Forlagets beskrivelse: Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen, Ellen Skodsborggaard: Klimaændringer i juridisk perspektiv Klimaændringerne har gennem de seneste år indtaget stadig mere plads på den offentlige dagsorden, og som borgere oplever vi oftere kraftige regnskyl eller egentlig monsterregn. Alle danske kommuner vil i deres fremtidige planlægning skulle tage hensyn til, at der sker ændringer i klimaet med bl.a. øgede nedbørsmængder, forhøjet grundvandsstand og forhøjet havvandsstand. Denne bog er den første samlede fremstilling af de regelsæt, der regulerer håndteringen af de udfordringer, som klimaændringerne giver anledning til. Udover en gennemgang af det samlede regelsæt, der gælder for håndteringen af forøgede nedbørsmængder, grundvandsstigninger og havvandsstigninger, indeholder bogen en gennemgang af spørgsmål, som i praksis giver anledning til tvivl. Bogen henvender sig til teknikere og jurister i kommunerne såvel som praktikere i spildevandsforsyningsselskaberne samt rådgivere, der arbejder på forsyningsområdet. Bogens forfattere, Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen og Ellen Skodborggaard er alle advokater hos Plesner og beskæftiger sig bl.a. med kommunale forsyningsselskaber, miljøret, planret, energiret, ekspropriation og konfliktløsning. Indholdsoversigt Forord Kapitel 1. Klimaændringer Kapitel 2. Retlige problemer i relation til håndtering af forøgede nedbørsmængder, grundvandsstigninger og havvandsstigninger Kapitel 3. Klimatilpasninger i planlægningen Kapitel 4. Spildevandsforsyningsselskabernes pligt til at bortlede regn- og overfladevand mv. Kapitel 5. Foranstaltninger til sikring mod oversvømmelser fra vandløb Kapitel 6. Foranstaltninger til sikring mod oversvømmelser fra havet Kapitel 7. Grundejernes forpligtelser Kapitel 8. Erstatning for oversvømmelser Litteraturhenvisninger mv. Love, bekendtgørelser, vejledninger m.v. Domsregister Stikordsregister Udgivet 26-10-2011 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 204 sider > Køb bogen |