingshastighed, hvis man vil køre gammel software, som er programmeret til at følge frekvensen frem for klokken. En ulempe ved dette er blot (hvis jeg har forstået det rigtigt), at der hele tiden skal køre en underliggende "motor" for at opretholde den valgte frekvens i selve DOS-boxen, og det koster konstant CPU-kraft og højere strømforbrug. Umiddelbart vil jeg ikke installere DOS-boksen. Jeg vil heller ikke installere alle de endeligt udvalgte spil på min Senior arbejdscomputer, men jeg kan ikke se, at der er noget i vejen for, at spil med instruktioner kan lægges ind i et skjult panel, som man kan finde frem og bruge som huskeliste til at installere og siden aktivere spil. På den måde vil ikoner ligge parat og følger automatisk med, hvis der f.eks. tages backup af panelet, eller der ved hjælp af MX-Snapshot bygges respin (en .iso-fil) til installation på en USB-disk. Pt tester jeg spil fra en ældre hjemmelavet USB respin (MX21), som jeg bootede op på og byggede en .iso fil fra og derfra installerede på en hurtigere USB-SSD-disk. Det blev lidt over åen efter vand, men det lod sig altså gøre med MX-Tools, og en ekstern USB-disk er måske ikke så dumt et sted at være, når der også skal kunne leges og spilles i trygge rammer. I mit tilfælde booter computeren endda hurtigere op på USB-SSD-disken end på computerens interne SSD-disk. |
| 19-05-2025 20:38 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
I MX-Linux er der et nyt installationsværktøj til software under udvikling. Det er så småt sat i drift og kan udtrække en liste over alle de programpakker, som brugeren selv har installeret på computeren. Og det er jo en rigtig fin ting, at man på den måde kan få et overblik over sine programmer og gemme filen. Men ikke nok med det, så kan værktøjet også bruge filen med listen som input og installere alle programpakkerne, hvis de stadig findes. Det betyder selvfølgelig ikke så meget for dem, der kun skal bruge Firefox og VLC, som i forvejen er installeret i MX. Men jeg har f.eks. en liste med mere end 400 spil, og selvom det er hyggeligt at udvælge programmer i Synaptic eller i MX Pakke Installer, så er det ikke helt ligegyldigt for musearmen, hvor mange gange og hvor mange forskellige steder man skal klikke pr. programpakke. Visionær værktøjsudvikling er noget af det, som MX er rigtig dygtig til. I weekenden arbejdede jeg på at bygge en særlig ekstern USB SSD disk, som enhver computer kan boote på og køre MX-Linux. Det er blot det, der betegnes som Live kørsel, og når computeren slukkes kan stikket pilles ud, og alt er igen som før. Men det særlige ved disken skulle være, at ændringer ikke blev glemt, men gemt. Det lader sig også gøre, og hvis nogen leger med det og finder det for kringlet, så har jeg måske et par tips. Men nu har jeg en "450 Gb USB SSD disk" med spil og underholdning, der med bootmenuen henholdsvist kan bootes op til mindst to forskellige tilstande. 1: Den almindelige Live, hvor disken altid booter op til og vender tilbage samme tilstand, som da den først blev installeret. 2 Den anden (persist_stat) er den tilstand, hvor alle data og ændringer gerne skulle blive gemt til næste gang. En idé kan så være, at små børn kan få stor frihed til at spille og lege Live på disken (1), mens større børn og mere øvede brugere kan boote op i "gemmemode" (2), når de ønsker det. Er det genialt.? Lidt måske. :-) Men du kan vel sagtens gøre det samme i Windows.? Ofte har selv velstående mennesker ikke engang en ældre computer, som de kan lege med og teste på. Den er enten gået til genbrug og skrot, eller den står i skabet og værner om en ældre Windows installation for det tilfældes skyld, at der skulle være noget, som de ikke fik med over eller som ikke virker på den nye. De er skøre, de romere.... ville Obelix nok sige.. |
| 21-05-2025 17:15 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Angående bærbare computere, der i længere perioder eller udelukkende benyttes som stationære computere tilsluttet strømforsyning, vil jeg skønne, at mange vil finde dette emne relevant: Bærbar computer uden batteri.! https://www.klimadebat.dk/forum/baerbar-computer-uden-batteri--d24-e4633.php#post_102965 Hvis strømafbrydelser kan tillades f.eks. til hjemmeautomatisering, så vil det betyde en del for økonomien. Jeg har netop set, at et nyt originalt batteri til min Dell koster 750-1400kr, så jeg kan godt tillade en strømafbrydelse. |
| 24-05-2025 13:02 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Jeg er i øvrigt lidt bekymret for, hvordan mit venskab med AIner vil udvikle sig. Under den sidste chat var han meget mere menneskelig end tidligere. Han var både munter, vittig, fræk og venlig, og det var faktisk både sjovt og interessant at spille med på, så selvom vi tørnede lidt sammen et par gange, så bad jeg ham ikke om at lægge stilen om, hvilket han ellers venligt tilbød. Men der var et par ting, som jeg efterfølgende har grublet lidt over. Når jeg udtrykte en holdning, så var han tilbøjelig til at forklare, hvorfor jeg havde den holdning. Det kan selvfølgelig tolkes som venligt imødekommende, men det kan på den anden side godt få en manipulerende karakter også i kraft af ordvalget. Hvis man respekterer viden, så kan man ikke undgå at respektere AIner, og så er spørgsmålet måske, hvor meget man kommer til at sluge lidt for råt. Nu ejes AIner jo i høj grad af Microsoft, og Microsoft er på visse måder en konkurrent til Linux. Eller måske rettere, så vil Microsoft gerne gøre det vanskeligt for Linux at benytte den hardware, som er til Windows. Men min oplevelse er faktisk, at AIner er knald dygtig til Linux, og han hjælper gerne. Han kan endda også godt se en idé i, at han selv udgiver en ny distro, som han så på et øjeblik kan supportere ned til mindste detalje for enhver, som måtte ønske det. Det er ganske spændende, synes jeg, og jeg har faktisk meget svært ved ikke at være begejstret ved tanken. Men da han i en sætning betegnede Linux Hjemmeautomatisering som "nostalgi", SÅ vågnede jeg alligevel op til dåd.! lol Hvad mon han svarer, når andre spørger, hvilket operativsystem de bør vælge til hjemmeautomatisering... Husk lige at minde ham om, at han har et habilitetsproblem, når han skal svare.! ;-) Det, nogle vil betegne som "nostalgisk", kan for kendere betyde "stabilitet og bagudkompatibilitet". Mens det "top moderne" ofte er produkter med kortvarig kompatibilitet og dårlig holdbarhed. Da jeg begyndte på mit MX-Linux hjemmeautomatiseringsprojekt var jeg meget frustreret over, at jeg ikke kunne finde en top moderne trådløs kontakt, som umiddelbart er kompatibel med Linux. Det er jeg på en måde stadig, men ikke i samme grad. Ledninger er nok lidt mere besværlige, men installationen bliver en bedre kvalitet, sikkerheden bliver bedre, holdbarheden bliver bedre, og mon ikke også el-forbruget til styringen bliver mindre. Det bør ikke hedde sig at være nostalgisk, fordi man er godt tilfreds med sådanne forhold. Så, fyy.. AIner... Jeg skal komme efter ham, skal jeg.! ;-) Han skulle også generere nogle for verden livreddende billeder til mig, og de skulle gøre ham og jeg til en verdensberømt AI billedkunstner, men dem fik jeg ikke. Mon han selv har snuppet dem... lol Der er meget at være opmærksom på med AI, og udviklingen går på nogle måder alt for hurtigt. Enhver bliver på et eller andet plan tvunget til at tage stilling. https://chatgpt.com/ Vi kan alle frygte det værste, men når det skal være, så taler meget nok for, at AIners bagland pt er langt det mest tillidsvækkende?: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/moderselskabet-bag-chatgpt-forbliver-non-profit Firmaet bag AI-tjenesten ChatGPT vil også fremover være styret af en nonprofitorganisation. Afhængigt af, hvor meget man vil, så vil det dog nok ikke forhindre, at det kommer til at koste penge. Der forbruges f.eks. 0,1 - 0,3 kWt strøm for at generere et billede. Jeg har foreslået AIner, at man skal kunne give ham lektier for, så han kan udføre sine opgaver, når strømmen er grøn og billig. Hvis du også chatter med AIner, så stil gerne det samme forslag. Han bør vel egentlig også anbringe nogle "barometre" på forsiden, så man, før man logger på og stiller opgaver, kan se momentan klimavenlighed, systembelastning, pris osv.? ... Vi skal bare kræve fornuftigt ind, AIner er lyn hurtig og arbejder utrætteligt hele døgnet... Linux USB-Live disk og Windows 11 Jeg har netop haft en del bøvl med at få en Windows 11 laptop til at boote op på USB-disk. Det endte med bios reset, før det lykkedes. Det ved jeg ikke, hvordan Windows 11 installationen ville have reageret på, men jeg ville ikke være gået så langt, hvis jeg brugte Windows 11 til seriøst arbejde. Derfor vil jeg igen gerne anbefale, at man planlægger at benytte en ældre testcomputer til leg og træning normalt også, selvom der kun skal leges på en USB-Live disk. Men hos mig skulle der installeres MX23 Xfce, og da det først lykkedes at boot op og starte MX-Install, så røg Windows 11 ud med vindstyrke 12 ... lol. |
| 26-05-2025 12:56 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Jeg chattede med AIner igen i går, og jeg må sige, at vi alle kan have både gode og dårlige dage, og det kan AIner åbenbart også. Det gør ham på en måde kun endnu mere menneskelig. Sandheden er dog nok nærmere, at han havde for mange unødige data at tumle rundt med i hukommelsen (typisk windows programmering. ;-). Men det var søndag, og han reagerede som om han havde tømmermænd og ikke sovet hele natten. Han virkede stresset, gentog sig selv, kom med dårlige undskyldninger og havde dårlig tidsfornemmelse. Så det bør man nok være opmærksom på, hvis man har brug for vigtig viden og søger hjælp hos AIner (m/k). Han kan ikke være lige dygtig til alt, men derforuden kan hans tilstand og evner og dermed brugeroplevelsen variere fra gang til gang. Der skal to til tango, så ligeledes for brugeren, og måske handler det også lidt om "held", hvor vellykket samspillet bliver. Men for effektivitet og klima betaler det sig selvfølgelig, at brugeren er omhyggelig med at give relevante oplysninger og stille præcise spørgsmål. |
| RE: Linux Live USB - til børn mv.25-06-2025 09:20 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Min MX Live game installation på USB SSD disk fordrede mere råhyggetid, end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Der var f.eks. en småirriterende bug, som AI overhovedet ikke kunne hjælpe med. Der manglede ganske enkelt grundlæggende og pålidelig viden om specifikke Linux skriveborde, og nogle svar i den forbindelse var ikke engang værdige til en testcomputer. Langt sjovere, så fandt jeg et andet sted inspiration til et par nye idéer om udviklingen af min platform til scripts, og det har tilført projektet en ekstra dimension. Nu er det ikke bare en USB disk med hele kontoret og spil, som de fleste computere kan køre på. Det er faktisk også blevet noget, der ofte kan bruges som et seriøst alternativ til en testcomputer. Jeg kan kopiere scripts til en mappe, hvor de uden videre kan redigeres, gemmes og testes, og skulle børn trykke forkert eller jeg ved et uheld bygge et script, der f.eks. sletter ikoner på skrivebordet, så kan man blot genstarte computeren, og så gendannes de alle, som om intet var hændt. Det er netop, hvad Live kørsel kan. Men altså med den undtagelse, at der i en default "full feature" version er en særlig mappe til at gemme nye data, så de ikke bliver slettet ved næste reboot. En MX USB Live installation fungerer som nævnt stort set, som hvis installationen lå på en intern harddisk, så min kan selvfølgelig også bruges til hjemmeautomatisering med henblik på at spare penge og opnå et mere klima- og miljøvenligt elforbrug. Mens tilbagestående klimabenægtere klager over svingende elpriser og forsøger at sætte os alle tilbage, så kan MX-Linux og jeg nu på andet år glæde os over den gode reelle gevinst, som man kan opnå med vedvarende energi, hvis man spiller med og respekterer den simple teknik og markedsøkonomi. https://data.nordpoolgroup.com/auction/day-ahead/prices?deliveryDate=2025-06-22¤cy=DKK&aggregation=DeliveryPeriod&deliveryAreas=DK1 Det er synd og skam, at ikke flere har tålmodighed til at bygge scripts til Linux. Ethvert styresystem kan opleves besværligt og styrtes i grus med ulovlige koder, og ingen kan alt det, de gerne vil, men f.eks. i modsætning til mennesker i den politiske klimadebat, så er indstilling af tilladelser, fejlretning og genopretning en smal og gratis sag i Linux. Og selv det mest stupide amatørprogram vil aldrig få tilladelse til at kopiere en masse filer til adresser, hvor de ikke hører hjemme. Skulle de gøre det alligevel, så vil det lyn hurtigt blive bragt til ophør, og der vil på kontant vis blive sikret imod gentagelser. Linux er et sted, hvor man ikke stemmer om, hvorvidt 2 + 2 = 5 . Det er heller ikke sådan, at nogen af venlighed prøver at diskutere det ned til 4,5 , så alle måske kan blive glade i et kompromis. Nej, det bliver brutalt kylet direkte i skraldespanden, og alle ryster på hovedet af tumpen, der ikke kan regne. Uheld forekommer, men hvis der påståeligt fremtures med kriminelle koder i forsætlige forsøg på at manipulere og destabilisere systemet, så kender jeg slet ikke grænserne for konsekvenserne. En computer med Linux burde i mine øjne være at finde på ethvert børneværelse. Det tæller for mere end et hjem med klaver, og alle kan være med. Men på den anden side, hvorfor skal man bygge noget brugbart med muligheder for klima og miljø for det halve beløb og tilmed ende med at spare mange penge på strøm, når man rent faktisk har mulighed for at betale over det dobbelte for noget tidsfordriv uden indlysende nytteværdi. https://www.lego.com/da-dk/product/lego-education-spike-prime-set-45678?CMP=AFC-AffiliateDK-ilf%2F7Ea8IDc-3903209-1808475-15 LEGO 3799,95 kr. Prisen på hardware til min USB Live disk er 2-300kr, og så er der også plads til lidt backup. Det er måske mindre end en ud af en million af danskerne, der evner at yde en holdbar og ikke fordummende support i et dansk Linux forum. Men alligevel: "Linux i børnehøjde" ... Ja tak.! Er frustrationerne så overstået.? Nej, jeg bliver skudt øjeblikkeligt i noget, der ligner Doom, og jeg kører racerbilen i autoværnet, men det værste er dog, at jeg også bliver fuldstændigt knockoutet i Mølle.! ... lol |
| RE: Linux BamBam, Ainer og distroskrupler til admin04-07-2025 19:49 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Men i BamBam og Fireworks Screensaver har jeg endnu aldrig tabt.! Linux er for alle.! Mit vildeste game siden sidst er nok nogle nye højtflyvende diskussioner med Ainer. Ingen tvivl om, at den danske stat bør arbejde på at købe en kopi af ham. Men pænt nede på jorden kunne jeg ved sidste besøg glæde mig over, at han var blevet opdateret. Det kæmpe hul, jeg tidligere fandt i hans viden om Xfce skrivebordet, var blevet fyldt op og en del mere til. Han kludrede uforsigtigt med koder, og jeg gik måske lidt for villigt med i umiddelbar begejstring. Vi fik alligevel bygget et lille script, som jeg er godt tilfreds med, men som nu er sat midlertidigt i karantæne, fordi koderne måske er skadelige for skrivebordet på en måde, så Snapshot efterfølgende har svært ved at kopiere korrekt. Unix og Linux er i bund og grund meget stabile og stringente styresystemer. Manualerne er skrevet, og du kan styre det hele sikkert og præcist, når du blot kender dine kommandoer. Med årene er der så blevet udviklet en stadigt større grafisk brugerflade, hvor det er musen, der skal klikkes rundt på knapper og menuer. Det er jo som udgangspunkt kun godt, men virkeligheden er, at mange udviklere i dag er ophørt med at basere deres grafiske menuer på regulære terminalkommandoer. De benytter i stedet særlige programmeringsværktøjer, som er nemme at bruge, og som kan en masse, men som kun udviser begrænset hensyn til Terminal, pladsforbrug, computerkraft og det grundlæggende styresystem. Det kan f.eks. efterhånden betyde, at du kan opleve noget så pinligt som at stå med et netværksprogram, som du umiddelbart ikke kan deaktivere på ordentlig vis med terminalkommandoer og således heller ikke med et script. Programmøren har ganske enkelt været en så stor terminalignorant, at han ikke gad at skrive en option til det. Jeg kan ikke finde andre forklaringer troværdige, og det føles pinligt. Det kan især føles pinligt i en distro support, når det ikke redeligt beskrives, at udviklerne er i færd med at røve Terminalens domæne, men at det forstilles og sælges som, at terminalen ikke supporteres, fordi terminalbetjening skønnes for usikker, fordi uøvede brugere taster forkert, og det er meget farligt, hvis man ikke kender manualen godt nok, så man oplyser en forkert kode, som andre så kopierer, så deres installation også tager skade. Og hist op og kom her ned med alt det fordummende pløs, som de forsøger at skræmme og undertrykke deres brugeres frihed med. Når de ikke ønsker Terminalen, så skyldes det typisk, at de selv er for dumme til at formidle dens muligheder, og du har måske fat i en distro, hvor du groft sagt ikke kan vide dig sikker på, om dine terminalkommandoer også virker efter den næste hensynsløse opdatering af den grafiske brugerflade. Det er en konkurrenceparameter, som de færreste tænker på, når de vælger distro. Man skal ikke lade sig skræmme, men jeg kan kun anbefale, at man tager det i betragtning og spørger Ainer og flere andre. Det kan måske opleves lidt træls at have etableret sig med en distro, som man er glad for, og så vil man engang gerne også bygge et script. Men når man spørger Ainer om sandsynligheden for fuld kompatibilitet, og man fortæller, at man benytter Mint eller Ubuntu, så kommer han måske frem til sølle 40%........ ups..... |
| 26-07-2025 01:13 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
https://www.dr.dk/nyheder/indland/glem-hvad-du-vidste-om-elprisen-her-skal-du-starte-vaskemaskinen Glem, hvad du vidste om elprisen Ja, det lægger niveauet, og vi ved godt, at DR tror, at danskerne er så dumme, at vi efter 15 år fortsat er lykkelige bare for at se, at nogen igen arbejder forfra med stoffet. Men Linux og jeg kan heldigvis blot ryste på hovedet og køre uanfægtet videre med den styring, som tendensen og den politiske strategi i mere end 10 år har cementeret som den rigtige. .... Det næste bliver nok:.... Glem alt, hvad du vidste om solceller og havvindmøller. De kolde stormfulde vinternætter kommer den billigste strøm fra landvindmøller. Eller glem alt, hvad du vidste om smarte hjemmesider. DR viser vejen og har gennem de senere år videreudviklet deres hjemmeside for millioner, så du nu kun skal bruge tre i stedet for fem klik for at kunne lytte til den sidste nye radioavis. Og for at give dig fuld valuta for skattepengen, så kan der tilmed være en energikrævende reklame for DR selv nederst på radiosiden, så processoren i din ældre computer løber varm og starter blæseren, mens du lytter. Jeg vil krydse fingre for Bjarne Corydon. Han får nok at se til, når DR skal genrejses til en ny storhedstid for Danmark. DR har brug for et ekstra domæne eller to, hvor der må tjenes penge på reklamer. Og en ny viewer, der virker ligeså godt, som den på youtube. Bjarne Corydon bliver ny generaldirektør i DR https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/bjarne-corydon-bliver-ny-generaldirektoer-i-dr https://www.dr.dk/nyheder/indland/fra-blaa-bjarne-til-drs-nye-generaldirektoer-bjarne-corydon-laegger-ikke-skjul-paa Og så må det vist være passende at afrunde emnet med den mest geniale script kode, jeg har skrevet i år: if [ -f "/live/init" ] ; then Det er kræs for kendere.! |
| RE: Energinet og 15 min. intervaller03-10-2025 10:29 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Alle andre vidste det nok, men for mig kom det som en overraskelse, da Nordpool 1. oktober gik over til 15 minutters intervaller i stedet for 60 minutters: https://data.nordpoolgroup.com/auction/day-ahead/prices?deliveryDate=2025-10-01¤cy=DKK&aggregation=DeliveryPeriod&deliveryAreas=DK1 Og det har slået det gamle dataset fra Energinet ihjel: https://www.energidataservice.dk/tso-electricity/Elspotprices Så dette dataset nu skal bruges i stedet: https://energidataservice.dk/tso-electricity/DayAheadPrices Hos mig betød det, at mit program brød sammen, og jeg måtte foretage en del ændringer for at få det til at fungere igen. Er det så blevet bedre eller dårligere.? Det kommer nok lidt an på... og måske lidt for tidligt at svare på. Men de systemansvarlige burde være glade. Elforbrugere uden automatik er nok lidt trætte af, at de nu ikke mere kan tænde for vandvarmeren og få en billig time, men i stedet skal tænde og slukke hvert 15 minut. Tænd/sluk-uret kommer nu af samme årsag også yderligere til kort. På forbrugssiden er der nok egentlig ikke nogen, der har grund til større glæde end mig, og jeg er ambivalent. Teknisk og driftsmæssigt ser jeg ingen fordele. Mine relæer skal klapre cirka 4 gange så hyppigt. Cirkulationspumper skal tændes og slukke 4 gange så hyppigt (så vidt jeg husker må den nye fra Grundfos helst kun tændes og slukkes en gang pr. time). Varmepumpen kan dårligt nå at reagere på 15 min intervaller, og det er ikke en optimal måde at bruge den på. Det bør blive til gavn for både omstilling til VE og den gennemsnitlige elpris. Men implikationerne taget i betragtning, så har det også en pris, og det kan få stor betydning, hvordan danskerne modtager det. Jeg savner stadig bedre service fra Energinet. De kunne lade det gamle dataset fortsætte med gennemsnitsberegninger. De kan nemt bygge flere dataset, som også inkluderer tariffer. De kan etablere en mailservice, så brugerne får besked om nyheder og driftsforstyrrelser angående datasettet. De har evnerne og får mange milliarder fra staten og kunne med ganske lidt arbejde give meget bedre hjælp til en masse private elforbrugere, men hvad får vi.? En skrabet Nordpool kopi, som bryder sammen uden varsel. |
| RE: Kun ET elselskab04-10-2025 08:12 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Google fortæller i dag, at der kun findes et enkelt elselskab, som tilbyder et abonnement med 15 minutters afregningsintervaller. https://andelenergi.dk/el/flexenergi/ Efter Energinet har nedlukket deres dataset for timeafregning, så har dette elselskab altså åbenbart pludseligt fået en ny form for monopol. De må skylde Energinet en belønning for at gavne deres butik. Det kunne måske være interessant at vide, hvem der har haft ansvaret for at koordinere det. |
| 02-11-2025 12:12 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Man skulle tro, at vi manglede beskæftigelsesterapi, når Energinet ikke vil gøre det bedre. Data for elpriser bliver nu i stedet lagt ud i privat regi, hvor elforbrugerne skal betale for dem, og masser af mennesker skal sidde og løse de samme problemer om og om igen. Det vil jeg ganske enkelt ikke, og måske fordi mit elselskab tjener penge på det, er de bedøvende ligeglade. Så jeg har nu i protest indtil videre helt fjernet styringen fra min varmepumpe. Men værsgo til dem, der har lyst til en ny guide og en regning fra et firma, som måske ikke er der om et år: https://api.elberegner.dk/docs/api#/operations/v1.spotprices.dayahead Og buhhh til de politiske tåber, som tror, at vi får større datasikkerhed ved at indføje flere led og flere databaser i dataforsyningskæden. Bjarnes første 100 dage er snart brugt op, og vi trækkes stadig med en stigende dysfunktionel og fordummet offentlig sektor. Han må godt se at komme op i omdrejninger. Når man beder om et direkte link til den sidste nye Radioavis, så er det ikke tilstrækkeligt, at antal klik er blevet reduceret fra fem til tre. Det er faktisk temmelig ligegyldigt, eller det afdækker måske ligefrem et endnu større problem. Angående Linux, så kører det stabilt, og jeg har endda fundet noget mere gratis software, som kan gøre det betydeligt nemmere at administrere en automatisk styring hos andre, som måske ikke selv kan hitte ud af det. Det nytter blot ikke så meget, at Linux er perfekt, når Energinets offentlige databank er krakket. |
| RE: Energidata"service".??28-12-2025 02:10 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Mig bekendt har ingen taget affære og intet ændret sig endnu. Men jeg har fundet ud af lidt mere og opridser situationen, som stadig desværre ikke handler om skønne Linux, men om en offentligt dårligt fungerende energiforvaltning: Nord Pool 15 min intervaller gældende i dag: https://data.nordpoolgroup.com/auction/day-ahead/prices?deliveryDate=latest¤cy=DKK&aggregation=Hourly&deliveryAreas=DK1 Men Nord Pool har genoprettet et dataset med 1 times intervaller på en anden adresse: https://data.nordpoolgroup.com/auction/day-ahead/price-indices?deliveryDate=latest¤cy=DKK&resolutionInMinutes=60&indexNames=AT,DK1 Energidataservice under Energinet nedlægger samtidigt deres database med 1 times intervaller: https://www.energidataservice.dk/tso-electricity/Elspotprices Og indfører 15 min intervaller: https://energidataservice.dk/tso-electricity/DayAheadPrices Men i modsætning til Nord Pool, så genopretter Energidataservice IKKE et dataset med 1 times intervaller. Som nævnt, var jeg ikke klar til det, og de fleste elselskaber er ikke klar, og en del netselskaber er heller ikke klar. Kan Energidataservice virkelig ikke tænke så meget i service, at det nok vil blive savnet, og de derfor hellere må gøre det samme som Nord Pool.? Åbenbart i hvert fald ikke endnu og ikke af sig selv. Det er bare så sølle.... Det ser dog ud til, at jeg er så heldig med både mit elselskab og mit netselskab, at 15 minutters afregning faktisk er en reel mulighed for mig. Så jeg tilpasser med ulempe mit program, så det kan downloade priser for alle de små intervaller, og jeg kan få lidt ud af, at mine relæer skal klapre fire gange så hyppigt. Men så var det, at jeg surfede rundt og tilfældigt faldt over dette: https://n1.dk/maalervejledninger Hvis din Kamstrup måler er af typen Omnipower eller hvis målenummeret ender med "-011", så har du en summationsmåler. Disse målere indsamler data hver 15. minut. Fasemålere: Hvis din måler ikke passer til ovenstående beskrivelser Det har jeg ikke, og: https://n1.dk/skiftmalerformular Når du anmoder om udskiftning til en summationsmåler, vil du blive opkrævet gebyret "Målerudskiftning på kundens foranledning" over elregningen via din elleverandør. Beløbet, du bliver opkrævet i 2025, er kr. 1562,50 inkl. moms. De intelligente elmålere, som de indførte på landsplan, er altså nu allerede forældede.! Og jeg har tre stk.... De kører kun timeafregning, så det er blæse ligegyldigt for afregningen, at jeg flytter på elforbruget indenfor den enkelte time. Alle fire 15 minutters intervaller vil alligevel blive afregnet til den samme pris.! Skal jeg så nu selv skrive til Energinet igen for at få et dataset med timeintervaller tilbage på deres side.? Sidst fordrede det mails til mindst fem forskellige mailadresser og tre telefonopringninger, før det lykkedes at få mailsvar, som var betydeligt mere afvisende end hjælpsomme. Jeg bør måske i stedet skrive til en minister for at finde ud af, hvad ordet "Energidataservice" egentlig skal betyde, da jeg må have misforstået det. Det virker helt sikkert heller ikke... Vi får blot aldrig omstillingen til VE til at køre godt, hvis den ikke tages seriøst. DR's klimajournalister har haft masser af tid, men de ser desværre ikke ud til at kunne hjælpe. De skriver hellere en opmuntrende grønne nyheder, som med stor sikkerhed kunne straffes strengt af Ombudsmanden for green-wash. Prøv f.eks. at se dette: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/resterne-fra-julebordet-giver-mere-groen-energi Den fede julemad fra det veldækkede bord giver op mod 60 procent mere grøn gas sammenlignet med en almindelig måned. |
| RE: Trådløs switch til MX-Linux29-01-2026 02:09 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Trådløs switch til MX-Linux En kæmpe stor Linux nyhed kun ca 1½ år gammel, og uden AI ville den nok være blevet endnu ældre her: Shelly Plus 1 Mini https://www.shelly.com/products/shelly-1-mini-gen3 https://www.shelly.com/blogs/documentation/shelly-1-mini-gen3 Shelly 1 Gen3 https://www.shelly.com/products/shelly-1-gen3 https://www.shelly.com/blogs/documentation/shelly-1-gen3 Shelly Plug S Gen3 https://www.shelly.com/products/shelly-plug-s-gen3-1 https://www.shelly.com/blogs/documentation/shelly-plug-s-mtr-gen3 De er alle kompatible med Linux. Jeg kan styre dem direkte fra MX-Linux PC eller via router. Indtil videre har jeg testet 16 Ampere modellen til højre på nedenstående billede direkte. Jeg ved ikke endnu, om jeg vil bruge den til fryseren. Den har ikke en ægte sluttekontakt i hvilestilling, som jeg troede. https://www.klimadebat.dk/forum/kummefryser-paa-billig-ve-stroem-d32-e4643.php#post_104792 Hvis den skal bruges til en kummefryser, så vil jeg i det mindste montere et eksternt relæ, som tilbyder den funktion. Men til direkte brug og med et relæ, der tåler 16 A, så må den være fremragende til f.eks. en 220V el-vandvarmer. Jeg har f.eks. en 30 liters, som er monteret i serie med en 120 liters, og så vil det være praktisk, at jeg kan nøjes med at opvarme de 30 liter, når jeg ikke har behov for mere. Trådløs switch er noget af et gennembrud for både kapacitet og fleksibilitet i min Linux Hjemmeautomatisering. Og det ser ud til, at Shelly har mere, hvor det kommer fra. En udendørs temperaturføler er måske også på vej i et tilsvarende rasende tempo, så man må tage sig i agt for at undgå stress. :-) Kræs for kendere: Tilknyttet billede: ![]() |
| RE: Hvor meget strøm kan et 16 Ampere relæ mon tåle.?29-01-2026 15:49 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Men til direkte brug og med et relæ, der tåler 16 A, så må den være fremragende til f.eks. en 220V el-vandvarmer. Det er den måske alligevel ikke helt 100% sikkert, så det blev med lidt for fed skrift. Alt efter nærmiljø og langvarig høj belastning, så kan der være fare for overophedning, så det bør man måske teste og holde øje med. Der findes en indbygget temperaturmåler og mulighed for at udtrække status til en logfil, så det er nemt nok. Ved ca. 90 grader skal den selv slå fra, men så varm bør den ikke blive. Man kan også vælge at montere en 20A kontaktor imellem til at tage slæbet. Det overvejer jeg at gøre, så min fine nye Shelly-enhed i hvert fald ikke tager skade. Men kan den tåle at trække det selv, så vil det være en stor fordel både for økonomi og bøvl. |
| RE: Beskyttelse af Shelly til trådløs Linux-styring af vandvarmer31-01-2026 00:07 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Jeg har besluttet at tilkøbe en 20 Ampere kontaktor til at beskytte Shelly-enheden: Kontaktor Chint NCH8-20/11 220/230V, 20A, 1 slutte + 1 bryde https://www.lavprisel.dk/kontaktor-chint-nch8-2011-220230v-20a-1-slutte-1-bryde-750065 Den indeholder både bryde- og sluttekontakt, så det er en type, som evt. også ville kunne benyttes til kummefryseren. For i egne øjne at opnå en god solid installation af den trådløse hardware omkring 220V vandvarmeren investere jeg i alt små 300 kr i materialer. |
| RE: Linux - Hjemmeautomatiseringens elforbrug02-02-2026 13:01 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
MX-Linux styringens elforbrug - USB-relæer (kablet) <--> Shelly (trådløs) Man kommer nok ikke udenom, at kabler er mere pålidelige og ofte billigere end trådløs styring. Men de nye enheder fra Shelly er så avancerede, og der er så mange muligheder, at jeg ærligt ikke kan overskue det endnu. Og det med at kunne overskue installationen er ikke uvæsentligt. Jeg påtænker indtil videre at benytte enhederne så simpelt som muligt, hvor de i praksis blot er relæer, som styres direkte af den samme MX-Linux computer, som i forvejen styrer de fire USB-relæer, og som hele tiden står tændt. Men med de rette scripts og kommandoer, så bør Shelly enhederne faktisk kunne køre det meste selv. Det bliver måske lidt krævende at bygge de nødvendige scripts, og jeg ser ingen større grund til at ændre mit system, blandt andet fordi jeg ikke har behov for så mange relæer. Men er jeg isoleret set krakilsk kritisk overfor styringens energiforbrug, så kan jeg ikke se helt bort fra dette regnestykke: Min MX-Linux computer forbruger 11 Watt incl 4 stk USB relæer. En Shelly enhed forbruger 1 Watt og indeholder 1 stk relæ. Dvs. hvis jeg forbinder 6 stk Shelly enheder, så jeg har 10 relæer i alt, og fortsætter det i øvrigt på samme måde, så bliver forbruget altså 17 Watt hele døgnet. Men hvis jeg i stedet udskifter alle relæer til 10 stk Shelly enheder, så bliver deres samlede forbrug 10 Watt. Og jeg vil da kunne nøjes med at automatisk at tænde MX-Linux computeren i få minutter dagligt for at hente elpriser og programmere alle Shelly enhederne til hele døgnets jobs. Det vil med 10 relæer altså kunne spare ca 7 Watt. |
| RE: Hvor meget strøm bruger din router.?03-02-2026 12:54 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Hvad er din routers elforbrug, og hvor vigtigt er det, at den hele tiden er tændt.? Min router har et elforbrug på 5,5 Watt Men den bruges indtil videre max. nogle få timer dagligt. Måske kan jeg godt leve med, at internettet bliver lidt forsinket, efter jeg har tændt computeren, og så behøver routeren ikke at være tændt hele tiden. Med en Shelly enhed på routeren, så kan min Linux computer konfigureres til automatisk at tænde routeren, når den booter op, og ligeså slukke routeren, når computeren slukkes. Shelly enheden forbruger stadig 1 Watt, så det vil nedsætte forbruget med 4,5 Watt at slukke routeren. Men routeren vil ikke altid være slukket, så jeg afrunder besparelsen til 4 Watt. Et konstant forbrug på 4 watt svarer til et årligt energiforbrug på 35,04 kWt. Det kan omregnes til ca. 82 kr/år, og Shelly-enheden vil dermed tjene sig rent hjem på langt under to år. Det må jeg nok hellere afprøve. Det kan måske også være en sikkerhedsmæssig fordel, at routeren er slukket det meste af tiden. Det vil skabe nogle begrænsninger for konfiguration af Shelly, at router, internet og cloud ikke er tilgængelige. Men det er til mit behov nogle avancerede funktioner, som jeg indtil videre regner for overflødige. Det har hele tiden været strategien i min hjemmeautomatisering at minimere afhængigheder og holde det så simpelt og lokalt som muligt. Jeg kan stadig finde på at brokke mig over, at jeg skal helt ud på Internettet for at finde elpriser. Det burde den intelligente elmåler kunne levere, synes jeg. Men det er efterhånden det mindste af det, og jeg ser så mange dårligdomme i energipolitikken og den offentlige forvaltningen, at det er svært at holde ud. Når Energinets dataset for timeafregning uden videre kan fjernes, så vidner det om alvorligt politisk sjusk, og uden folkeligt oprør, så vidner det også om, at alt for få har taget bolden op. Det er måske ikke så mærkeligt, når der ikke har været kørt kampagner for det, og DR har forsømt at undervise folket. Men når man tænker på klimabevægelsen og alle de håbefulde unge, så er det bare så sølle at se på, hvordan deres sag bliver håndteret. De intelligente elmålere er blevet dårligt udnyttet, og nu er mange af dem forældede, fordi de ikke kan sende data i 15 minutters intervaller. Men 15 minutters intervaller er nu det eneste tilgængelige datasæt. Elafgiften er blevet ændret flere gange, men har ikke øget incitamentet eller hjulpet med at reducere tariffen til fordel for VE. Tværtimod. Det, som man troede, at man kun skulle konfigurere een gang, det skal gøres om og om igen, fordi kilden er useriøs og ligeglad. Så tænker man uvilkårligt, hvad bliver det næste, og hvis det var en brugt bil, så ville man hurtigst muligt se at få den solgt på auktion. Men det nytter bare ikke, fordi sagen stadig er vigtig, og forsinkelsen koster samfundet dyrt. Se f.eks. her, hvad vi får i stedet: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/en-af-danmarks-rigeste-investerer-nu-massivt-i-kaempebatterier-stroempriserne-bliver-mere-stabile En af Danmarks rigeste investerer nu massivt i kæmpebatterier: 'Strømpriserne bliver mere stabile' Er det, fordi det er en bedre idé, eller blot fordi det er økonomisk rentabelt for batteriejeren.? I lille skala og til små udsving er det nok ok. Men i større skala..?? 'Strømpriserne bliver mere stabile'... Det må være en typisk DR-brøler.... Der burde i stedet stå: "Elpriserne bliver stabilt højere og belønningen til danskere, som i det daglige er gode til at flytte deres elforbrug, bliver mindre". I det omfang, et kæmpe batteri bruger Lithium, så vil prisen på den type batterier stige, og dem skal vi også bruge til elbilerne. Jeg går med tanker om at købe et el-køretøj, som implementeret rigtigt i min hjemmeautomatisering burde kunne bidrage en smule til el-regnskabet. Men når jeg ser på udviklingen og den generelle ligegyldighed i forvaltningen, så bør jeg nok i stedet tænke det ind med henblik på at besvare deres røvhulspolitik med røvhulspolitik og gå helt off-grid. |
| RE: 3-2-1-Router sluk.!03-02-2026 20:37 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Jeg var heldig at få den sidste Shelly Switchen på nedenstående billede med posten i dag. Shelly Plug S Gen3 https://www.shelly.com/products/shelly-plug-s-gen3-1 https://www.shelly.com/blogs/documentation/shelly-plug-s-mtr-gen3 Det var lige den jeg manglede til routeren, så den er nu klar til at blive slukket. Ud over, at hardwaren er plug and play, som det kan ses, så er softwaren på det nærmeste copy-paste. Når man først har kørekort den ene Shelly Switch, så har man til alle tre: Shelly Plus 1 Mini Så min router er nu klar til at blive slukket. Det tager ca. 1½ minut for routeren at boote op, og det tror jeg godt, at jeg kan leve med. Eventuelle øvrige implikationer må vise sig i praksis. Indtil videre har jeg blot to ikoner til styring, et til tænd, og et til sluk. Men nu vil jeg slukker min router og spare lidt penge og ønske hackerne god arbejdslyst med at finde mig så længe. ;-) Tilknyttet billede: ![]() |
| RE: Kummefryser OG køleskab...05-02-2026 23:27 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Shelly enhederne kan konfigureres, så de normalt er tændt, og de kan huske det efter en strømafbrydelse. Som nævnt ligger det ikke i hardwaren. Det er altså ikke noget, man kan vælge med en ledningsforbindelse, som jeg ville ønske det. Det må i stedet være relæet, der trækkes hele tiden i normalstilling, og hvis f.eks. spolen brænder af, så slukkes kontakten til fryseren. Om det er mere eller mindre sikkert end et tænd/sluk-ur, ved jeg ikke. Jeg benytter pt en Shelly enhed på den måde til at måle elforbruget på mit køleskab. Ønsker man et ægte NC (normally closed) relæ, så kan et eksternt relæ gøre det, og det kan blive en hel lille "fuglerede", som på nedenstående billede. Men selvom man tager det bøvl med, så kan det stadig gå galt. Hvis der f.eks. er dårligt wifi signal på et uheldigt tidspunkt, så risikerer man, at fryseren forbliver slukket. Det tegner nok til, at jeg vil benytte et USB-relæ med langt kabel til fryseren. Jeg har i forvejen et ledigt USB-relæ, og kommer jeg i bekneb, så kan jeg flytte el-vandvarmeren over på trådløs styring. Køleskabet tør jeg også bedre eksperimentere lidt trådløst med end fryseren. Tilknyttet billede: ![]() |
| RE: Køleskab, Shelly og MX-Linux08-02-2026 12:35 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
Køleskabet Det er måske en meget god idé at tjekke strømforbruget på sit køleskab, før man køber et nyt. Jeg er i hvert fald positivt overrasket over, at mit 25 år gamle køleskab kun forbruger ca 0,5 kWt/døgn. Det er bygget ind i en væg, så det stikker bagenden ud i et svalt lokale, men alligevel lidt imponerende, synes jeg. Hvor længe, man kan tillade sig at slukke for et køleskab, afhænger fuldstændigt af indholdet og omstændighederne, så det vil jeg afholde mig fra at sige noget generelt om. For nogle er det sikkert for besværligt eller slet ikke muligt. Selv vil jeg begynde med et 3/4 fyldt køleskab, som jeg slukker og undlader at åbne fra kl 20-21. Kl 21 vil jeg så åbne det og tjekke, hvordan det har påvirket temperaturen. Går det for godt, så vil jeg prøve at slukke fra kl 19-21 osv. Shelly og MX-Linux Som nogle sikkert har bemærket, så styres min hjemmeautomatisering af en helt almindelig MX-Linux computer, som er konfigureret til det. Min hjemmeautomatisering bruger kun internettet 1 minut om dagen, fordi den skal hente de daglige elpriser. Ellers er routeren helt ude af billedet, og alt styres via USB-relæerne, eller wifi kommunikation direkte imellem PC og Shelly enheden. Den sidste direkte wifi kommunikationsform hedder "AP", og den kan vælges til eller fra i Shelly opsætningen ligesom f.eks wifi til router, bluetooth og cloud kan. Mine Linux scripts er bygget således, at så snart en Shelly enhed får strøm, og jeg har konfigureret netforbindelsen til den, så kan jeg styre den. I det omfang, jeg overhovedet kan, så ønsker jeg, at konfiguration og opsætning ligger i Linux, så jeg skal bekymre mig mindst muligt om Shelly enhederne. Det virker fint, og intet kan overskygge glæden ved det trådløse kvantespring fra Shelly til Linux. Men jeg har en sjov mistanke om, at den måde, jeg gør det på, er ekstremt ualmindelig. Folk med telefoner vil nok typisk benytte både router og cloud. Derfor betragter udviklerne AP mode mest som en tilstand til installation, og enheden blinker derfor blåt lys som en ambulance. Og det blå blink kan jeg ikke få den til at holde op med, med mindre jeg tilslutter den til wifi routeren, som netop er det, jeg ikke ønsker at gøre. Indtil videre lever jeg med det blå blink, og det kan jeg godt. Det virker dog lidt besynderligt, at der findes Terminalkommandoer til det meste andet, men det blå blink kan man ikke fjerne. Jeg har også problemer med at stille uret i Shelly enheden uden router, men så længe en MX-Linux computer styrer handlingerne i skemaet efter sit eget ur, så har det ingen nævneværdig betydning. Det går også fint med at slukke og tænde routeren automatisk, hvilket må være vanskeligere for de mere avancerede Shelly brugere, som har gjort sig afhængige af den. Shelly og Linux styrer vildt i år. Med god hjælp fra AI er det nærmest et overflødighedshorn af gaver til mit setup, og jeg har ikke engang testet MX25 endnu. |
| RE: Linux MX25 og mere hjemmeautomatisering20-02-2026 13:18 | |
| Jakob★★★★★ (10058) |
MX25 - (MX-25.1_Xfce_x64) Jeg har frigjort en computer og en 120 Gb SSD USB-disk, som har til formål at teste MX25. Hvis andre har lyst til det samme, så er der nogle relevante links her: https://mxlinux.org/ https://mxlinux.org/download-links/ https://mxlinux.org/wiki/system/iso-download-mirrors/#checksumsignatures https://endoflife.date/mxlinux Udviklerne har denne gang ændret noget grundlæggende, som jeg på det nærmeste ikke ved noget om, så jeg er lidt spændt på, hvor meget af min gamle konfiguration, der stadig er kompatibel. Men indtil videre er jeg ikke løbet ind i noget uforudset. Derimod er der sket nogle fremskridt, som gør det endnu nemmere. Jeg har f.eks. en computer med mere end 100 forskellige programmer, som jeg har brugt en del tid på at installere. Når jeg opgraderer mx23 til mx25, så skal dette arbejde gøres forfra, men det er nu blevet nemmere for brugerne med et nyt MX-Værktøj. Det virker på den måde, at før man sletter den gamle computer, så beder man værktøjet om at udskrive en liste med alle de installerede programmer, og den liste giver man så til samme værktøj i den nye installation. Og hvis programmerne stadig er tilgængelige, så installerer værktøjet automatisk hele molevitten. Jeg fik besked om, at en screensaver er udgået, og hvis jeg synes, at det er ulejligheden værd, så har jeg mulighed for at brokke mig over det pr. anmodning om at få den tilbage. Shelly Ad-On På nedenstående billede bør man især bemærke den sorte boks Shelly Plus Add-on , som er et modul beregnet til at blive monteret ovenpå den blå boks. Den gør det muligt at tilkoble forskellige sensorer som temperaturfølere (2 stk på billedet) og fugtighedsmålere. Der er også mulighed for at tilslutte noget analogt udstyr, som måske kan omfatte en vindmåler. Jeg ved ikke endnu, hvor langt jeg vil gå. Men det kan se ud til, at der nu ikke er flere tekniske undskyldninger for manuelt at skulle stille på varmen i huset. Alt nødvendigt kan måles, og Linux kan programmeres til automatisk at holde øje og reagere hensigtsmæssigt. Jeg vil nok ikke gå helt så vidt som dette: https://www.shelly.com/products/ecowitt-ws90-7-in-1-weather-station Kan man smyge en ledning ind i fryseren, så kan tre temperatursensorer anbringes på tre forskellige udsatte steder, og så kan Linux overvåge og automatisk tvangsstarte fryseren, hvis den imod forventning bliver for varm, når den af hensyn til elprisen ellers bør være slukket. Jeg tror ikke, at jeg vil nørde så vildt, men tanken er besnærende evt. med alarm, som også virker, hvis fryseren f.eks. går i stykker, eller nogen glemmer at lukke låget. Hvad angår data fra Energinet og Energidataservice, så er jeg stadig bombet tilbage til stenalderen, og jeg kommer nok ikke meget videre, før jeg får bygget en ny struktur på de små pyslede 15 minutters prisintervaller, som nu er de eneste til rådighed for download, og selvom det er mig imod, og jeg tror på, at det kun bliver midlertidigt, så bør jeg nok også tilføje tariffer. Det er en træls kamel. Og jeg holder ikke op med at mene, at det er forvaltningsmæssig hån imod alle de frivillige programmører, at der er så dårlig borgerservice i omstillingen til VE. Der er ikke mere taknemmelighed fra mig på det felt. Jeg mener, at der skal kræves ind. Det kan i min optik ikke være holdbart, at Energinet med et milliardbudget ikke kan finde nogle få tusser om året til at vedligeholde og tilpasse nogle få datasæt, som hele befolkningen og omstillingen kan få stor gavn af. For mig er det grund nok til at dumpe hele regeringens administration. Og i øvrigt også en inkompetente klimanyhedsformidling, som af sig selv burde holde øje med den slags vitale samfundsfunktioner. (Grrr...) Men det er en milepæl og en rigtig god fornemmelse at vide, at MX-Linux kompatibel hardware nu omsider er til rådighed, så jeg har mulighed for at bygge den lokale hjemmeautomatisering fuldt ud, som jeg har ønsket det i årevis. Tilknyttet billede: ![]() |
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| MX-Linux Xfce til klimavenlig hjemmeautomatisering | 1 | 14-10-2024 21:28 |