03-03-2013 11:15 | |
Jesper Theilgaard☆☆☆☆☆ (37) |
@John Læs nu for pokker hvad jeg skriver. Jeg har skrevet at vind skabes på grundlag af trykforskelle. Udviklingen af dybe lavtryk på vore breddegrader skabes dels af temperaturforskellen mellem kold og varm luft på hver side af polarfronten og dels af den latente varme - altså varme der frigives når vanddampen kondenserer. Sandsynligvis vil den nævnte temperaturforskel mindskes under den globale opvarmning, men til gengæld vil den latente varme stige, når havets temperatur stiger. Hvilken af disse to vejer tungest - det vil sandsynligvis være den latente varme (du har flere storme i efteråret end om foråret hvor temperaturforskellen er den sammen, men havtemperaturen en højere om efteråret). Det var grunden til at jeg skrev at der var en risiko for mere vind ifm global opvarmning. Du må ikke forveksle de tropiske cycloner med vore. De tropiske cycloner vil næppe blive flere, men der kan være en risiko for at der kommer flere af de stærke. Det er der ikke evidens for endnu. |
03-03-2013 11:22 | |
Jesper Theilgaard☆☆☆☆☆ (37) |
@Jesper_Valby hvis du er den jeg tror du er, så har dit eget firma skrevet "Observationer af nedbør i Danmark siden 1874 viser, at mønstret har ændret sig. Foruden en stigning i den årlige middelnedbør på cirka 100 mm, er de kraftige nedbørshændelser blevet kraftigere, og der er gradvist kommet flere af dem." i artilen http://www.dmi.dk/dmi/skybruddet_i_k_benhavn_-_en_smagspr_ve_pa_fremtidens_klima En artikel som jeg er helt enig i. |
03-03-2013 12:13 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5485) |
I stedet for at fokusere så meget på ulemperne af GW, så burde vi fokusere på fordelene. De er minst lige så relevante som ulemperne. Som ovenfor anført, så er den årlige nedbør steget betydeligt i den tid hvor man systematisk har målt nedbøren. Det har stor positiv indvirkning på planteavlen og dermed på hele fødevareproduktionen. Tilsvarende vil en længere vækstsæson også have stor betydning for planteavlen i specielt de køligere egne. Specielt verdens 2 største lande rent areal mæssigt (Rusland og Canada) vil således have stor fordel af en længere vækstsæson. |
03-03-2013 12:37 | |
Jesper_Valby☆☆☆☆☆ (14) |
Jesper Theilgaard min påstand er bare at skybrudene kun har været ordenligt kortlagt efter at vi har fået radardata. Før den tid har observationsnettet ikke været finmasket nok til at kunne fange skybrudene ordenligt. Er du uenig i denne påstand? Redigeret d. 03-03-2013 12:39 |
03-03-2013 12:42 | |
Jesper_Valby☆☆☆☆☆ (14) |
I øvrigt står der i den artikel du selv henvisser til. "Den konkrete hændelse kan ikke med sikkerhed relateres til de igangværende klimaændringer, men det er ikke desto mindre, hvad vores klimamodeller varsler mere af i løbet af de næste 50 og 100 år." siger klimaforsker ved Danmarks Klimacenter på DMI, Ole Bøssing Christensen. |
03-03-2013 12:42 | |
Jesper Theilgaard☆☆☆☆☆ (37) |
@Jørgen Petersen Jeg er helt enig i, at der er fordele, som der nok ikke tales så meget om. Måske fordi de største fordele ligger i de forvejen rige lande samt Rusland, som måske - måske ikke - hører hertil. Men det er mellembredegraderne, der i al fald i et godt stykke tid har fordelene. Goderne er givetvis lette at håndtere - det er ofte værre med dårligdommene, hvorfor det er dem vi skal have løsninger på. Isoleret set burde det så være godt, at de rige lande får en fordel, hvis ellers fordelene også kom den øvrige del af verden til gode, men det mest sandsynlige er nok at ulighederne på kloden bliver større - og her er vi så på vej ind i en politisk diskussion. Ku' være interessant. |
03-03-2013 12:46 | |
Jesper Theilgaard☆☆☆☆☆ (37) |
@Jesper_Valby Jeg har aldrig sagt at den specifikke hændelse i København med 100% sikkerhed kunne relateres til GW - men den er et indicium som så meget andet og statistikken i artiklen taler jo for sig selv. Det er jo med den type hændelser at de isoleret set kan forekomme som en 1000 - 100 - 50 årig hændelse - problemet er når disse hændelser forekommer oftere end statistikken tilsiger - hvad er så årsagen? Her er GW er sandsynligt bud! |
03-03-2013 13:54 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5485) |
@Jesper Theilgaard Skal vi hjælpe de fattige udviklingslande, og det mener jeg helt klart at vi skal, så er det bare ikke CO2, vi skal bruge som argument. Ved at hjælpe dem målrettet med de problemer som de konkret har, kan vi med de samme midler, gøre helt anderledes gavn end vi kan ved at bruge de samme penge på en reduktion af CO2-udledningen. Eksempelvis er det muligt via økonomisk og teknologisk udvikling i udviklingslandende at løfte hundrede af milioner mennesker ud af sult og fattigdom med mere i løbet at få årtier. Det kræver sort set kun, at der laves frihandelsesaftaler med disse lande, og at de selv sørger for politisk stabilitet. Det sidste er vigitig af den grund, at ellers er der ingen virksomheder, som vil investere i disse lande. Denne mulighed er realistisk set den eneste mulighed der findes, for at udviklingslandene kan få bekæmpet deres mange og store problemer inden for en overskuelig tidshorisont.. |
04-03-2013 14:37 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Jeg er helt enig i, at der er fordele, som der nok ikke tales så meget om. Måske fordi de største fordele ligger i de forvejen rige lande samt Rusland, som måske - måske ikke - hører hertil. Men det er mellembredegraderne, der i al fald i et godt stykke tid har fordelene. Jeg syntes godt nok det er hårde betingelser på denne baggrund se hvor temp. over de sidste 60 år er steget noget der ligner 0,6 grad. Og en temperaturstigning som selvsagt giver mere nedbør og øget aktivitet i vejrsystemerne. At det er hårde betingelser at begynde at kalde denne harmløse udvikling i temperaturforløbet for Menneskeskab eller global opvarmning (og de associationer det nu giver) |