Husk mig
▼ Indhold

Klog på Klima med DMI


Klog på Klima med DMI17-05-2020 00:36
John Niclasen
★★★★★
(4161)
DMI skriver i en nyhed, at de har startet en ny serie videoer, "Klog på Klima". I den første kan man høre klimaforsker, Peter Langen forklare, hvad en klimamodel er, og hvordan man kan komme med bud på fremtidens klima.

Link til video: Klog på Klima @ YouTube

DMI har valgt at slå kommentarer fra til deres video på YouTube, men man kan jo så nu benytte denne tråd til sine kommentarer.

Videoen har 50 visninger her 3-4 dage efter, den blev lagt på nettet. Det er med håb om, at flere vil se denne video, nu da vores skattekroner bliver brugt på det, at jeg nævner det her.
Tilknyttet billede:

RE: Klimamodeller og global opvarmning17-05-2020 19:09
John Niclasen
★★★★★
(4161)
Nr. 2 video i DMI's serie er lagt op på nettet:

Klimamodeller og global opvarmning @ dmidkred

Teksten som følger videoen:

For at forstå, hvad klimaforandringer er for en størrelse, er det vigtigt først at få styr på nogle af de grundsten, som klimavidenskaben bygger på. Det kan du nu blive klogere på gennem en række videoer, hvor DMI sætter fokus på klimavidenskab. Klimaforsker Peter Langen forklarer her, hvordan klimamodeller kan bruges til at forstå, hvad der ligger bag den globale opvarmning.

DMI har slået kommentarer fra, så værs'go' at benytte denne tråd til kommentarer.
Tilknyttet billede:

20-05-2020 14:40
John Niclasen
★★★★★
(4161)
3. video er lagt på nettet:

FREMTIDENS KLIMA @ dmidkred

Tekst i forb. m. videoen:

For at forstå, hvad klimaforandringer er for en størrelse, er det vigtigt først at få styr på nogle af de grundsten, som klimavidenskaben bygger på. Det kan du nu blive klogere på gennem en række videoer, hvor DMI sætter fokus på klimavidenskab. Klimaforsker Peter Langen forklarer her, hvilke kilder der er til usikkerheder, når man arbejder med klimafremskrivninger.

DMI har slået kommentarer fra, så føl dig fri til at kommentere her.

Jeg har et spørgsmål: Hvad retfærdiggør, at danskerne tvinges til at betale til DMI? Hvorfor ikke lade danske statsborgere selv bestemme, om man vil betale til en organisation som DMI? Politikerne kunne fjerne al offentlig støtte til DMI, og de mennesker, som har lyst til at støtte DMI, de kunne selv indbetale f.eks. via DMI's hjemmeside.
Tilknyttet billede:

20-05-2020 22:13
delphiProfilbillede★★★★★
(7017)
Politikerne kunne fjerne al offentlig støtte til DMI, og de mennesker, som har lyst til at støtte DMI, de kunne selv indbetale f.eks. via DMI's hjemmeside.


Hvad er dog det for en kynisme! En så vigtig sag som klimaforskning skal jo varetages af rette og dyrt betalte kapaciteter ud i klimavidenskaben. Hvis de skulle betales via private donationer, så kom der jo ingen penge ind og disse kloge mennesker kunne ikke udføre det ekstremt vigtige arbejde..
RE: Drivhuseffekten26-05-2020 13:20
John Niclasen
★★★★★
(4161)
Den 4. video i DMI's serie er lagt op på nettet:

DRIVHUSEFFEKTEN @ dmidkred / YT

Teksten som følger med videoen:

For at forstå, hvad klimaforandringer er for en størrelse, er det vigtigt først at få styr på nogle af de grundsten, som klimavidenskaben bygger på. Det kan du nu blive klogere på gennem en række videoer, hvor DMI sætter fokus på klimavidenskab. Klimaforsker Peter Langen forklarer her, hvordan drivhuseffekten virker.

DMI har slået kommentarer fra, så værsgo at benytte denne tråd til kommentarer.

Én kommentar fra mig:

Peter Langen viser et billede af et hus set i synligt lys og gennem infrarøde briller. Efter at have forklaret, hvad man ser, udtaler Peter Langen:

Peter Langen udtaler:
Det er det samme billede, vi vil bruge på klimasystemet som helhed.

Dette er en kæmpe fejl og viser noget om, hvor klimaforskningen går galt i byen.

I eksemplet med huset er der to varmereservoirer:
1. det inde i huset, hvor temperaturen er høj, og
2. det uden for huset, hvor temperaturen er lavere.
Der vil så være en temperaturgradient gennem husets vægge.

Dette billede er fuldstændig ubrugeligt, når man snakker planetatmosfærer og klima!

Nede ved jordoverfladen (eller den faste overflade på en planet) kan man sige, at der er et varmereservoir, som dog kan være i konstant forandring. Dette er tilfældet på Jorden med dag og nat og årstider, men ikke f.eks. på Venus, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, hvor der er konstant temperatur nede ved de faste overflader under de tunge atmosfærer. Disse andre planeter kan dog siges at have et varmereservoir, som tillige er konstant, nede ved de faste overflader.

Men der er ikke et varmereservoir uden for Jordens atmosfære. Der er slet ikke nogen veldefineret temperatur i det tomme (eller næsten tomme) verdensrum, fordi der næsten ingen molekyler er. Det ved astronauter, som kan måle temperaturer over 100°C på solsiden og under -100°C på skyggesiden.

Så sammenligningen, Peter Langen præsenterer, holder ikke.
Hvis man dykker lidt i det pseudovidenskabelige pladder, som meget klimaforskning er, ser man, at der er store problemer med at definere drivhuseffekten. Check f.eks. dette indlæg, Drivhuseffekten 26-02-2018 09:35.

Hvorfor skal vi tvinges til at betale til ubegavede idioter, der spreder pseudovidenskabelig nonsens, som der formuleres noget så vigtigt som energipolitik omkring?
Hvorfor?
Rejs dig, viking, og ryd op!
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 26-05-2020 13:33
RE: DMI Feb-202103-03-2021 22:16
John Niclasen
★★★★★
(4161)
Denne 'nyhed' passer vist ind i denne tråd.

DMI skriver:
Ser vi på gennemsnitstemperaturen for februar, så lander middeltemperaturen på 0,1 °C.
...
Den nye klimanormal, som er gennemsnittet af alle februar-måneder i perioden 1991 til 2020, har 1,5°C som middeltemperatur.

Februar 2021 var dermed til den kølige side med 1,4 °C under klimanormalen.

Kilde: Usædvanlig februar @ DMI

Jeg tvivler på, at der findes een eneste ansat hos DMI, som ved, at de gennemsnitstemperaturer og middeltemperaturer, de beskriver, slet ikke er temperaturer.
Tilknyttet billede:

11-03-2021 17:47
Peder Kruse
★★☆☆☆
(220)
Ser vi på temperaturen for februar her midt i Jylland, så lander middeltemperaturen på -2,27 °C.
Tilknyttet billede:

11-03-2021 18:12
John Niclasen
★★★★★
(4161)
Peder Kruse skrev:
Ser vi på temperaturen for februar her midt i Jylland, så lander middeltemperaturen på -2,27 °C.

Tak for denne oplysning!

Det er godt, du har minimum- (-15,4°C) og maksimum-temperaturer (9,14°C) angivet. Dette er rigtige temperaturer, og gemmer man disse målinger over længere tid, kan man få værdifuld viden om klimatiske forhold.

Man skal være meget varsom med at konkludere noget-som-helst ang. gennemsnitstemperaturer og middeltemperaturer. Man kan ikke bare lægge temperaturer sammen og forvente, man får noget meningsfyldt og videnskabeligt velfunderet ud.

Inden for termodynamikken (og statistisk fysik, som den nyere version kendes som), går det fint med at lægge f.eks. volumener sammen og energier sammen. Det er derimod problemfyldt, når det kommer til begreber som temperatur og tryk.
11-03-2021 20:41
Peder Kruse
★★☆☆☆
(220)
Temperaturen -15,4°C er middelværdien af 600 målinger med 100mS interval, og internt i A/D Konverteren er hver af disse målinger resultatet af 64 digitalt midlede konverteringer, og den enkelte konvertering foregår som en tidsmåling for afladning af en kapacitet, som midler (udglatter) den fysiske konduktion på sensor og leverer på den måde et udtryk for gennemsnitstemperaturen over samplingsintervallet i den her type A/D Konverter i den her type understation. Måling uden anvendelse af begrebet middelværdi begrænser resultatet til snapshot af virkeligheden uden registrering af virkeligheden mellem to målinger, så jeg mener faktisk at middelværdien for februar her er nøjagtig lige så valid som minimum og maksimum.

Man skal blot erkende at der er tale om måling i et geografisk punkt i rummet, og når man forsøger at midle sig frem til et gennemsnit på tværs af flere spredte understationer, stiger usikkerheden med afstanden mellem målerne, hvor vi ikke måler.
Redigeret d. 11-03-2021 21:16
11-03-2021 21:23
John Niclasen
★★★★★
(4161)
Peder Kruse skrev:
Temperaturen -15,4°C er middelværdien af 600 målinger med 100mS interval, og internt i A/D Konverteren er hver af disse målinger resultatet af 64 digitalt midlede konverteringer, og den enkelte konvertering foregår som en tidsmåling for afladning af en kapacitet, som midler (udglatter) den fysiske konduktion på sensor og leverer på den måde et udtryk for gennemsnitstemperaturen over samplingsintervallet i den her type A/D Konverter i den her type understation.

Det giver god mening at foretage flere målinger af samme værdi og midle for at få et bedre resultat. I praksis er det selvf. ikke helt samme værdi, fordi der går lidt tid (et minut), og det er nok kun lidt, den faktiske temperatur ændrer sig på så kort tid. Så det er en god tilnærmelse at sige, det er samme værdi (samme temperatur), man måler flere gange.

Måling uden anvendelse af begrebet middelværdi begrænser resultatet til snapshot af virkeligheden uden registrering af virkeligheden mellem to målinger.

Jeps.

Man skal blot erkende at der er tale om måling i et geografisk punkt i rummet, og når man forsøger at midle sig frem til et gennemsnit på tværs af flere spredte understationer, stiger usikkerheden med afstanden mellem målerne, hvor vi ikke måler.

Og det er her, det for alvor begynder at gå galt, og man skal gøre sig klart, hvad man kan konkludere, om noget.

En analogi, jeg vil mener, holder:

Forestil dig et akvarie fyldt med vand og med bølget sandbund. Man kan måle vanddybden flere steder i akvariet, lægge målingerne sammen og udregne et gennemsnit. Det er muligt at placere det samme sand i mange forskellige konfigurationer og få mange forskellige gennemsnitsdybder. Men der er jo samme mængde sand hele tiden, så hvad betyder alle disse forskellige gennemsnitsdybder?

Sandet svarer til energi, og de målte dybder svarer til temperaturer.

Hvad kan man konkludere, når man måler dybderne og får forskellige gennemsnit hele tiden?

I termodynamikken giver det mening at lægge energier sammen og udregne gennemsnit. Og man kunne have flere akvarier med sand, lægge alt sandet sammen og udregne den gennemsnitlige mængde sand pr. akvarie. I termodynamikken giver det ikke mening at lægge temperaturer sammen og tage gennemsnit, ligesom det ikke giver mening at lægge vanddybder sammen og tage gennemsnit.

I termodynamikken giver det mening at lægge volumener sammen og tage gennemsnit, på samme måde som det giver mening at lægge volumener af akvarier sammen og tage gennemsnit. Men det giver ikke mening at lægge tryk sammen og tage gennemsnit.

Jeg håber, det giver mening.

Det er nemt at foretage et forsøg og gøre sig klart, at det ikke giver mening at lægge temperaturer sammen. Tag et glas med vand, som er 40 grader varmt, og et andet glas med gløgg, som er 60 grader varmt. Blander du det sammen får du ikke en blanding som er 50 grader varmt. I naturen har vi luft, land, vand, is, osv., med forskellige varmekapaciteter, og som påvirker målte temperaturer, som dagene går, og årstiderne skifter.

Og vi ved, at det meste land befinder sig på den nordlige halvkugle, mens der er meget mere hav på den sydlige. Vi ved fra iskerneboringer i Grønland og Antarktis, at temperaturudsving er meget større på den nordlige halvkugle, end den sydlige. Og så udregner man Bohr-hjælpe-mig en gennesnitstemperatur for hele Jorden!?

Vi har langt igen.

Termodynamik (statistisk fysik) anses som et af de sværeste fag, når man studerer naturvidenskab på universiteter. Rigtig mange fatter det ikke, også blandt såkaldte klimaforskere.
11-03-2021 21:57
Peder Kruse
★★☆☆☆
(220)
Ti fire, hvis du måler vandstand med ultralyd, er du afhængig af bundens forskellige beskaffenhed i forskellige punkter, men hvis du måler vandstanden som tryk med en fikseret sensor i en kendt kote, tager du bunden ud af ligningen, og hvis du monterer sensor i et rør fra overfladen og ned under sensor midler du bølgerne væk og får et midlet gennemsnitligt udtryk for vandsøjlen over sensor. Sådan måler vi vandstand i havne og ved fjord og kyst.
11-03-2021 22:50
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2584)
Det grundlæggende forkerte er at de ikke har udgangspunkt i middelalder-varmen. Det er middelalder-varmen som er en form for normal tilstand. Og den kolde periode i det 17 århundrede er en afvigelse.

Det næste problem er at de taler om ændringer i en gennemsnitstemperatur for jordens overflade. Og denne ændres kun i nogle områder. Og ikke over det hele på engang. Man må derfor se på hvorfor ændre nogle områder sig.

Det sidste problem er at data er korrigeret efter modellerne. Hvad er så meningen?

Havstrømmene har stor betydning for klimaændringerne. Men de er ikke med i klimamodellerne.
11-03-2021 22:58
Peder Kruse
★★☆☆☆
(220)
En sekundær måler tæller centimeter op og ned på et tachometer med et tandhjul og en kæde mellem flyder og lod langs kysten.
RE: Gennemsnit uden mening12-03-2021 09:34
John Niclasen
★★★★★
(4161)
Peder Kruse skrev:
... hvis du måler vandstanden som tryk med en fikseret sensor i en kendt kote, tager du bunden ud af ligningen, og hvis du monterer sensor i et rør fra overfladen og ned under sensor midler du bølgerne væk og får et midlet gennemsnitligt udtryk for vandsøjlen over sensor. Sådan måler vi vandstand i havne og ved fjord og kyst.

Det giver rigtig god mening at gøre sådan.

Men det giver ikke mening at tage flere sådanne separate målinger fra forskellige lokationer, lægge dem sammen og tage et gennemsnit.

Hvis man tager udregning af gennemsnit step for step, så kan det også være en metode til at se, hvad der giver mening, og hvad som ikke gør. Eksempel:

Hvis man har flere kasse i forskellig størrelse (forskellige volumener), og vil beregne det gennemsnitlige volumen af kasserne, så kan man 1) lægge alle volumener sammen. Giver dette tal mening? Ja, det er det totale volumen af alle kasserne. Det er ligegyldigt, om kasserne er kvadratiske eller sfæriske, et volumen er et volumen. 2) Derefter dividerer man det totale volumen med antallet af kasser og får resultatet.

Gør man det samme med temperatur: 1) Man lægger temperaturer af forskellige materialer sammen og får ... den totale temperatur!? Nej, det giver ikke mening. Allerede i step 1) går det galt. Summen af temperaturer er meningsløst. Gør man det samme med et antal målte vanddybder på forskellige lokationer, får man ... den totale vanddybde!? Nej, det giver heller ikke mening.

Man skal i termodynamikken være meget varsom, hvordan man behandler målte værdier.




Deltag aktivt i debatten Klog på Klima med DMI:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Kritik af DMI's hjemmeside327-07-2020 14:45
Kan man stole på DMI ?16813-05-2020 09:30
Foredrag i Dansk Meterologisk Selskab-DMI torsdag den 17/11 kl. 19215-11-2016 22:45
DMI og BEST sammenligning019-02-2014 18:33
DMI's Danske Temperaturmålinger 1873-2012 Version I1001-02-2014 08:07
Artikler
DMI (Danmarks Meteorologiske Institut)
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik