Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Indonesien vil stoppe skovrydning i 2 år
Indonesien vil indlede et 2-årigt stop for skovhugst for at hjælpe klimaet, sagde landets præsident, Susilo Bambang Yudhoyono, på en klimakonference i Oslo i denne uge. Beslutningen er led i en aftale, der er indgået med Norge, som vil bidrage med op til 1 milliard US-dollar for at beskytte Indonesiens skove.
De norske arrangører oplyser ifølge News.bbc.co.uk, at den rige del af verden har lovet at yde 500 millioner dollar til kampen mod skovrydning oven i de 3,5 milliarder dollar, som der blev indgået aftale om på klimakonferencen i København i december.
Skovrydning, hvor man afbrænder eller fælder skov for at give plads til landbrug, veje og byer, er årsag til 20 procent af al den drivhusgas, der er udledt som følge af menneskelige aktiviteter.
Kilde: News.bbc.co.uk
Kilde: Publikum Kommunikation
28. maj 2010, 07:49 0 Kommentarer · 2103 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Indonesien vil stoppe skovrydning i 2 år:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.