Husk mig
▼ Indhold

Klimaændringer og kornproduktion


Klimaændringer og kornproduktion18-08-2020 13:07
kfl
★★★★★
(2167)
Prof Jørgen E Olesen, Århus Universitet har udarbejdet en serie pp-plancher, der undersøger klimaændringernes betydning for kornproduktionen. Plancherne er fra 15.januar 2019

prof Jørgen E Olesen:Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan

Effekten af en stigende co2 indhold i atmosfæren er ikke omtalt.


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 18-08-2020 13:23
18-08-2020 16:10
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2597)
Nej. Korn gror ikke under de tørre forhold hvor ekstra CO2 har en tydelig effekt.
18-08-2020 19:36
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
At Jørgen E Olesen fra Århus Universitet ensidigt fokuserer på tørke, viser hvor ensidig og selektiv han er i hans undersøgelser. Det positive ved GW forbigår han systematisk i tavshed. Dette er et rigtig godt eksempel på, at universitets forskerne er parate til at går rigtig langt for at få et alarmistisk budskab i deres forskning.

Han medtager således ikke den positive effekten af GW, som bevirker, at det samlede areal, der egnet til dyrkning af landbrugsafgrøder herved bliver kraftigt forøget. GW betyder således, at landbrugsafgrøder kan dyrkes længere imod nord end tidligere.

I ovenstående har han heller ikke medtaget effekten af CO2-befrugtningen på landbrugsafgrøderne. Et højere atmosfærisk CO2-indhold bevirker som bekendt at planterne vokser bedre, giver et højere udbytte og at de bliver mere tørke resistent.

Da vi har haft GW i over 200 år kan vi at historien lære, at GW er godt for planteavlen samlet set. Af udviklingen siden 1961 (hvor de systematiske indsamlinger af høstudbytter begyndte) kan vi således udlede, at GW får kornproduktionen til at stige. Den samledes produktiona af korn er således steget langt mere en udbytterne pr. ha. Dette kan kun skyldes GW, da det har muliggjort kornavl væsentligt længere imod nord end tidligere. Men også at afgrøder med højt udbytte som f.eks. majs og vinterhvede, nu kan dyrke længere imod nord end tidligere.

Siden 1961 er den globale temperatur steget med i mellem 1/2 og 3/4 grad. I denne tid er produktionen af korn m. m. nærmest banket i vejret. Produktion af majs er således blevet næste 5-doblet og produktionen af hvede og ris er blevet mere end tredoblet. Det vil sige næste firedoble. Se selv.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 18-08-2020 19:37
18-08-2020 19:46
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Bemærkes skal det også, at vi har haft GW i over 200 år, og indtil nu har vi ikke fået mere tørke. Se nedenstående diagram. Det virker derfor lidt søgt at påstå, at vi fremover skulle skulle få mere tørke, såfremt GW fortsætter. Hvorfor skulle udviklingen vende lige netop nu?

GW bevirker som bekendt mere fordampning, med da vanddamp ikke kan blive i atmosfæren, kommer den ned igen som nedbør. Det vil sige, at GW betyder at både mere fordampningen og nedbøren stiger.

Diagrammet stammer fra denne artikel.
https://www.nature.com/articles/sdata20141
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 18-08-2020 19:47
18-08-2020 19:54
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Danmark er eksempelvis blevet langt frodigere end det var for 100 eller 200 år siden. Da Dalgas og hans folk opdyrkede heden var de eksempelvis nødsaget til at plante grantræer på den magre sandjord, da man ikke kunne få løvtræer til at grov der dengang. I dag er der ingen problem i at få løvtræer til at grov på den magre sandjord. Forskellen er, at nedbørsmængden er steget ganske kraftigt imellemtiden.
RE: Klimaændringer og kornproduktion og fasanjagt19-08-2020 16:05
kfl
★★★★★
(2167)
Kære Jørgen Petersen
Det er en vigtig og interessant artikel Global integrated drought monitoring and prediction system, som du har fundet med en tilhørende graf. Resultatet af denne artikel peger på, at der ikke er nogen problemer med tørke og nedgør i den nærmest fremtid.

Her er resuméet fra artiklen:
Drought was estimated using satellite-based Vegetation Health (VH) method. The results indicated that for the entire globe, hemispheres and the main grain-producing countries (China, USA and India) drought has not intensified and expanded during 38-year, while the global temperature anomaly has strongly increased. Since drought has not intensified and expanded during strong global warming, food security in the next few years is likely to remain at the level of the most recent decade.


Og den tilhørende graf



Både tekst og graf siger det samme, nemlig at der ikke har været nogen udvikling i forekomsten af tørke World Wide og i hvertfald ikke i Kina, USA og Indien.

Det viser sig, at denne konklusion efter min mening ikke gælder for Europa.

Det er muligt, at dette resultat skyldes en gang fasanjagt, hvor man tager gennemsnit, hvor det ikke giver mening. Imod dette argument taler, at det er en artikel Nature, hvor man må forventet en grundig peer review.

Fasanjagt:
To statistikere er på fasanjagt. En fasan letter og begge skyder mod fasanen. Den ene skyder en meter foran fasanen og den anden skyder en meter bagved fasanen. Det udbryder i fællesskab: vi fik ramt på fasanen i gennemsnit. Men skuffet opdager de, at fasanen fløj videre ganske lykkelig over de to fæhoveder til statistikere kan regne, men ikke tænke.


Hvis vi ser på Europa, er billedet et ganske andet jf Meteorological and hydrological droughts in Europe

Drought is a recurrent feature of the European climate that affects considerable fractions of the European population each year. The frequency and severity of meteorological and hydrological droughts have increased in most parts of Europe. Different drought indices agree that the increase is greatest in southern Europe. Available studies project further increases in the frequency, duration and severity of meteorological and hydrological droughts for most of Europe during the 21st century, except for parts of central-eastern and north-eastern Europe. The greatest increase in drought conditions is projected for southern Europe where it will increase competition between different water users, such as agriculture, industry, tourism and households.


Key messages

Drought is a recurrent feature of the European climate that affects considerable fractions of the European population each year.

The frequency and severity of meteorological and hydrological droughts have increased in most parts of Europe. Different drought indices agree that the increase is greatest in southern Europe.

Available studies project further increases in the frequency, duration and severity of meteorological and hydrological droughts for most of Europe during the 21st century, except for parts of central-eastern and north-eastern Europe. The greatest increase in drought conditions is projected for southern Europe where it will increase competition between different water users, such as agriculture, industry, tourism and households.


What is the trend in meteorological droughts (i.e. precipitation deficit) and hydrological droughts (i.e. low runoff or river flow deficit) across Europe?

Fig. 1: Trend in the frequency of meteorological droughts in Europe (1950-2015)


Denne figur viser, at der er en faldende trend frekvensen af tørkeindekse pr 10 år i Island/Norge/Sverrig/Skotland og en voksende trend i frekvensen af tørke i rest af Europa.

Fig. 2: Trend in runoff during the driest month of the year in Europe (1951-2015)


Denne figur viser, at der er en voksende trend i afløbet i den tørreste måned i Island/Norge/Sverrig/Finland og de baltiske lande samt en faldende tren i afløbet i resten af Europa.

Projektion
Fig. 4: Projected change in 10-year river water deficit between the present (1981-2010) and the end of the 21st century (2071-2100) in Europe, under two emissions scenarios



Jeg kan selvfølgelig i med sikkerhed afgøre, at den citerede artikel fra Nature er et falsum på grund af en gang fasanjagt, men resultatet kan ikke overføres til Europa.
19-08-2020 19:07
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Nu har vi oplevet over 200 år med global opvarmning, og der er indtil nu ikke påvist, at tørkeproblemet er blevet være i denne tid. Og det hverken på Europæisk eller på globalt niveau. Hvorfor skulle udviklingen lige pludselige vende på nuværende tidspunkt? Det virker usandsynligt.

Iøvrigt er det let at påvise, at denne klode i dag er langt grønnere og langt frodigere end den var for f.eks. 50, 100 eller 200 år siden. Det gælder og for Europa.

Man kan derimod sige, at i takt med at den økonomisk-tekniske udvikling går sin gang, så bliver vi mindre følsomme overfor tørke. I veludviklede og velstående lande, som f.eks. her hos os, er der således ingen personer, som mister livet på grund af tørke. Måske er der nogle landmænd som går konkurs som følge af en slim tørke, men landmændene mister ikke livet af denne grund. Landbrug er i dag bussines på linje med mange andre virksomheder. At der er virksomheder, som går konkurs på grund af en krise af den ene eller anden slag, sker jo jævnligt. Det hører med til markedsøkonomi.
19-08-2020 20:32
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Tak til kfl for interessante oplysninger om tørken i Europa.
19-08-2020 21:58
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Med den stigning som der har været i det globale høstudbytte, kan man ikke sige at denne klode er blevet mere tør og ufrugtbar.

Tværtimod så er en stor del af forklaringen på denne stigning, at det samlede areal til dyrkning af landbrugsafgrøder er blevet væsentligt forøget som følge af en udvidelse af dette areal i mod nord.
Tilknyttet billede:

19-08-2020 22:00
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Når der bliver bedre vækstbetingelse for de vilde planter, så bliver der også bedre vækstbetingelser for kulturplanterne. Det hænger i sagens natur sammen.
Tilknyttet billede:

19-08-2020 22:48
kfl
★★★★★
(2167)
Kære Jørgen Petersen

Du kommer vidt omkring i dine bemærkninger.

Det er sandsynligt på den lange bane, at der vil ske reduktioner i landbrugsarealerne nogle steder, der vil være problemer med højere temperaturer og med adgang til kunstvanding og kunstgødning. Derfor er der udfordringer mht. landbrugsproduktionen.

Hvis vi ser på den korte bane tror jeg ikke der er de store problemer problemer.

Den omtalt greening skyldes dels skovrejsning og dels landbrugsafgrøder. Hvorvidt dette kan fortsætte ved jeg ikke, men det er sandsynligt, at der vil ske en browninger flere steder på jordkloden.

Jeg kommer tilbage på et tidspunkt med flere detaljer.

20-08-2020 01:23
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2597)
På længer sigt er det muligt at lave afgrøder, som kan vokse under de tørreste forhold.
20-08-2020 11:44
kfl
★★★★★
(2167)
Kære Jørgen Petersen

Man kan ikke komme uden om, at der er et paradoks mht. kornproduktionen, nemlig en voksende kornproduktion både i tons og i udbytte pr ha og en voksende tørke nogle stede i verden. På et eller andet tidspunkt "revner bukserne".

Diskussionen i min formulering drejser sig om at løse dette paradoks. Det kan godt være, at det bliver en diskussion i flere omgange og at der fortsat er uenighed.

Her gentager hvad Jørgen E Olesen skriver:

* Tørke opstår når fordampningen
overstiger den tilgængelige
vandmængde i jorden

* Klimaændringer fører til:

* Ændret nedbør (ofte mindre i tørre
perioder)

* Længere perioder med tørt vejr

* Øget nedbørintensitet

* Øget fordampning, fordi luftens
damptryk øges med stigende
temperatur

Fotosyntese er afhængig af CO2
transport ind i blade, som fører til vandtab
(transpiration) gennem bladets
spalteåbninger

* Tabet af vand er proportionalt med
damptryksunderskuddet (VPD), som stiger
eksponentielt med stigende temperatur

* Stigende temperatur vil derfor reducere
planternes vandudnyttelse (TE), som er
netto fotosyntese per vandmængde:
TE = TEc
/VPD
Hvor TEc er reference TE og VPD er
damptryksunderskuddet

Det er min argumenter for, at vi vil ser mere tørke med voksende temperatur.
20-08-2020 17:02
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
@ kfl

Der er ikke et paradoks mht. at kornproduktionen en voksende både i tons og i udbytte pr ha og en voksende tørke nogle steder i verden, for der er kun nogle steder, som det er blevet mere tørt. Den generelle udvikling er derimod at denne klode er blevet mere grøn og frodig.

Siden 1961 (hvor de gode data starter) er det dyrkede areal på denne klode blevet kraftigt udvidet. Samtidigt er skovarealet vokset betydeligt. Det har kun været muligt i kraft af at denne klode er blevet mere grøn og frodig i denne periode. Satellitfotos og -opmålinger bekræfter helt klart denne udvikling.

I øvrigt vil jeg gerne sige, at teoretisk ævl om at GW fører til mere tørke p.g.a. øget fordampning og mere ustabile nedbørsmønstre kan ikke bruges til noget som helst, så længe den faktiske udvikling siger det modsatte. Glem ikke at vi har haft over 200 år med GW, og at denne klode i denne tid ikke er blevet mere tør, men derimod mere grøn og frodig.

At denne klode er blevet mere grøn og frodig kan være mange årsager til. De vigtigste er nok CO2-befrugtning, højere temperaturer (hvilket har haft stor betydning i de kolde egne) og mere nedbør generelt.
20-08-2020 17:53
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Du tror en hel masse, Jørgen Petersen.
Men uden kilder til troværdige undersøgelse skal du vide, at det er rent gætværk.
Ikke brugbart.
20-08-2020 17:55
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Jorden bliver grønnere og tilsvarende mere frodig
Tilknyttet billede:

20-08-2020 17:57
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Den globale produktion af hvede, ris, majs og soja banker i vejret som følge af bl.a. AGW.
Tilknyttet billede:

20-08-2020 18:10
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Et billede af en klode, der er malet grøn?
Jeg siger det ligeud: det er ubrugeligt og kan ikke anvendes til andet end at forvirre enhver, der ikke ved, at du er benægter.
20-08-2020 18:34
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Dette billede viser da meget godt hvor plantevæksten er blevet kraftigere.
Tilknyttet billede:

20-08-2020 22:11
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Jeg har et billede, der viser jorden er helt brun.
Så hvad så?



Stakkels de næste generationer, det er da indlysende skidt, varme er skidt, kulde er godt.
QED
Redigeret d. 20-08-2020 22:24
20-08-2020 23:39
Kosmos
★★★★★
(5371)
Den globale produktion af hvede, ris, majs og soja banker i vejret som følge af bl.a. AGW

- hvortil kommer løbende udvikling af nye (korn)sorter:

Faced with a lack of interest from commercial grain producers, an Aussie farmer has stepped in to help the CSIRO test a new strain of wheat which can be planted deeper in the soil than conventional varieties, allowing the wheat more access to retained soil moisture, potentially boosting yields by 30-40%




Deltag aktivt i debatten Klimaændringer og kornproduktion:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik