Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Hitliste afslører firmaers CO2-belastning
Nu afsløres det, hvor meget de 100 største britiske virksomheder hver for sig belaster klimaet med CO2. Det er den uafhængige analysegruppe Environment Investment Organization (EIO), der står bag hitlisten, og den bebuder, at der skal laves en hitliste for de store virksomheder i hele verden.
På listen kan man aflæse de enkelte virksomheders CO2-udledning, og hvor meget de udleder i forhold til deres omsætning. Hensigten er ifølge gruppen at hjælpe investorer, der ønsker at sætte deres penge i de ”grønne” virksomheder, skriver Nature.coms specialhjemmeside The Great Beyond. Listen findes på hjemmesiden eio.org.uk/etindex.php?page=rankings_tables.
Tallene i listen kommer fra virksomhedernes egne oplysninger eller EIO’s egne beregninger, og organisationen erkender åbent, at de ikke alle steder er konsistente. Desuden er der kun tale om direkte udledninger. Indirekte udledninger fra forsyningskæder uden for virksomhederne, ikke mindst transport, er ikke medregnet.

Kilde: Publikum Kommunikation
17. februar 2011, 10:08 0 Kommentarer · 2240 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Hitliste afslører firmaers CO2-belastning:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.